Tirsdagstip: Start med shampoo

07.11.12
Priorin shampoo
Foto: Bayer

Der er ikke noget som glade tilbagemeldinger fra vores søde læsere, som kan redde ens dag. Af hjertet tak fordi I så tit melder tilbage på de råd eller den vejledning, vi har givet. Det er simpelthen så skønt at høre, hvordan det virker for jer, hvilke udfordringer der har været eller om det overhovedet ikke har haft effekt.

De sidste par uger har for mit vedkommende stået på ALT for meget arbejde med dertil hørende minimal søvn, syge børn (hvorfor pokker bliver de unger altid syge på skift O.o) og en masse andre udfordringer, som jeg ikke vil trætte dig med. Det betyder i praksis, at det er meget begrænset, hvor meget jeg er på fra computeren, og derfor ligger der som regel beskeder og opslag på vores facebookside, som jeg er gået glip af.

En særlig dejlig besked
For noget tid siden rapporterede en fortvivlet læser om pludseligt fladt, livløst og fedtet hårpragt. Der kan være et hav af grunde til at håret pludselig opfører sig sært…
Det er alligevel de færreste, som synes, at ovenstående frisure lyder særlig attraktiv, og vores søde læser var mildest talt ikke ret tilfreds. Mit råd i pågældende tilfælde var at starte med shampooen. Altså at fordele shampooen i det tørre hår, inden håret gøres vådt. Man bruger oftest lidt mere shampoo, men hvis det betyder, at håret arter sig, så er det det værd.
Trods ringe forventninger var mit råd blevet testet og vupti den gode hårkarma var genoprettet. Og vores læser var derfor både meget glad og taknemmelig.

En mulig løsning
Hvis dit hår virker tungt og fedtet, så kan det være fordi dine styling eller plejeprodukter ikke bliver vasket ordentligt ud. Frisører fortæller generelt, at vi er rigtig dårlige til at få vasket og især skyllet håret ordentligt.
Som bekendt er fedt og vand ikke særlig gode samarbejdspartnere og det er netop derfor, at løsningen kan være at tilføre shampoo, inden håret bliver gjort vådt. På den måde vil fedtet blive opløst og håret vil igen være fri for produkter… men husk nu at skylle grundigt.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
17 kommentarer
STEPHANIE / FASHIONBYSTERUP

Kan kun give jer ret (;
det kan være en god idé med shampoo inden vask..

Pudderdåse Helene

Yep…nogle gange er det bare SÅ enkelt 🙂
Kh. Helene

Lisa Thestrup

Det var da et sjovt lille tip, som jeg er nødt til at prøve selvom jeg ikke har problemer af den slags 😀 Skal man vaske håret igen, når det så er blevet gjort vådt? Eller bare slutte af med conditioner når man kommer i bad?
Skøn onsdag til Jer dåser – håber der snart kommer lidt frirum til dagens bloggerdåse 🙂

Pudderdåse Helene

Ååårrhh tak Lisa, jo tak…det er også tiltrængt… men det ved du desværre alt for godt, suk!
Du kan godt vaske håret igen, men du behøver ikke 🙂
Kh. Helene

Annette

Min redning fra mit ellers småtørre og kedelige hår, har været at flytte. Mere præcist, så er vi lige flyttet fra en bruser med et tryk der ikke var særlig imponerende, til en bruser med et tryk, hvor det næsten gør ondt på ryggen. Men mit hår er blevet meget pænere og blødere. Gætter på at det er fordi at evt. hårproduktrester bliver skyllet ordentligt ud. Det er i hvert fald dejligt at det nu er blevet blødt på grund af en bruser, efter jeg har brugt store summer på både billige og dyre hårprodukter der ingen effekt gav.

Pudderdåse Helene

Hahaha 🙂 ja, nogen gange skal der noget helt andet til. Godt at du er slubbet af med det flade hår!
Kh. Helene

Julie

Har netop det problem for tiden, og nej det er ikke så flot med evigt fedtet og trist hår.
Tak for tippet, og tak for jeres virkelig fine blog, som efterhånden er lidt af et dullegrejsleksikon for mig 🙂

Pudderdåse Helene

Ååårrhh hvor er det dejligt at høre, Tak!
Prøv det! måske kan det løse dit problem!
Kh. Helene

Rikke Krøger

Godt tip, det er jo så logisk når det bliver forklaret 😉 det må jeg prøve næste gang jeg skal i bad, tak.

Pudderdåse Helene

Håber det virkede Rikke <3
Kh. Helene

Amarilla Mirilo

Jeg har tit bøvlet med fladt hår og syntes hurtigt at mit hår blev fedtet og kedeligt, så jeg prøvede jeres tip. Det virkede! Mit hår er fyldigt i længere tid og er mere skinnende. Nu er jeg desuden også mere OBS på at skylle håret meget grundigt. Tusind tak for rådet! : )
Tænkte dog på om I så vasker hår på den måde altid eller kun når I synes at håret begynder at blive fladt?
Hilsen Amarilla : )

Pudderdåse Helene

Hej Amarilla
Problemet opstår kun, hvis jeg har været syg og ligget i sengen i flere dage. Så jeg bruger sjældent rådet selv. Min søn derimod har virkelig kraftigt hår og det kan godt være svært at få vasket rigtigt “til bunds” og derfor gør jeg det cirka hver anden gang i hans hår 🙂
Jeg er glad for at høre at det hjalp dig <3
Kh. Helene

Lisa

Jeg har også kæmpe problemer med fedtet hår.
Mit hår er altid blevet hurtigt fedtet ved hovedbunden, jeg har altid forsøgt at vaske det hver 2. dag selvom det er fedtet efter mindre end 24 timer. Da jeg var arbejdsløs for lidt over to år siden, forsøgte jeg så at vænne håret til ikke at blive vasket så tit, så vaskede det ca hver 4. dag i en periode på 3 måneder. Men det hjalp slet ikke, tvært imod, mit hår blev endnu mere fedtet og siden forsøget har min hovedbund også lugtet, det kommer efter ca 24 timer efter vask.
Jeg har prøvet ALT synes jeg, også jeres trick her, samt i perioder af gangen forsøgt med: mild shampoo, sulfatfri+silikonefri shampoo, normal supermarkedsshampoo, dybderensende shampoo, Ketoconazole Shampoo Actavis 2% (fåes på recept), babyshampoo osv.
Men intet hjælper. Jeg er begyndt at vaske håret grundigt og lade shampooen sidde i længe og vasker det to gange hver gang jeg vasker det, det hjælper måske en smule, men stadig ikke nok, det er stadig fedtet efter ca 20 timer. Jeg vasker det hver 2. dag og kamuflerer den fedtede bund med lidt tørshampoo nu. Men er virkelig træt af det og især at jeg synes mit hår lugter klamt og gammelt efter kun et døgn? Jeg har spurgt min læge men hun slog det hen, der var ikke noget galt sagde hun. Jeg har bare ikke bemærket den lugt inden mit forsøg med at strække hårvasken for 2½ år siden 🙁
Har I noget forslag?
Mvh Anne

Pudderdåse Helene

Hej Anne
Æv! Det lyder træls! Jeg har det på helt samme måde og jeg har som dig forsøgt at lade være at vaske hår. Jeg har spurgt utallige frisører til råds, og heldigvis er der mange af dem, som giver mig ret. De siger nemlig at mit hår, bare er sådan et, som skal vaskes dagligt. Måske har du også sådan et hår. Hvis du selv er generet af lugten/fornemmelsen, så synes jeg, du skal vaske det dagligt. Sørg for god pleje for eksempel med kokosolie i længderne 🙂
Lige nu tester jeg en volumeshampoo, balsam og spray, som umiddelbart er ret spændende. Der er salicylsyre i, som hjælper til at regulere talgprodutionen. Når jeg har testet lidt mere, skal jeg nok opdatere 🙂
Kh. Helene

Anne

Hej Helene
Tusind tak for svar 🙂
Jeg vil meget gerne høre nærmere om den shampoo når du har testet den 🙂 hvilken er det?
Mvh Anne

lene

Hej, det shampoo med salisylsyre vil jeg gerne også høre hvad er og hvor man får det! 🙂

Helene Randløv

Hej Lene
Spørg efter det på Apoteket.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *