Vi har eksisteret i over et år, og I har aldrig hørt om det hudplejemærke, der er min absolut favorit, og som jeg selv bruger, når jeg ikke lige tester alt muligt. Det er jo ikke fordi, vi med vilje går og gemmer de gode ting fra jer, og jeg har ikke nogen god forklaring, andet end at det her er mit hjertebarn, og derfor har det krævet tilløb. Men det har nok været lidt fjollet.
Men her er det, og det her er de produkter, jeg selv bruger til hverdag. Det er mit ansigtsritual, og det er, når jeg bruger dem, at min hud tager sig bedst ud.
Hvad er så dette for de fleste af jer ukendte mærke? Paula Begoun er en amerikansk kosmetik-ekspert og forbrugerrettighedsforkæmper, som står bag bøgerne “Don’t go to the cosmetics counter without me” og hjemmesiderne Cosmeticscop.com og Beautypedia.com, hvor hun går skønhedsbranchen efter i sømmene. Det er ingen hemmelighed, at hun er en stor inspiration for mig, og hendes bøger og hjemmeside er en vigtig kilde i vores arbejde. Hvis I vil dykke mere ned i tests, ingredienser osv., så kan jeg varmt anbefale dem.
Hun har lavet sin egen hudplejeserie uden parfume og farvestoffer og med fokus på ingredienser, der er videnskabelig dokumentation for hele vejen igennem. Det har resulteret i en imponerende serie af hudplejeprodukter, der er milde og uden irriterende ingredienser, men derimod med solid dokumentation og med høj effektivitet til nogle priser, der er lavere end konkurrenterne. Her er mine favoritter, som også er dem, jeg selv bruger til hverdag.
Gentle Touch Makeup Remover
Øjenmakeup fjerner kræver selvfølgelig ikke store mængder dokumentation for sine evner, men denne er bare en rigtig effektiv og mild en af slagsen, som uden problemer fjerner al slags makeup uden at irritere mine øjne.
Moisture Boost One Step Face Cleanser
Igen, renseprodukter ligner ofte hinanden, og det er ikke her, de avancerede serier har deres store berettigelse. Men når man nu alligevel køber derfra, så er det her en rigtig god og mild ansigtsrens, som renser min hud grundigt uden at irritere eller udtørre min hud.
Skin Balancing Toner
Denne skintonic bliver solgt som en toner, der kan balancere kombineret hud og få porrer til at synes mindre. Jeg oplever faktisk at min hudtone bliver pænere at se på og mere ensartet, og at mine store porrer i t-zonen synes mindre med denne. Sandsynligvis på grund af det imponerende høje indhold af Niacinamid. Niacinamid har i undersøgelser vist, at det kan øge hudens indhold af ceramid, fedtsyrer og stimulerer cirkulationen i huden. Og det kan man mærke. Studier har også vist at Niacinamid har en effekt mod rynker og pigmentfejl.
Udover Niacinamid indeholder denne dejlige skintonic en god blanding af antioxidanter og beroligende ingredienser.
Exfoliating 2 % BHA Gel
At eksfoliere sin hud med gammeldags skrubbecremer hører fortiden til og slider ret meget på huden. Mild kemisk peeling med salicylsyre eller glycolsyre er en meget bedre mulighed, og Paula’s Choice har nogle af de bedste og billigste produkter til dette. Jeg bruger for tiden Exfoliation 2 % BHA Gel, som giver en mild daglig eksfoliering, som holder huden pæn og hjælper mod hudorme og enkelte tilfælde af bumser.
Skin Recovery Moisturizer
Skin Recovery Moisturizer er en af mine yndlingscremer, fordi den har en dejlig blød konsistens, som fugter min hud, men alligevel trænger relativt hurtigt ind. Den indeholder en imponerende blanding antioxidanter, beroligende ingredienser og andre midler, der får din hud til at opføre sig mere normalt. Derudover en enkelt peptid, som kan virke udglattende på fine linjer. Jeg har dog ikke oplevet den vilde anti-age effekt af denne, den påstår heller ikke at være det, den er mest af alt bare en virkelig god fugtighedscreme, der indeholder alt det, en god fugtighedscreme skal gøre.
RESIST Super Antioxidant Concentrate Serum
Jeg har snakket meget om antioxidanter de sidste par dage, og her er antioxidanter i koncentreret form på tube blandet med peptider. Grundig brug af et produkt som dette vil kunne mindske fine linjer, jeg oplever det selv omkring øjnene. Dette produkt er spækket med anti-age ingredienser og antioxidanter såsom peptid, C-vitamin, E-vitamin, Q10 og meget andet. Jeg oplever selv at min hyperpigmentering ser pænere ud og at mine fine linjer bliver mindsket, når jeg bruger denne. Koncentrationerne er virkelig høje i produktet og prisen er under 200 danske kroner. Det er imponerende.
Jeg vil slutte af med at sige to ting. Hudpleje er ikke magi, men de gode resultater kommer efter lang tids daglig brug, og resultaterne er som regel snigende. Så forvent aldrig mirakler af noget af det, jeg siger. Dernæst så vil jeg anbefale dem af jer, der har lyst til at prøve, at bruge den gode mulighed, som Paula’s Choice har for at bestille prøver på produkterne først. De koster ikke ret meget, og portoen er tilsvarende mindre, nemlig 4,50 euro for op til 17 prøver.
Her kan du købe det
Paula’s Choice har en europæisk webshop, hvor du kan købe produkterne, der koster mellem 12,95 og 24,95 euro. Portoen er desværre relativt høj og på 15 euro.
Det er bare et super godt mærke. Bruger det selv, og har også hendes bøger. Kan virkelig kun anbefale det, især bha’en…
Godt at høre der er andre 🙂
Juuubiiiiii jeg bruger også Paula’s Choice og er så glad for at høre at du også gør – (en ekstra kvalitets-stempling) 🙂
Bruger du andre produkter i RESIST-serien? Jeg er nemlig meget meget glad for Barrier Repair cremen!
KH Pia
Nej jeg har ikke prøvet andre af dem. Men jeg vil meget gerne høre hvad du synes 🙂
Bruger kun Barrier repair og er som sagt helt vild med den! Kan virkelig anbefales til de der rynker der er begyndt at vise sig. Den indeholder retinol og VIRKER! 🙂
Der er lige lavet en ny dagcreme med SPF i Resist serien og den tror jeg jeg må prøve så snart den er tilgængelig i Europa. Svært at finde en dagcreme med solfaktor som er virkelig god synes jeg.
Fantastisk at høre 🙂
Hej Katja,
Det ser rigtig spændende ud og det kunne jeg godt have lyst til at prøve. Jeg har desværre en meget besværlig hud, som føles både tør og fedtet og slår ud for det mindste 🙁
Derfor svinger jeg altid mellem at vælge produkter til fedtet hud (der så har en tendens til at udtørre) og til kombineret / fedtet hud (der ikke altid føles som om de gir pleje nok). Med alderen er min hud også blevet mere tør føler jeg.
Jeg bruger produkter fra MD formulations lige nu og er sådan ok tilfreds med det, men min hud slår stadig ud ind imellem i stor stil. Meget belastende.
Hvad ville du råde mig til at vælge?
(i øvrigt kan jeg nu huske, at det var dig der købte et anlæg af mig, hvor jeg havde pakket antennen ned med julepynten.. er det ikke rigtigt?)
Kh
Hanne 🙂
Ej var det dig? Gud hvor sjovt! Jo det anlæg er vi rigtig glade for, det spiller stadig på livet løs 🙂
Jeg tror faktisk din hud lyder lidt som min som skifter lidt mellem at være tør og fedtet og egentlig begge dele på samme tid. Tricket er ofte kun at putte creme på de steder, der er tørre. Så de produkter, jeg bruger, tror jeg måske også vil fungere for dig? Chancen er i hvert fald lille for at slå ud af nogen af hendes produkter. Men husk at starte med at bestille prøver!
Meeen hvis MD Formulations fungerer godt, så vil jeg igen sige: If it works, don’t fix it 🙂
Paulas produkter er gode til rimelige priser, men portoen irriterer mig altid.
Det, der irriterer mig mest, er at der ikke er gratis fragt, når man køber over et bestemt beløb. Jeg lægger en ret stor ordre, når jeg køber, og jeg synes godt at når jeg lægger for det beløb, at de så kunne give mig gratis fragt. Der plejer i de fleste webshops at være gratis fragt over 100 euro eller noget. Men næ nej.
Det lyder som nogle skønne produkter! Dem må jeg heller tjekke ud, når jeg er færdig med det jeg har – og det jeg allerede har bestilt 😉
Jeg har nemlig bestilt en Cleanse and Polish fra Liz Earle http://uk.lizearle.com/cleanse-tone-moisturise/cleanse-and-polish-hot-cloth-cleanser.html
Pixiwoo søstrene har flere gange anbefalet den og så måtte jeg jo se om jeg ikke kunne få fat i den 🙂 Og nu venter jeg bare på, at den kommer fra England.
Karen
Oh lyder spændende. Pixiwoo-damerne plejer at vide, hvad de taler om.
Kh. Katja
Ihh jeg havde en organg, hvor jeg brugte paula’s choice og min hud var noget af det bedste den har været. Jeg elsker især hendes solcreme til oily/combination skin, da den ikke ferdter overhovedet.
Men så var det jo lige, at jeg opdagede at der er parabener i nærmest samtlige af hendes produkter :o? Og jeg ved godt at det står til sidst i ingredients-listen, så der er ikke særlig meget i (tror jeg..? jeg er ikke særlig velbevandret i at tyde ingredients-lister). Anyways, jeg blev skræmt væk, selvom jeg har læst hendes artikel om at skadeligheden af parabener ikke er bevist.
Okay, det var en lang omgang for at komme frem til at spørge jer, hvordan I ser på hele parabene-cirkuset? Og hvordan I forholder jer til de parabener, der er i hendes produkter?
sorry, for det ultra lange indlæg, og tak for en fantasktisk blog!
/Mia
Hej Mia
Vi har skrevet om parabener her og er helt på linje med Paula: http://www.pudderdaaserne.dk/2011/03/26/parabener-kan-give-massehysteri/. Der er på ingen måde grundlag for at sige, at parabener skulle være skadelige. Men læs indlægget, som jeg oprindeligt skrev til Fashion Forum.
Problemet er, at hvis vi havde et rigtig godt alternativ til parabener, så kunne vi jo bare bruge det for en ekstra sikkerheds skyld. Det har vi bare ikke. Og parabener er det bedste vi har. Jeg sidder lige og kigger på et økologisk hudpleje produkt uden parabener, og det kan godt være, det er uden parabener, men så har de puttet en af de gamle formaldehydspaltninger i i stedet, som vi VED er ekstremt allergifremkaldende.
Og husk på, at hovedparten af de parabener, du får, får du gennem fødevarer 😉
Kh. Katja
PS. Det er helt korrekt mht. ingredienslister. Jo længere nede noget står, jo mindre er der i. Det er meget vigtig viden at have med sig som forbruger.
Tak for et fantastisk hurtigt og dejligt fyldestgørende svar 🙂 det kan jo være lidt en jungle at finde rundt i. Jeg tror, da vist straks at jeg skal genforenes med paula’s choice! The best my skin has ever looked, here I come!
Det betyder virkelig sindsygt meget, at I sørger for at svare på alle de kommentarer I får. Jeg har dyb respekt for alt det arbejde i ligger i denne her blog. Keep up the amazing work 🙂
Tak Mia 🙂
Jeg har lige kastet mig ud i det – nu bliver det spændende, når produkterne dukker op. Er enig mht fragten, det kan næsten fratage mig lysten til at handle der!
Sikke en fin anmeldelse – man blir jo næsten nødt til at prøve produkterne (:
Klikkede ind på samples. Men det er som om, at jeg ikke kan se prøver på de produkter du nævner?
Kan det passe, eller er jeg bare helt blind? (:
Hilsen Anne Sofie
Og lige en PS. Er stor fan af jeres blog! Dejligt med anmeldelser af diverse produkter (:
Tak for de pæne ord Anne Sofie. Under hvert produkt, der hvor du lægger det i kurven er der et sted, hvor der står “Order a sample”. Det er ikke til at tage fejl af 🙂
AHA!
Det burde jeg da kunne finde ud af. Tak for hjælpen (:
Så er mit kommet – og første erfaringer er positive. Det føler anderledes end min hidtidige produkter, men det var jo også meningen.
Jeg iøvrigt en gratis mascara med, fordi jeg købte så meget eller var ny kunde eller hvad begrundelsen nu var – og don’t go there. Den laver edderkoppeøjne på den ufede måde.
Er spændt på at høre mere. Tak for tilbagemeldingen.
Har ikke selv prøvet mascaraen endnu, men vil ikke skynde mig for meget så 😉
Du kan få min 🙂
Serien skulle være ok, dog ikke dem der lysner huden.
De indeholder hydroquinon, som hele europa ved er noget møg…
Hydroquinon er som sådan ikke noget skidt, forskellen er, at i EU er det på recept. Det er meget udbredt, det er bare noget man får hos sin hudlæge 🙂