Guide: Sådan mindsker du rynker – rynkecremer der virker

19.06.11
Rynkecremer

Rynkecremer

I mange år har I nok hørt på den ene siden kosmetikindustriens vanvittige reklamer om alle de mirakler, deres cremer kan udrette på rynker, og på den anden side sagkundskaben sige, at rynkecremer ikke virker.

Men verden har flyttet sig, og sandheden ligger et sted midt i mellem, for ved I hvad? Der findes faktisk rynkecremer, der virker. Ny forskning har betydet nye ingredienser, som rent faktisk har givet antirynkecremer, der virker og kan mindske fine linjer og rynker.

Men der er to ting, der er værd at huske på. For det første kan de ikke udføre mirakler. Det er ikke et ansigtsløft på flaske, men med grundig brug vil du kunne se forskel. For det andet er der langt mellem snapsene. Der findes rynkecremer, der virker, men hovedparten på markedet er blot ganske almindelige fugtighedscremer.

Denne guide viser dig vejen til de ingredienser og cremer, der rent faktisk virker.

Hvis du vil modvirke rynker effektivt, er solcreme selvfølgelig første skridt. Dernæst er antioxidanter i rigelige mængder, både indvendigt og udvendigt, vigtigt for modvirke de skadelige effekter af de frie radikalder, UV-stråling, forurening og alt det andet, der kan skade vores hud. Men hverken antioxidanter eller solcremer kan fjerne rynker, der er opstået. Det kan disse tre ingredienser derimod.

Retinol
Retinol har været på markedet længere end de to næste ingredienser, jeg vil tale om. Dokumentationen er omfattende, og jeg har selv prøvet det med succes. Retinol er første skridt i enhver behandling af rynker. Retinoider (ikke at forveksle med retinol) har længe været at få på recept som det eneste godkendte middel på recept mod rynker. Retinol er ikke det samme som retinoider, men de seneste år har man udviklet mere stabile og effektive former for retinol, som kan lidt det samme, nemlig at hjælpe huden med at udvikle nye, sundere hudceller og hjælpe hudens celler med at opføre sig mere normalt. Dette gør, at rynker mindskes og huden ser sundere og mere ensartet ud.

Gode produkter med retinol:
Peter Thomas Roth Retinol Fusion PM (indeholder en høj koncentration på 1,5 % så den er kun til, hvis din hud ikke er sart eller er vant til retinol. Til gengæld er den ekstra effektiv)
Restylane Night Serum
Estée Lauder Re-Nutriv Intensive Lifting Serum (men ay-caramba den er dyr, og du behøver ikke at betale så meget!)
Paula’s Choice RESIST Barrier Repair Moisturizer

Peptider
De nye peptider er nok sammen med retinol noget af det mest effektive, du kan putte på dine rynker. Peptider startede som noget, man sprøjter ind med en kanyle men de seneste år har man opdaget, at det også kan bruges som creme. Og det virker. Studier har vist, at peptider kan øge collagenproduktionen i huden og en masse andre gode ting og dermed ved fast brug mindske rynker.

Gode produkter med peptider:
Paula’s Choice RESIST Super Antioxidant Concentrate Serum
Paula’s Choice RESIST Barrier Repair Moisturizer
Olay Regenerist 3 Point Super Serum (og det meste af Regenerist serien)
Estée Lauder Perfectionist [CP+] Wrinkle Lifting Serum
Clinique Repairwear Laser Focus Wrinkle and UV Damage Corrector (indeholder også en minde effektiv udgave af retinol men dog stadig effektiv)
Peter Thomas Roth Firm X Growth Factor Neuropeptide Serum (også en dyr sag, men med en meget imponerende ingrediensliste)

Niacinamid
Niacinamid er en af de nyere ingredienser, og forskningen viser, at stoffet kan mindske rynker og fine linjer, reducere hyperpigmentering, røde pletter, udseendet af porer og øge hudens elasticitet.

Gode produkter med niacinamid:
Restylane Day Cream SPF 15
Olay Regenerist 3 Point Super Serum (og det meste af Regenerist serien)

Det har vi selv prøvet
Vi har selv prøvet Restylanes, Olays Cliniques og Paula’s Choice produkter med god effekt. De øvrige er baseret på research og ingredienser. Du kan læse anmeldelse af Paula’s Choice her og af Olay her. Vi har uddybende anmeldelser på vej af både Clinique og Restylane.

Her kan du købe det
De produktnavne, du ikke kan købe i Magasin eller Matas, har jeg lavet til links til de webshops, hvor du kan købe dem.

Hvad er din erfaring med rynkecremer?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
72 kommentarer
Rikke V

Hvilken er billigst?

Pudderdåse Katja

Det er Olay og Paulas Choice.

Ditte

Jeg har kun erfaring med ‘glo therapeutics’.
Pt bruger jeg ‘gloRetinol CS’. 3% retinol.
Jeg er desværre ikke så konsistent i min brug af rynkecremer m.m, men disse virker for mig.

Pudderdåse Katja

3% retinol er en høj procent, det må afgjort virke. Hvor køber du den?

Helle

Min mor har været meget begejstret for Beauté Pacifiques produkter, bl.a. Créme Métamorphique, hvor anti-age-virkningen er dokumenteret af danske hudlæger. Måske I engang kan anmelde nogle af deres produkter? 🙂

Pudderdåse Katja

Hej Helle
Vi har fået flere forespørgsler på det efterhånden fra jer, så ja det må vi nok hellere snart 🙂
Kh. Katja

Helle

Hej pudderdåser
Wow! Det lyder jo næsten for godt til at være sandt (jeg er en af de skeptiske, der aldrig har troet på reklamerne) 😉
Er der slet ingen bivirkninger ved brug af de tre super-ingredienser? Er de undersøgt til bunds?

Pudderdåse Katja

Retinol kan irritere huden i starten, det er det eneste. De er ret godt undersøgt ja. 🙂 det eneste er om der er nogle ukendte langtidseffekter. Det kan vi ikke vide endnu, men der er ikke noget, vi kender til.

Helle

Ok, tak. Det må da næsten prøves så 🙂 Skal snart til USA, så måske skulle man købe produkterne derove, hvis der er penge at spare.

Pudderdåse Katja

Det er der helt sikkert. Skønhedsprodukter er typisk 30 procent billigere i USA. God tur 🙂

Manja

Tak for et dejligt informativt indlæg! Jeg må straks undersøge, om der er de nævnte ingredienser i mine cremer. Nu bruger jeg dem egentlig mest præventivt, da jeg “kun” er 27 – er det så egentlig de samme ingredienser, der hjælper? Eller er det i virkeligheden noget pjat at bruge den slags præventivt?

Pudderdåse Katja

Solcreme og antioxidanter skal du bruge præventivt. Det andet har jeg ikke belæg for at sige har nogen præventiv effekt.

Julie

Jeg bruger den fra Clinique og synes den er rigtig lækker! Men det er jo ikke sådan at den kan fjerne dybe rynker som dem jeg har i panden… der skal helt sikkert skrappere midler til, som botox eller lign.
Den gør huden meget lækker, blød og mere ensartet og det er fint for mig, jeg forventer faktisk ikke mere af noget der bruges udvortes!
Når den er tom tror jeg at jeg vil prøve A-vitamin serumet fra Beauté Pacifique, så jeg stemmer også for en anmeldelse 🙂

Pudderdåse Katja

Ja vi skal nok få den anmeldt 🙂
Hvad er det for en fra Clinique? All about eyes?

Julie

Det er Repairwear laser focus! Bruger den under solcreme om dagen og under fugtighedscreme om aftenen, også rundt om øjnene og på halsen…
Hvilken én er det I tester?

Pudderdåse Katja

Nårh så er jeg helt med 🙂 Det er også den vi er i gang med.

Pudderdåse Katja

Jeg var helt blank Julie, jeg troede du svarede på et indlæg, jeg ikke har udgivet endnu 😀

Julie

😀

Pudderdåse Katja

Jeg er virkelig kvik i dag 😀

Julie

Der er noget jeg har gået og grublet over længe og har gennemsøgt nettet uden at finde svar…
Jeg har denne her A-Derma Epithéliale H.A. Cream fra apoteket som er beregnet til småskader og andre lokale hudirritationer.
Den skulle kunne regenerere huden og fremme dens heling… De aktive ingredienser er bl.a. shea, squalane, A-vitamin, E-vitamin og 0,2% hyaluronsyre (Har kopieret ingredienslisten ind længere nede)
Og så er det jeg ikke kan lade være med at tænke anti-age!!!
Hvad siger I?
Den koster 80 kr. for 40 ml, så det ville jo være genialt, hvis den kunne bruges som rynkecreme…
Kan for øvrigt sagtens forstå, hvis I ikke har tid til at tage stilling til den slags, men måtte lige prøve 🙂
Ingredienser:
– WATER (AQUA)
– BUTYROSPERMUM PARKII (SHEA BUTTER) FRUIT
– GLYCERYL STEARATE
– HEXYLENE GLYCOL GLYCERIN
– SQUALANE
– CYCLOMETHICONE
– AVENA SATIVA (OAT) KERNEL FLOUR
– STEARIC ACID
– AVENA SATIVA (OAT) KERNEL OIL
– BATYL ALCOHOL
– CETEARYL ALCOHOL
– CETEARYL GLUCOSIDE
– DIMETHICONOL
– METHYLPARABEN
– PROPYLPARABEN
– RETINOL
– SODIUM HYALURONATE
– TOCOPHERYL ACETATE
– TRIETHANOLAMINE

Pudderdåse Katja

Ja det ligner da fuldstændig ingredienslisten på en rigtig god anti-age creme. Det er ikke engan bare a vitamin men rigtig retinol. Du er godt nok vågen. Hold da op, den skal jeg vist kigge nærmere på.
Jeg ville afgjort prøve den i ansigtet hvis jeg var dig. Min eneste anke er at retinol, hyaluronsyre og E-vitamin står efter parabenerne, hvilket antyder at koncentrationen er lille. Det er dog ret normalt for både retinol og tocopherol, som der ikke skal ret meget til af.

Pudderdåse Katja

Det høje indhold af shea-smør er også godt. Mange antioxidanter!

Julie

Den skal da prøves!!! Kan jo vende tilbage når jeg har eksperimenteret lidt…
Håber også du vender tilbage når du har kigget nærmere! 🙂

Pudderdåse Katja

Jeg har bestilt den online nu. Skal nok vende tilbage 🙂

Charlotte

Det er et gammelt indlæg det her, men vil bare lige rose førnævnte aderma creme. Fik den mod eksem under øjet, hvilket den afhjalp i løbet af få dage. Og bruger den stadig indimellem, da den giver utroligt blød hud, så til prisen er den virkelig, virkelig god!

Pudderdåse Helene

Hej Charlotte!
Hvor er det skønt at høre!
<3 Helene

Anne Hansen

Åhh jeg synes godt nok det er en jungle. Jeg leder efter en serum, dag og natcreme samt øjencreme, der er effektiv mod rynker. Både dem der allerede er der men som også beskytter mod nye rynker + de skal selvfølgelig give en masse fugt.
Jeg bruger BHA 2 % fra Paula’s choice og den har gjort en mærkbar effekt for både urenheder og pigmentfejl. Men hvordan er deres serum og dag/natcremer mod rynker? og hvilken af alle dem de har er i givet fald bedst? og kan det passe at der ikke er nogen øjencreme? I snakker jo godt om clinique repairwair laser focus og Estee Lauder CP+R – kan antiage produkterne fra Paulas choice måle sig med dem?

Pudderdåse Katja

Det er ved at være længe siden, jeg har brugt Paula’s Choice serum – ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg så sjældent har tid til at bruge andet mellem alt det, jeg skal teste. Den sidste jeg har prøvet var hendes super antioxidant serum, og den er rigtig god. Men den er silikonebaseret, så du skal kunne lide den konsistens, det giver. Det er ikke alle, der kan det.
Op imod Clinique og Estée Lauder… Det er for længe siden, jeg har prøvet den til at jeg vil sammenligne.
Og niks: Ingen øjencreme! Hverken hos os eller Paula: https://pudderdaaserne.dk/2010/11/20/drop-ojencremen/

Rikke

Hejsa Pudder tøser 😉
Dejligt med lidt anmeldelser af rynke cremer…
Jeg har prøvet Vichy Ratinol A creme, synes faktisk godt man efter kort tid kunne se og mærke forskel.
Men hvorfor skal rynke cremer være så dyre?
Hvis man bare kunne finde den rigtig formel, til en creme som ville trylle os, en hud som da vi var yngre, ville jeg kunne sidde i et palads og skovle penge ind.
For en creme du før var rigtig glad for og nok også var lidt peberet, kan du nu for 2 for ens anti age pris.
Derfor synes jeg det er super dejligt når i anmelder anti age, og det så også viser sig at et mærke som Olay, er med i toppen over anti age.
Mere af den slags, for jeg har ikke 500 eller over til at ligge ud for en anti age creme.
Keep up the good work girls 😉

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *