Chanel Epatant – Illusion d’Ombre Long-Wear Luminous Eyeshadow

03.02.13
Chanel Illusion d’Ombre Long-Wear Luminous Eyeshadow Epatant Øjenskygge

Chanel Illusion d’Ombre Long-Wear Luminous Eyeshadow Epatant Øjenskygge

Chanels Illusion d’Ombre Long-Wear Luminous Eyeshadow kom tilbage i 2011 og har siden været kendt og elsket. Helene har tidligere udnævnt dem til fredagsfavorit. De er nemlig fantastiske.

De sidste par år har vi set mange lanceringer af denne type glitter-cremede øjenskygger, som på overfladen minder om hinande. Lancome, Armani og L’Oreal har også, og alle er fantastiske på hver sin måde. Men det er kun på overfladen, de ligner hinanden. Når man først begynder at røre ved dem, holder lighederne op.

Chanels Illusion d’Ombre Long-Wear Luminous Eyeshadow er sjove. Den nærmeste beskrivelse af konsistensen er en slags svampet gelé med glimmer i. De er tykke og cremede, men når man rører ved dem, så giver de efter (jeg får lyst til at lege med den på den helt barnlige flubber-agtige måde).

Pudder vs. creme vs. gelé
Hvor for eksempel Armanis Eyes To Kill og L’Oreal Color Infaillible på overfladen måske kan se ud som om, de ligner, så er de markant anderledes i konsistent. Mens Eyes To Kill og Color Infaillible (potato – potatoe) er en creme-pudder hybrid (og ikke mindre fantastiske skal jeg huske at sige), så er Chanels Illusion d’Ombre nærmere end spongy gelé base fyldt med shimmer og pigment. Jeg kender ingen kopier (heldigvis).

Epatant er min farve. Det er en ubestemmelig antik-sølv-kobber-ish med grønne undertoner. Du kan bruge den alene eller ovenpå andre skygger til at give lidt wa-wa-woom. På billedet er det kun den på øjet for at I kan se, hvordan den ser ud – ikke fordi jeg synes, det er et fantastisk look.

Chanel Illusion d’Ombre Long-Wear Luminous Eyeshadow Epatant Øjenskygge

Chanels Illusion d’Ombre Long-Wear Luminous Eyeshadow lever op til deres navn. De bliver siddende, hvor du satte dem og holder hele dagen.

Her kan du købe det
Chanel Illusion d’Ombre Long-Wear Luminous Eyeshadow koster 350 kroner og kan købes hos Chanel i blandt andet Magasin og udvalgte Matas.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
18 kommentarer
Ditte

Jeg elsker de skygger, og har vist 4-5 stykker efterhånden. Men! De tørrer ud? Min Illusoire er nu en lille klump som rasler rundt i bøtten, og Epatant er ved at følge efter. Det skete faktisk relativt hurtigt, også selvom jeg selvfølgelig husker at skrue låget rigtig godt på efter brug. Det synes jeg er så ærgerligt, også taget i betragtning at de jo ikke ligefrem er gratis.
Har I gode tricks til hvordan det kan undgås?

Pudderdåse Katja

Det har jeg ikke oplevet (et halvt år nu). Det gamle råd med cremeøjenskygger er at vende dem på hovedet, men jeg ved helt ærligt ikke om det er en skrøne?
Hvor længe har du haft den?

Ditte

Jeg tror jeg har haft dem i et år nu. Jeg har også hørt på-hovedet tricket, men det har åbenbart ikke virket for mig.

Modedullen

Jeg vil også VILDT gerne have et tip til samme! Jeg har to – en der er et år gammel, og en der er max 2 mdr gammel. Og den er allerede godt i gang med at tørre ud…. ØV! Den virker stadig, bevares, men helt ærligt synes jeg, at det er skuffende for et produkt i den prisklasse….
mvh
Mette

Pudderdåse Helene

Hej Ditte og Modedullen 🙂
Jeg forstår det ikke! Mine er over et år gamle, de er godt brugt men ikke den mindste smule udtørrede.
Det er en skrøne, at de skal stå på hovedet. Det gør INGEN forskel 🙂
Det, jeg gør, som nok er anderledes end de fleste andre, er ALTID at bruge en spatel til at tage den mængde produkt, jeg skal bruge og derefter lukke med det samme igen. Det betyder, at dåsen er åben i mindre end 5 sekunder. Det er også sådan, jeg gør med creme blush, eyeliner, Paint Pots osv.
Kh. Helene

Jytte Madsen

Elsker dem også. Har vistnok 4 stk. Illusoire er min yndlings. Bruger den indimellem som eyeliner, når jeg synes der skal ske lidt mere…

Line

Elsker min. Men synes den pensel der er med er så dårlig. Kan I anbefale en god en for mig?

Pudderdåse Helene

Hej Line
Jeg er helt enig,den er mildest talt elendig 🙂
Du skal gå efter en pensel med kunstige hår. Den jeg oftest bruger er fra The Body Shop og hedder vist bare øjenskyggepensel.
Kh. Helene

Regitze Løkke

Hvor er den bare lækker! Chanel er for skønt! 🙂

Gitte Fabrin Olsen

Jeg synes også at de er super flotte, har både Mirifique (sort) og ebloui (rødbrun), men på mig holder de ikke særlig godt, mon der er nogle gode tips så jeg kan få lidt mere glæde af dem?

Pudderdåse Helene

Hej Gitte
Har du en øjenskygge primer? Min favorit er Too Faced Shadow Insurance, men der er også mange andre fra f.eks. Urban Decay, Clarins og Benefit. Sørg for at du ikke har creme på øjenlågene, inden du tager øjenskyggen på (hvis du bruger primer, skal den selvfølgelig på inden). Det er mine bedste bud 🙂
Kh. Helene

Pudderdåse Katja

Gitte – pas også på du ikke lægger den for tykt. Man kan godt blive fristet, og det kan den ikke altid bære 🙂

Gitte Fabrin Olsen

Jeg har faktisk primeren fra Too Faced, men har altid været i tvivl om det kunne gå under eb cremeskygge. Så nu er der bare tilbage at eksperimentere lidt, både med primer og mængde. Tak for rådene

Pudderdåse Katja

Den går under ALT! 🙂

Monica

Wow hvor er den smuk!
– Monica

lena

Elsker jeres blog.
Thums up, de damer! Og flot i er blevet månedensblog.
Knus Lena

Pudderdåse Katja

Tak Lena 🙂

Lis ortwed

Min illusoire har været fantastisk gennem årene, men kan desværre ikke finde nr 83 mere. Er der nogen som ved, hvor man kan købe den nu.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *