Det er måske den vigtigste dag på året for MAC, og hvert år bliver dagen fejret med fest og farver. I dag tænder MACs makeupartister sammen med AIDS-Fondets positivgruppe lys på Kongens Nytorv. Og i morgen mandag den 2. december bliver der festet igennem på standen.
Festen
Der vil være gæster og masser af larm på standen fra klokken 16.00-18.00. Hella Joof, Christiane Schaumburg, Ellen Hillingsøe, Nicci Welch, Cecilie Hother og Nabiha vil sammen med MAC’s egne makeupartister tale om MAC Viva Glam produkterne.
Peter Mygind, den stor krammende ambassadør for AIDS-Fondet, vil sørge for god karma <3
Milepæl
I år er der endnu større grund til at fejre, MAC har nemlig samlet doneret 2,3 millioner kroner til AIDS-Fondet gennem årene, udelukkende fra salg af MAC Viva Glam produkter i Danmark alene. Det er jo helt vildt! Kæmpe stort tillykke med det <3
Bliv endelig ved med at købe Viva Glam læbestifter, så vi kan prale af et endnu større beløb næste år.
Du kan også være med til at støtte AIDS-Fondet ved at kigge på Laurits.com og byde på nogle af de mange auktioner. Måske kan du huske, at pudderdåserne var med på auktionen med vores makeupskole sidste år. Det er vi ikke i år, men det er MAC og rigtig mange andre.