Estée Lauder: Pure Color Cyber Eyes

06.11.11

Estée Lauders Creative Makeup Director Tom Pecheux har skabt en virkelig smuk og meget glitrende vinter kollektion i år. Vi får mulighed for at smykke øjenlåg og vipper med fine farver, dybe intense nuancer med en smuk metallisk finish. Tom Pecheux har skabt de glitrende skygger til et anderledes smokey eye og inviterer dig med til en leg med interessante konsistenser og smukke juvelnuancer.
Photobucket
Pure Color Gelée Powder EyeShadow
Du kender måske konsistensen fra Pure Color Illuminating Powder Gelee fra efterårets kollektion Mordern Mercury. Nu får du igen muligheden for at stifte bekendtskab med den interessante konsistens, som bliver beskrevet som en ”tribrid” af væske, gelé og pudder. Det særlige ved konsistensen er, det udseende den får på huden, som mest minder om smeltet metal.
Pure Color Gelée Powder EyeShadow kan bruges med en tør pensel, dette giver et fint metalliske look. Hvis du fugter din pensel, får du et endnu mere metallisk resultat og opnår det smeltede metal look. Uanset om du bruger en tør eller en våd pensel glider øjenskyggen ubesværet på og holdbarheden er fortrinlig.
Pure Color Gelée Powder EyeShadow findes i seks smukke nuancer: Cyber Copper, Cyber Pink, Cyber Lilac, Cyber Silver, Cyber Green og Cyber Teal.
Pure Color Gelée Powder EyeShadow koster 235 kroner.
Photobucket
Pure Color Intense Kajal EyeLiner
En kraftigt pigmenteret øjenblyant, som er inspireret af den klassiske kajal fra Indien. Pure Color Intense Kajal EyeLiner fås som skyggerne i seks smukke farver, nemlig seks lækre dybe nuancer Blackened Black, Blackened Cocoa, Blackened Plum, Blackened Sapphire, Blackened Olive og Electric Teal. De skulle fungere fint på den våde kant og have en rigtig god holdbarhed oven i købet.
Pure Color Intense Kajal EyeLiner koster 165 kroner
Photobucket
Sumptuous Extreme Mascara
Da jeg så, at der var farvede mascaraer med i kollektionen, blev jeg helt skuffet. Jeg troede simpelthen ikke på, at vi ville komme til at se dem her i Danmark. Derfor var min glæde stor, da jeg fik bekræftet at Sumptuous Extreme Mascara i de tre smukke farver: Extreme Teal, Extreme Violet og Extreme Copper kommer til Danmark. Jeg skal helt sikkert have smukke juvelfarvede vipper denne vinter.
Mascaraens børste hedder Extreme BrushComber™, en unik formet børste i kæmpe størrelse, som ved hjælp af tre særlige typer fibre, skulle tilføre vipperne både volumen og definition.
Sumptuous Extreme Mascara koster 270 kroner.

Pure Color Cyber Eyes kollektionen kommer i stormagasiner, større Matas og parfumerier cirka den 21. november.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Anette

Smukt! Hvad har hun mon på læberne? Er på jagt efter præcis det look til læberne. Kan I anbefale noget?

Pudderdåse Helene

Hej Anette!
Estée Lauder har nogle rigtig fine nude farver. Præcis hvad det er, hun har på på billedet, ved jeg ikke (jeg vil gerne prøve at finde ud af det). Hvis det er det look du går efter, skal du ikke tænke så meget på præcis hvilken læbestift, der er brugt her, men hellere hvilken læbestift, som kan give DIG det look. Og det kan jeg desværre ikke hjælpe med. Det jeg kan gøre er at nævne mine favorit nudes 😀 Jeg ved desværre ikke, om man kan få dem allesammen endnu eller om der er nogle af dem, som er udgået.
Here goes…
Chanel Rouge Allure i farven Mythic 69
Estée Lauder Pure Color Long Lasting Lipstick i farven Vanilla Truffle
FACE Stockholm Eye-Lip Liner i farven Correct
FACE Stockholm Lipstick i farven Modesty
Gosh Velvet Touch Lipstick i farven Darling 134
MAC Lip Erase Lip Balm i farven Dim
MAC Satin Lipstick i farven Myth
MAC Sheen Supreme Lipstick i farven Bare Again
MAC Cremesheen Lipstick i farven Creme D’ Nude
MAC Pro Longwear Lipglass i farven Patience, Please
MAC Viva Glam Lipglass og Lipstick i farven Gaga 2
Make Up Store Lipstick i farven Bare
Make Up Store Lippencil i farven Sandstorm
Yves Rocher Moisturizing Cream Lipstick i farven 104 Beige
Håber du finder lige det du leder efter 😀
Mvh. Helene

Anette

Orv – det var mange! Jeg må ud at prøve mig frem. Mange tak for det udførlige svar, det var sødt af dig 🙂

Michelle

Det er nogle rigtig fine farver!

Pudderdåse Helene

Hej Michelle,
Jeg glæder mig også til at kigge med fingrene 😛
<3 Helene

Bodil

Åhhh det kan I ikke være bekendt……. Bliver nu nødt til at få fingerne i en af de farvede marskara! Er p.t. løbet helt tør og det er jo plyk umuligt at finde nogle spændende farvede maskara i Danmark. Må dog lige indrømme ,at jeg ikke har haft tid til at lede i hverken Sephora og Magasin- så hvis der er nogen der er faldet over noget godt så sig endelig til. Jeg leder mest efter en grå, som er lysegrå eller mellemgrå.
Og læbestiften som Helene tidligere har flashet på bloggen, bliver jeg også nødt til at få fingerne i – fordi jeg har midstet min mørkelilla/røde læbestift – ja ja gode undskyldninger er der nok af…..
Er i øvrigt nærmest afhængig af Lauder læbestift, da den af en eller anden grund sparer mig for tørre læber både sommer og vinter, dertil kommer at den holder OK. Jeg har for vane at købe en når jeg tager på ferie – hvad der nu er i lufthavnen – og som regel bliver den flittigt brugt på ferien. Må absolut til at købe to stk. når jeg finder en jeg bliver gald for.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *