Det første sted, jeg kan mærke, at min solbeskyttelse er utilstrækkelig, er læberne. Det er samme fornemmelse, som hvis jeg har spist noget meget stærkt, eller brændt mig på en kop te. En brændende og prikkende fornemmelse, som ikke let lader sig dulme. Det er rædselsfuldt og derfor bruger jeg altid høj beskyttelse på læberne.
Læbeprodukter med SPF
Desværre er det ikke helt let at finde en tilstrækkelig og bredspektret beskyttelse, oftest er det UVA beskyttelsen, den er gal med. Derfor er du mest sikker, hvis du vælger en decideret solstift til dine læber og ikke stoler på læbestifter, pomader eller glosser, som giver sig ud for at være solbeskyttelse. Der er sikkert undtagelser, jeg kan bare ikke komme på nogen i skrivende stund.
Vichy Capital Soleil Lip Stick SPF 30 kan købes på Apoteket og koster 119 kroner.
Smager den også grimt? For den fra matas kan jeg slet ikke holde ud at bruge. Jeg ved godt at man ikke skal spise dem, men alligevel så.. 😀
Jeg har den også, og jeg synes, den smager underligt. Jeg ved godt, at man ikke skal spise sin læbepomade, men lidt smutter jo ind engang imellem. Den giver sådan en underlig fornemmelse i munden 😛
Prøv blistex med factor 30! Det er den lækreste læpepomade med beskyttelse. Bruger den faktisk året rundt, også på skiferie hvor den virkelig er god.
Og så er duften fantastisk af mango- og så er prisen endnu bedre!
http://www.matas.dk/blistex-protect-plus-spf-30-425-g
Desværre er der som regel ikke UVA-beskyttelse i Blistex.
Med de dejlige tilbud, der kører på Escentual.com er der en SPF50+ til 52/53 kr! 🙂
Jeg er en slow mover og har først for nyligt fået øjnene op for jeres fantastiske blog. Nu står der A-derma exomega creme på mit badeværelse og Decubal Lips & Dry spots balm på min indkøbsliste. Tak for det! 🙂
Et spørgsmål: Har I erfaring med makeup fra H&M?
Prisen er så lav, at jeg let kan overleve et fejlkøb derfra. Men jeg har ikke ekspertise til at vurdere ingredienserne. Kunne godt bruge det som en billig mulighed til “vildt” makeup såsom turkis øjenskygge, men ikke hvis ingredienserne ikke er OK.
Gør den læberne hvide?
Hader stifter til læberne med solfaktor i, da jeg næsten altid står med hvide læber efter påføring 🙁 Og det er til trods for et tyndt lag…
/Frida
Hej Frida
Lidt hvide bliver de vel… men jeg synes ikke det er slemt. I øvrigt er den hvide farve perfekt som primer for din læbestift 😀
Winwin
Kh. Helene