Maison Martin Margiela: En duft uden titel

02.09.11
Untitled by Maison Martin Margiela

Som reaktion på celeb dit og celeb dat har Maison Martin Margiela gjort det til sit kendetegn at være fuldstændig anonym. Tøjet er oftest hvidt (dog er der efterhånden kommet lidt flere nuancer og farver med i kollektionerne), selve designet er dog alt andet end anonymt, det er knivskarpt med utraditionelle snit og spændende detaljer.
I onsdags lancerede huset Maison Martin Margiela sin første duft i Danmark. Som du sikkert har gættet er det en helt unik og meget anderledes parfume vi har med at gøre. Untitled, som parfumen hedder, er inspireret af 70’ernes grønne dufte deriblandt Rive Gauche fra Yves Saint Laurent, Aromatics Elixir fra Clinique og Chanel No. 19, som alle tre er blevet eller bliver relanceret i opdaterede udgaver her i efteråret.

Duften
Noterne i Untitled er selvfølgelig også utraditionelle. Duften beskrives af Margiela: ”som noget, der minder om en kornmark, som høstes lige efter et regnvejr”. Kan du forestille dig det?
Den dufter friskt og grønt, men med en helt fantastisk dybde og en let sødme. Topnoten er blandt andet en særlig type harpiks, som hedder galbanum med et strejf af sødme fra appelsinblomster. Hjertenoten er hele to typer harpiks (lentiscus og galbanum) og hvid jasmin, mens bundnoten er dyb og rund med hvid musk, cedertræ, røgelse og harpiks.

Untitled
Flakonen løfter parfumen i stedet for at tage over med prangende design. Den er underspillet og anonym, dyppet i hvid maling og med låget bundet fast med en hvid snor. Helt i husets ånd om enkelthed.
Duften er både maskulin med krydret bund og feminin med let sødme og et strejf af blomster. Man får simpelthen lyst til at smage på den, fordi den bare er så lækker.
Der er ingen tvivl om, at jeg skal have købt både Body Lotion og Eau de Parfum, men indtil videre må jeg klare mig med en lille prøve.

Serien
I serien finder du en lettere version af Untitled, som hedder Untitled L’Eau. Mynte, mandarin og grønne blade er mere fremtrædende i denne version, men den er stadig meget lig den originale duft.

Untitled Eau de Parfum findes i tre størrelser 30 ml., 50 ml. og 75 ml og koster mellem 495-895kr. Untitled L’Eau koster 595 kr. for 100 ml. I serien finder du også 200 ml. Shower Gel til 365 kr., 200 ml. Body Lotion til 395 kr. og et duftlys (35 timer) til 395 kr. Serien sælges eksklusivt i Normann Copenhagen, Østerbrogade 70, 2100 København Ø, telefon 35 55 44 59.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Malene

For det første:
Tak for den fedeste blog EVER. Jeg suger simpelten til mig af jeres fantastiske viden. 🙂
For det andet:
Ved godt den ikke hører hjemme her, men har I et forslag til et alternativ til Faux Gold fra Semi Precious-kollektionen?
Jeg var simpelthen for langsom. Den er udsolgt her i Jylland og jeg føler ikke helt, jeg kan leve uden. 🙂
-Malene.

Pudderdåse Helene

Hej Malene
Jeg kan ikke lige på stående fod komme i tanke farven på Faux Gold, men jeg vender tilbage lidt senere eventuelt med et alternativ, hvis jeg finder et 🙂
Mvh. Helene

Malene

Det vil jeg se frem til. Foreløbig tak.:)

Pudderdåse Katja

Temptalia har sammenlignet med nogle forskellige der ligner lidt her, men der er ikke noget der er helt i øjet: http://www.temptalia.com/mac-semi-precious-mineralize-eyeshadow-dupes-comparisons
Men måske du kan bruge en af dem alligevel.
Kh. Katja

Pudderdåse Helene

Hej igen,
Den MAC øjenskygge, som ligner Faux Gold mest, er Amber Lights. Det er på ingen måde en optimal erstatning, da Faux Gold består af flere farver, så den er både mørkere, rødere og mindre gylden end Amber Lights (måske blandet med lidt Cranberry og Antiqued, hmm!). Det særlige ved Semi-Precious kollektionen er de meget fint pulveriserede ædelstene, som giver det temmelig potente glitter i øjenskyggerne, det finder du heller ikke i andre øjenskygger 🙂
Mvh. Helene

Malene

Nej, kan godt se, det ikke helt kan erstatte “originalen”. Men tak fordi I prøvede. 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *