Produktdyst: Aftersun Vichy vs. La Roche-Posay

09.07.11
Aftersun Vichy og La Roche Posay

Aftersun Vichy og La Roche Posay

Aftersun er et sjovt produkt. Producenterne vil gerne have os til at tro, at de kan noget særligt ved hud, der har været i solen, men når alt kommer til alt, så er det bare body lotion i nye flasker. Det er ikke det samme som at det er dårlige produkter, men hvis du har en bodylotion, du er glad for, kan du lige så godt bruge den. Med en enkelt undtagelse, vi har skrevet om her.

På samme måde kan du selvfølgelig også fint bruge den aftersun, du er blevet glad for, som bodylotion. For der er ingen forskel. Det har jeg faktisk gjort med et af disse produkter, men mere om det senere.

Vichy Capital Soleil SOS Repair Balsam
Vichy har to aftersun, dels deres almindelige, som vi har anmeldt her, og så den, vi har taget med her, Vichy Capital Soleil SOS Repair Balsam. Vichys almindelige aftersun har alkohol som anden ingrediens, og det er det sidste, solskadet hud har brug for. Nej tak. Så hellere denne, som er en god creme med et højt indhold af shea smør, hvor alkohol i det mindste er rykket ned på 3. pladsen. Jeg undrer mig stadig over, at man mener at alkohol er godt i en aftersun, men i denne mængde er det et mindre problem.

Derudover er det en god creme, med to beroligende ingredienser, lidt antioxidanter og gode fugtgivende ingredienser. Det er altså en god creme, som vil dæmpe irritation og give fugt til huden.

La Roche-Posay Posthelios Hydrating After-Sun
La Roche-Posays aftersun hæver sig dog en klasse over Vichys af flere årsager. For det første er der ikke alkohol i, hvilket er godt for udtørret og irriteret hud. For det andet indeholder den nogle ingredienser, som er mere interessante.

Det høje indhold af niacinamid springer nemlig i øjnene her. Det er nemlig en ingrediens, der er interessant set i forhold til solen. Ikke fordi den hverken kan berolige irriteret hud eller dæmpe en solskoldning, men fordi den kan mindske pigmentpletter. Ikke voldsomt men lidt. Og jeg har aldrig før set den i et produkt til kroppen. Så set i forhold til pigmentpletter er det meget interessant. Det er også en god anti-age ingrediens.

Derudover indeholder La Roche-Posay shea smør som anden ingrediens og dermed en højere andel end Vichy. Det er en rigtig god ingrediens til solskadet hud, fordi den indeholder antioxidanter, virker beroligende og har masser af fugt og fedt. Det høje inhold af mineralsk olie og glycerin plejer også huden sammen med en beroligende ingrediens.

En lille personlig note om kreatosis pilaris
For begge produkter gælder, at i den periode hvor jeg testede dem, oplevede jeg en bedring af min keratosis pilaris. Det er sandsynligvis fordi, de er gode mod tør og irriteret hud. Jeg har ikke på nogen måde kunnet finde en fornuftig forklaring på det derudover.

Her kan du købe det
Begge produkter kan købes på apoteket. Desvære har jeg ikke lige de danske priser på mig, jeg skal nok opdatere senere med dem. Du kan også med fordel købe La Roche-Posay Posthelios på Apo-Rot, der er et godt og billigt sted at købe Vichy og La Roche-Posay, men de har desværre ikke SOS Repair Balsam.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Lotte B

Jeg er helt klart med på La Roche-Posay holdet…og endnu mere “vigtigt” er min kæreste, som sejler rigtig meget og er total kræsen med hvad han smøre på (må ikke være fims i udseende, må ikke lugte fims, må ikke se fims ud i konsistensen, etc…). Og denne her blå er blevet godkendt. Jeg synes at den trænger ret hurtigt ind. Jeg var desuden heldig at på mit apotek kørte de en kampagne, hvor aften-sun var gratis når man købte en faktor-creme.

Pudderdåse Katja

Godt med en mande-anbefaling. Den ER god. 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *