Ink by Dennis Knudsen produktanmeldelse

15.03.12

I lørdags fik du looket fra Ink by Dennis Knudsen No/06. I dag vil jeg vise dig mine billeder af de produkter, som der er fokus på. Jeg har testet alle produkterne og er meget tilfreds. Det faktum at alle øjenskyggerne er matte, og at du derfor selv kan vælge, om du vil tilføje glitter til dit look, elsker jeg.
Hele makeuplinjen er formuleret uden brug af parabener og parfume.

Nail Lacquer i farverne 01 Soft Rosa og 02 Pink
Fælles for Nail Lacquer fra Ink by Dennis Knudsen kan siges at de er formuleret helt uden skadelige stoffer. De ti faste farver i sortimentet er alle smukke og holdbarheden er udmærket.
Photobucket
Helt lys og meget sart lyserød nuance uden perlemor. Lakken er fin og transparent, men kan godt blive mere dækkende efter tre lag.
Photobucket
Smuk klar pink nuance uden perlemor. Lakken har en god dækkeevne og er nem at lægge jævnt på neglen.

Palette Eye Shadow i farven 03 Plum
Photobucket
Som nævnt ovenfor er alle øjenskyggerne matte, men du kan altid tilføje lidt glitter ved hjælp af de tre Glitter Powders sortimentet. Alle øjenskyggerne kan bruges både tørre og våde. Jeg har efterhånden prøvet en del forskellige farver fra Ink, og fællestrækkene for dem er at de er bløde, grænsende til det cremede (uden overhovedet at være det) og at de blender fantastisk.
Selvom det er lidt svært at se den lyseste farve på min arm, så er den fint pigmenteret og synes fint på øjenlåget.

Brightening Lip Gloss i farven 03 Rosa
Photobucket
Meget let og behagelig gloss, den er hverken klistret eller sej på læberne. Farven er helt sart og bruges den oven på lidt foundation (som til looket), giver det en meget smuk nude nuance. Der er spejl på siden af emballagen, så du nemt kan lave touch-ups, når du er på farten.

Perfection Primer 01 Clear
Da jeg skrev om den nyeste af primerne i Inks sortiment, nævnte jeg kort, at primer ellers var ikke-eksisterende i min makeup rutine på grund af min tørre hud. Det har simpelthen ikke været muligt for mig at finde en primer, som fungerede efter hensigten på min hud. I forbindelse med at jeg prøvede Perfection Primer 02 Moist, lovede jeg også at teste denne og til min store overraskelse fungerer den upåklageligt.
Indholdsstofferne i primere er stort set de samme afhængigt af konsistensen, så det må være blandingsforholdet af ingredienserne, som gør den helt store forskel.

Intense Volume Lashes Mascara
Denne mascara blev på meget kort tid en af mine absolutte favorit mascaraer. Det, jeg elsker ved den, er den intensitet, den tilfører. Den giver virkelig en ordentlig portion volumen og efterlader veldefinerede vipper. En vis tilvænning er nødvendig, når jeg skifter mascara, det gælder alle de mascaraer, jeg har prøvet i tidens løb. Derfor er det fantastisk, når ventetiden belønnes med så lækre vipper.

INK by Dennis Knudsen kan købes i udvalgte Matas, parfumerier, stormagasiner og i Dennis Knudsens egen webshop. Priserne er ganske rimelige og ligger fra 110 til 220 kroner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
Julie

Tak for en god anmeldelse, den mascara må jeg prøve næste gang!!!
Jeg har aldrig rigtig taget primer konceptet til mig, for jeg synes det virker som et lidt overflødigt produkt, men nu har jeg jo chancen til at spørge en kyndig pudderdåse til råds:
Hvad gør en primer egentlig for makeuppen og kan man putte den ovenpå solcreme uden at påvirke beskyttelsen?
Jeg har kombineret hud og skal helst ikke smører for mange lag i ansigtet, så bliver jeg fedtet, men gælder det også en primer?

Pudderdåse Helene

Hej Julie 😀
En god primer virker som polyfilla (ja ja, det er en mega charmerende sammenligning :-P) og udjævner strukturen i huden. Uanset om du bruger den ene eller den slags foundation ovenpå, vil den i langt de fleste tilfælde ligge langt pænere på huden. Du påvirker IKKE din solbeskyttelse ved at anvende primer, så det er ikke det, der skal afholde dig fra at prøve det 😀
De partier, som ellers har tendens til at skinne, forbliver ofte matte i længere tid, når jeg anvender en primer.
Håber det svarer på dine spørgsmål…ellers må du endelig skrive igen 😀
Mvh. Helene

Julie

Det gjorde det! Tak 🙂

Celia

Nøøøj, det ser lækkert ud alt sammen! Glæder mig til at se nogle looks med de farver der. 🙂 Virkelig lækkert jo! 🙂

Louise

Jeg leder efter den perfekte matte øjenskygge til mit bryllup. Kunne Ink være et bud? Hvordan er holdbarheden?
Håber I kan hjælpe 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Louise
Det er ikke alle skyggerne, der er hundrede procent matte, selvom det er det de bliver solgt som. Jeg ville nok lede efter den rette farve i stedet for. Hvilken farve søger du?
Kh. Helene

Louise Hansen

Jeg leder efter ikke alt for mørke jordfarver. Jeg har købt Wet n wild’s palette med seks farver, men der var for meget shine/metallook i den lysebrune.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *