Det er et stykke tid siden, at jeg har set sådan rigtig frem mod en af de nye kollektioner fra MAC. Altså alt er jo relativt, men i hvert fald har jeg været mere nysgerrig end normalt, efter jeg så de første billeder af Divine Night kollektionen. Da pressematerialet om de tre kollektioner dumpede ind af døren, blev jeg en lille smule lykkelig af at sidde der og læse, og jeg har vitterligt glædet mig til at se produkterne i virkeligheden. Sammen med materialet fik vi to af øjenskyggerne og to af de smukke glosser. Den ene er helt stille, den anden er der lidt mere gang i.
Gilded Night og Until Dawn Mineralized Eye Shadow
Guld er en klassiker til jul, og det er da heller ikke super overraskende, at der er flere forskellige gyldne farver øjenskygge i kollektionen. De to skygger i Gilded Night er en yders potent guld skygge og en sort begge med sølvperlemor i. De gør sig bedst på en god base, for den relativt store mængde perlemor kan gøre at de drysser lidt.
Until Dawn er en lys gylden beigebrun nuance med sølv perlemor og en lidt mørkere gråbrun nuance. Rundt omkring på nettet bliver nuancen beskrevet som lilla, det kan jeg slet ikke se, at den skulle være.
Mineralized Eye Shadow koster 195 kroner.
Cremesheen Lipglass Flair for Finery og Prepare for Pleasure
At udnævne Cremesheen Lipglass som favorit er ikke helt ved siden af. Konsistensen er ikke så klistret, farverne er godt pigmenterede og der er mange at vælge mellem. De er gode ovenpå læbestift, men kan sagtens bruges alene. Flair for Finery er en kølig lys beige nuance med et strejf af pink. Prepare for Pleasure er en smuk klar rød nuance. Sidst nævnte er en af den slags farver, som du med fordel kan vælge, hvis du er lidt nervøs for røde læber.
Cremesheen Lipglass koster 195 kroner.
Find Divine Night kollektionen hos MAC hos Magasin, Salling i Aalborg, i MAC’s danske webshop og i Magasins webshop.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.