Tirsdagstip: Røde læber for tøsedrenge

14.06.11
MAC Cockney læbestift

MAC Cockney læbestift

Fuldt dækkende røde pang læber kan godt tage modet fra selv den modigste, og det tog mig meget lang tid selv at turde gå hele vejen. Og selv i dag er det de færreste dage, hvor jeg lige hiver Dragon fra Chanel op.

Men for begyndere, nervøse eller bare til de dage, hvor den helt røde er lige i overkanten, er der heldigvis hjælp at hente i semi-transparente farver. De røde læbestifter er sjældent ret transparente, men for eksempel hos MAC kan du i den kategori af læbestifter, der hedder “lustre” finde farver, der trods alt er mere transparente end andre.

Der finder du blandt andet en af mine yndlingsrøde, nemlig Cockney. Den er en smuk klar rød farve, men fordi den er en Lustre dækker den ikke 100 procent og er mere glosset i sin finish. Det gør den knap så meget in your face og nemmere at bære end de fleste andre røde læbestifter. Så hvis du gerne vil prøve en klar rød eller en anden stærk farve – men måske synes, det er lidt for meget, så gå efter de halvtransparente versioner. Selvom den er klar rød, så er den bare ikke helt så voldsom som mange andre.

MAC Cockney læbestift

Her kan du købet det
Du kan købe MACs Cockney læbestift for 150 kroner i Magasin eller på Magasins webshop. Mange andre mærker har lignende produkter, spørg efter de semi-transparente farver. Andre serier, du kan kigge efter semi-transparente farver i, er Chanel Rouge Coco Shine og Estée Lauder Pure Colour Crystal.

Hvad siger I? Tør I?

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
21 kommentarer
Tina-beautyandbig

Den er super flot 🙂 kunne være man skulle springe ud i det.. har lidt store læber så syntes jo hurtigt det bliver lidt for vulgært 🙂

Pudderdåse Katja

Tak Tina. Ja store læber kan være både en velsignelse og en forbandelse. Men spring ud i det! Er sikker på det vil klæde dig.

Mette Straa

Åhhhh jeg vil SÅ gerne. Jeg er den ENESTE i min omgangskreds der er pudderdåse, derfor er min samling også lidt hemmelig og jeg toner TIT mine looks ned for ikke at skille mig ud..
Du ser knald godt ud Katja 🙂

Mette Straa

Udover det så har jeg et spørgsmål, MACs FUN FUN læbestift i Lustre finish, var den limited edition? Ville købe mig en backup, men kan ikke finde den hos Magasin 🙂

Pudderdåse Katja

Ja desværre. Det er en limited og vist nok fra for laaaang tid siden. I hvert fald fra før min tid. Du må på Ebay.com til overpris hvis du vil have fat i den 🙁

Pudderdåse Katja

Tak Mette 🙂 Og jeg siger go go go! Selvfølgelig skal du også have røde læber. Man skal bare vælge den rette lejlighed 🙂

Johanne

Jeg er helt klart mest til matte læber, så hvis I engang får tid vil tips til sådanne læbestifter modtages med kyshånd 🙂

Pudderdåse Katja

Mat er fedt, men dem er der desværre efterhånden ikke mange af. Jeg skal skrive ønsket bag øret. I mellemtiden kan du se mig med So Chaud som er en af MACs matte her: http://www.pudderdaaserne.dk/2011/05/08/pudderdasernes-looks-til-danish-beauty-awards-2011/
Så fed farve!

Camilla L.

Uh!!! Jeg ELSKER røde læber!
Der var engang….

Pudderdåse Katja

Hvorfor engang? Hvor ikke stadigvæk?

Digte

Hvor er du pæn 🙂

Pudderdåse Katja

Tak Ditte. 🙂

Katja

Jeg tør godt, selvom jeg også er og har været tøvende p.g.a. mine læbers fylde. Men røde læber er FEDE! Desværre synes min mand, det ser vulgært ud. Så det bliver ikke til noget.

Pudderdåse Katja

Hmmmm han ved ikke hvad han går glip af!

Janne

Jeg synes, røde læber er flotte – til andre. Men jeg vovede mig alligevel ud med røde læber en dag (lip pencil fra NYX) og jeg følte mig meget udsat eller hvad man nu skal sige. Og jeg havde endda duppet læberne af med toiletpapir et par gange inden jeg gik ud af døren og endte endda med også at fjerne lidt af farven og så blende det mere ud, så det netop blev mere transparent (læs: meget). Jeg ville ønske, jeg bare kunne gøre det – full on red lips. Det er jo kun mig selv der holder mig tilbage.

Pudderdåse Katja

Ja, det er kun en selv. Det kræver simpelthen bare øvelse. Jeg hepper i hvert fald på dig!

rijaH

Det er super flot til dig 🙂 Tænk hvis man bare turde gøre det selv! 😛

Pudderdåse Katja

Kom nu med jer! Hvor mange peptalks skal jeg lave?

Anna B.

Synes næsten det bliver helt politisk:-) må vi ikke skille os ud her i det lille land? 🙂 Var engang i LA og så en gammel dame med lyserødt hår og lyserød heldragt komme gående med sin hund, der bar en lyserød kappe. Der var ikke én, der så meget som vendte hovedet. Vi kunne lære noget af LA og at man godt må være en smule excentrisk i ny og næ… 🙂 mere peptalk:-)

Pudderdåse Katja

Jeg kunne ikke være mere enig Anna. Og gå uden makeup, hvis det er det, I vil!

Julie

Jeg har lige købt en kraftig rød glos fra Chanels julekollektion, der er så smuk! Den er et rigtig godt bud på røde læber for tøsedrenge 🙂
Men jeg har det problem, at den løber ud og sætter sig i linjerne om munden efter en times tid. Det ser virkelig ikke ret fikst ud!
Hvordan undgår man det uden brug af lipliner? Jeg kan jo netop godt lide det glossede look og vil derfor godt undgå en rød lipliner, der får glossen til at ligne en almindelig læbestift synes jeg.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *