Så er der to kapitler tilbage af mit tema om mine favoritneglelakker. Dette næstsidste indlæg i serien skal handle om de nye klassikere og de gamle travere.
Tre af de fire kategorier i dag er afdæmpede om end nogle af dem er det på deres egen måde. Det er de nye klassikere, som har vundet manges hjerter.
Au Naturel
Nogle gange er det helt naturlige look med næsten nøgne negle bare det mest passende. Der er heldigvis mange firmaer, som har de der helt rigtige transparente nuancer, som gør neglene endnu mere velplejede at se på. Det er ikke ofte, det sker, at jeg vælger dette look. Når jeg gør, bliver jeg overrasket over, hvor super elegant det faktisk er.
En anden grund til at netop dette look, ligger mit hjerte nær, er, at det var en lignende nuance, som i sin tid hjalp mig af med neglebidningen.
Lakkerne fra venstre mod højre er: L’Oréal Paris Color Riche201 Rose Paradis, Ink by Dennis Knudsen 01 Soft Rosa, Sally Hansen Complete Salon Manicure 210 Naked Ambition og Wet ’n’ Wild Megalast E2052 Sugar Coat.
Nude
Efter min mening skal man eje mindst én nude nuance. Det er heldigvis blevet meget lettere at finde disse nuancer, og der kommer hele tiden flere til, for disse nuancer er kommet for at blive. Det gælder naturligvis om at finde den, som du selv synes matcher din hudtone bedst. Når du har fundet den, så kan du sagtens vælge lidt mere skæve nude nuancer. Men først og fremmest skal du sikkert vænne dig til looket, for det er anderledes, hvis man er vant til farve og spræl på neglene.
De udvalgte nuancer er fra venstre mod højre: By K. No. 5 Rosa Rosebud, Wet ’n’ Wild Megalast E2042 Private Viewing, Oh My Gosh 020 Light Nutmeg og B by Margit Brandt 02 Powder.
Grå
Det er helt med vilje, at jeg er gået udenom de gråbrune nuancer såsom Chanels Paticulière, ikke fordi der er noget som helst galt med disse farver, jeg trængte bare til noget andet.
Faste læsere af bloggen vil vide, at jeg har en stor kærlighed til farven grå. Egentlig troede jeg kun, at det handlede om øjenskygger, men der tog jeg fejl. Da den første grå nuance havnede på neglene, gik jagten for alvor ind på den perfekte grå neglelak.
De fire grå jeg holder mest af fra venstre mod højre: By K. No. 14 Purple Poppy, Make Up Store Tanja, Rimmel London 60 Seconds 803 Man Overboard og Ink By Dennis Knudsen 15 Dark Sky,
Metallic
Underspillet og elegant det er det, jeg tænker, når jeg ser liquid metal looket.
Der er ingen tvivl om at jeg elsker glimmer, men selv for mig kan det godt blive for vildt og glitrende. Og det er der valget i stedet falder på disse nuancer. Kunsten er igen at finde en klædelig nuance og det er bestemt ikke altid helt let at finde den. Jeg håber på, at vi kommer til at se mange flere varianter over dette tema. Kun to af de udvalgte kan kategoriseres som liquid metal, de andre to er bare smukke og passede bedst i denne kategori.
Fra venstre mod højre ser du: OPI DS Classic, MAC Very Important Platinum, elf Copper og Sephora It’s Time To Rock!
Her kan lakkerne købes
B By Margit Brandt finder du i udvalgte tøjbutikker.
By K’s forhandles i udvalgte tøjbutikker, parfumerier og i diverse webshops. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 28 96 40 02.
Find Elf i <a title=”elf’s danske webshop” href=”http://www.eyeslipsface.co.uk/product.asp?prodI%44=62&currency=DKK” target=”_blank”>elf’s danske webshop her</a>
Gosh finder du i Matas, parfumerier, Magasin og større supermarkeder.
L’Oréal Paris finder du i Magasin, Matas, supermarkeder og parfumerier.
MAC finder du i Magasin eller i MACs danske webshop her.
Make Up Store kan købes i Make Up Stores butikker i Frederikssund og på Fisketorvet.
OPI i Matas, Magasin og Sephora.
Wet ’n’Wild i Føtex og Bilka.
Rimmel London fås i Matas.
Sally Hansen i Matas.
Sephora fås i Sephora.
Hvilke lakker er dine personlige klassikere?
Hej Helene
Jeg har også en ganske velvoksen neglelaksamling, og deraf mange favoritter.
Af diskrete farver elsker jeg Essies “Au Natural” og “Mademoiselle”, jeg er også blevet rigtig glad for Chanels “Frenzy” og “Island”.
Lige for tiden lakerer jeg gerne mine negle med OPIs “Unforgretable” (en helt fantastisk blå som matcher en “electric blue” angora sweater perfekt = yndlingscombi) og OPIs “Berlin there, done that” (tror jeg nok den hedder)
Den grå fra By K ser rigtig flot ud 🙂
Christina
Øj det er også nogle flotte farver, jeg er også vild med OPI’s Germany kollektion!
Kh. Helene
Jeg har lige lagt Sephoras It’s Time To Rock og så ser jeg den på dine negle 😉 Den er rigtig flot!
Nej, hvor pudsigt! Og ja…den er så smuk!
Kh. Helene
Ih, jeg elsker disse neglelak-indlæg. Selvom jeg efterhånden har opbygget en mindre samling får jeg lyst til at gå amok i neglelak-shopping, og ikke kun i efterårs-sæsonens farver.
Dejlige indlæg med god farveinspiration.
Jeg har dog erfaret at jeg får det bedste resultat med Essies nye brede børste. Ved I hvilke andre neglelak-mærker der laver neglelakspensler med bred børste?
Hej Ann
Det er da skønt at vide :-*
Der er efterhånden en hel del mærker med bred pensel: OPI, L’Oréal, Wet ‘n’ Wild Megalast, Rimmel er bare nogle af dem. Så det burde være til at finde rundt omkring 🙂
Kh. Helene
Skønt med en masse lakker!
//Maria Silje
Styrtede ud og købte Wet n Wild E2042. Rigtig fin og til en fantastisk pris!
Ved I iøvrigt, hvorfor mærket hedder Wet n Wild? Altså jeg får altid upassende associationer, når jeg læser om dette mærke 🙂
Hahaha, det gør jeg også! Godt spørgsmål, det vil jeg undersøge! Godt valg, den er SÅ fin!
Kh. Helene
Skønne indlæg 🙂 Jeg har selv en velvoksen samling, primært fra de lyse og nude over i alle mulige pink og røde nuancer – kæresten mener de allesammen er ens, men det er de jo OVERHOVEDET ikke 😉
Måske I har en god anbefaling, til neglelak man kan bruge som gravid? Det er jo en jungle med de forskellige ingredienser.. Måske der ikke er noget, der decideret kan anbefales til gravide, men det kan være at noget er værre/bedre end andet 🙂 Jeg er som udgangspunkt ikke fanatisk, men hvis der nu var et bestemt mærke der er bedst, kunne det jo ses som en glimrende undskyldning for lidt lak-shopping 🙂
Kære Sisse
Der er ikke noget mærke, der er bedre end andre. De europæiske regler er gode og sikrer i mine øjne sikre neglelakker til forbrugerne. Jeg ser ingen grund til at undgå neglelak som gravid. Der er ikke pt. i nogle studier fundet noget, der tyder på, at neglelak kan skade dit foster på nogen måde.
Og de mænd der…. Det forstår de jo slet ikke!
Kærlig hilsen
Katja