Pudderdåsernes læser Pia meldte sig frivilligt, da vi søgte læsere til at teste L’Oreals nye hårfarve Sublime Mousse. Her er hendes test af produktet.
Inden: Hjemmesiden lover, at produktet kan masseres ind uden brug af spejl og så let som at vaske hår. Samtidig skulle produktet dufte af blåbær og være drypfrit. Det lyder jo alt sammen meget godt, men holder teorien i praksis?
Under: Farvelotion og fremkaldercreme blandes nemt, og en praktisk pumpe skrues på flasken. Når det kommer ud af pumpen, er det ganske rigtig en luftig mousse, der fordeles i tørt hår startende på toppen af hovedet og så længderne til slut.
Det er overraskende let at gøre, og det drypper ikke. Men helt uden spejl synes jeg nu ikke er muligt (med mindre man ikke har noget imod farve i panden eller på ørerne!)
Jeg må godt nok sige, at jeg ikke synes produktet lugter af blåbær; det lugter akkurat lige så krads af ammoniak som de andre hårfarver, jeg har prøvet gennem tiden.
Nu er det ellers bare at stille minuturet og vente 30 minutter.
Efter: Farven skyldes ud, indtil vandet er klart og efterbehandlingen påføres. Den har til gengæld en meget gennemtrængende duft af det lovede solbær. Det er naturligvis en smagssag, men jeg kan slet ikke klare solbærlugten, der hang ved helt ind til næste dag.
Vurdering: Det er rent faktisk nemmere at påføre end almindelig hårfarve og så er det super praktisk, at det ikke drypper, hvilket giver mulighed for, at man kan gå omkring i de 30 min. produktet skal virke.
Jeg savnede en guide til, hvordan man gør, hvis man allerede havde farvet hår. Normalvis står der, at man i sådanne tilfælde først skal farve rødderne. Selve farven er rigtig fin og lader til at dække jævnt med et fint farve spil.
Vil du købe det fremover? Der er fordele og ulemper ved produktet; det er helt sikkert lettere ned andre produkter at påføre, når man som jeg skal gøre det selv. Men hvis prisen bliver meget højere end allerede tilgængelige produkter, er jeg ikke sikker på, at jeg er villig til at betale ekstra.
Her kan du købe det
L’Oreal Sublime Mousse koster 119,95 og kan købes i blandt andet Matas. Matas.dk har den lige nu på tilbud til 79.95.
Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
PERFEKT ! ALDRIG prøvet noget så nemt og med så pragtfuldt resultat !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! PRØV DET DAMER :0)
Har desværre ikke haft en specielt god oplevelse med det, farvede det lysebrunt i torsdags, men nu er mit hår lyst nogen steder, og gråt når jeg står i lyset.
Øv da! Jeg har som skrevet ikke selv prøvet. Jeg tør af samme årsag ikke andet end gå til frisøren.
Jeg trængte til at mit efterhånden alt for afblegede hår fik en lidt mere gylden/naturlig farve og købte derfor farven 83 Strålende gyldenblond. Men, resultatet er desværre ikke særlig godt. Er blevet underlig/kedelig musegrå/brunlig – glæder mig til at farven går lidt af. Næste gang ofrer jeg pengene og går til en frisør.
Brugte en 62 lysebrun, dækkede PERFEKT og meget nem at bruge, det eneste MINUS er….at farven ikke passer mit hår blev meget mørkere ind på pakken, så det lysebrune blev til rødbrunt istedet for og mit hår var mellemblond fra starten..
Hej Berit!
Det lyder da rigtig træls 🙁 Håber du bliver glad for dit rødbrune hår 🙂
Mvh. Helene
Jeg skal farve mit fra mellemblond til lækker lysebrunt (62), er spændt på resultatet men er bange for det grå skær!
Det er spændende. Lad os høre hvordan det går.