Ciaté Fairground SS13

25.06.13
Ciaté Fairground Nailart
Ciaté Fairground Nailart
Nailart inspireret af Manicurator

Da jeg skrev om pasteller, lovede jeg at vise hele Ciatés forårskollektion Fairground, som jeg stadig er helt forelsket i. Kollektionen består af fire glitterlakker og fem af Ciatés fantastiske cremelakker. De er fint afstemt efter hinanden og kan med fordel bruges sammen og selvfølgelig også alene.
Ciat photo CiateacuteFairgroound_zps3fbc75b9.jpg

Glitterlakkerne
De fire glitterlakker er ret dækkende, på billedet har jeg kun to lag på alle neglene. I mine øjne er de faktisk for dækkende til at bruge som effektlakker. Det startede med, at jeg blev helt forgabt i den pink Fun House, men så opdagede jeg Carousel , som er guld med et hint af grønt. Og pludselig lå både den blå Rollercoaster og den lilla Helter Skelter nede i kurven.
Ciat photo CiateacuteFairgroundglitter_zpse742b2a1.jpg
På billedet er det Carousel (lillefinger), Rollercoaster (ringfinger), Helter Skelter (langfinger) og Fun House (pegefinger).

Cremelakkerne
I forhold til Ciatés fine pasteller synes jeg næsten, at jeg har skrevet alt det, som jeg havde at sige. Min mening om dem er stadig den samme, og de har prydet mine negle mange gange. Nu har du været vidne til, at jeg er blevet bidt af nailart, og disse fem lakker har heller ikke fået lov at gå fri. Ciatés Paint Pots er lette og gode at arbejde med, og langt de fleste dækker rigtig godt (også de lyse farver).
Ciat photo CiateacuteFairgroundCreams_zps06901d79.jpg
På billedet er det Loop The Loop(lillefinger), Hoopla(ringfinger), Candy Floss (langfinger), Spinning Teacup(pegefinger) og Ferris Wheel(tommelfinger).

Nailart med pasteller
Som nævnt under det øverste billede er de fine Pinwheel negle inspireret af neglebloggeren Manicurator. Hvis du ikke kender Victoria og hendes blog, skulle du tage at slå et smut forbi og tjekke hendes fine negle ud. Om ikke andet kan du se, hvordan jeg gjorde da jeg lavede designet.
Designet med Zoyas lakker synes jeg er så fint og jeg vidste straks, at jeg måtte teste designet med Ciatés pasteller.

Ciaté finder du i udvalgte Matas og tøjbutikker, i Magasin, i Sephora og i diverse webshops, hvor de koster 95 kroner. For eksempel hos Nelly.com, hvor der stadig er udsalg på udvalgte varer, har du glemt koden kan du finde den i indlægget om mine favoritter på udsalg.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
Cfashion

Jeg har stadig mærket tilgode, jeg er ret vild med Isa Dora for tiden 🙂

Chanie

Årh nu må jeg altså snart eje nogle af deres lakker, er helt forelsket i deres arver og ikke mindst designet med den lille sløjfe!

Pudderdåse Helene

Jaaaa, det skal du bestemt! De er så fine <3
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *