Er hun vanvittig, tænker I måske? Nu har vi hele livet hørt, at huden omkring øjnene er tyndere og forskellig fra resten af ansigtet, og at vi derfor skal bruge en speciel øjencreme. Vil hun nu sige, at det slet ikke er nødvendigt?
Ja det vil jeg, og det er der flere årsager til. Først og fremmest findes der ikke ingredienser, der egner sig bedre til øjnene end til resten af huden. Derfor er det også en meget interessant øvelse at læse indholdsdeklarationerne på en ansigtscreme og øjencreme i samme serie. De indeholder for 95 % vedkommende de samme ingredienser, øjencremen er bare kommet på en usandsynligt lille dåse og koster meget mere.
Samme ingredienser
Tag nu Olay Regenerist, som jeg selv bruger, fordi den rent faktisk har en effekt på rynker. (Læs testen her) Hvis du sammenligner deres Regenerist Regenerating Serum med deres Regenerist Eye Lifting Serum indeholder de med få, ligegyldige undtagelser de samme ingredienser. Øjencremen koster bare mere for en mindre størrelse. Den umiddelbare forskel er, at der er en lille smule agurkeekstrakt i øjencremen og nogle få betydningsløse ingredienser nederst på ingredienslisten. Og nej, agurkeekstrakt dæmper ikke hævelser i øjnene, som referencen til gamle husmoderråd ellers kunne antyde. Det er kun egnet til marketingformål.
Regenerist Eye Lifting Serum er et udemærket produkt, men du kan købe det samme billigere ved bare at bruge dit ansigtsserum i hele ansigtet. Tjek din yndlingsøjencreme selv og sammenlign den med den tilsvarende ansigtcreme. Forskellene er små og ligegyldige.
Men huden er jo tyndere
Tilbage står påstanden, om at huden omkring øjnene er anderledes og tyndere. Og ja den er tyndere, det kan enhver jo mærke. Men det betyder ikke, den skal have anden pleje. Der er ikke nogle aktive ingredienser, der egner sig bedre til tynd hud end til tyk hud. Ingredienserne fra Olay som Nicanamide og peptider er ideelle til huden omkring øjnene, men de er i begge cremerne og er også dem der fjerne rynker i hele ansigtet.
Eneste undtagelse er hvis du virkeligt har anderledes hud omkring øjnene. Hvis du for eksempel har fedtet hud i ansigtet og tør hud omkring øjnene, så skal du selvfølgeligt bruge en mere fedtet creme omkring øjnene. Men køb den, producenten kalder ansigtscreme til tør hud. Det er samme produkt til færre penge i forhold til den mængde du får.
Tak, samme erfaring har jeg egentligt gjort, for der hvor der er små rynker for alvor er på siden af øjet, dvs. øverst på kindbenet og der står jeg jo sådan set heller ikke og smører øjencreme (eller når jeg gør, så virker det ikke!).
Det, der for mit vedkommende virker, er fugt i lange baner og det fås ofte bedre i en ansigtscreme.
Men alligevel var jeg ved at hoppe på den her i går:
http://beautyspace.dk/?p=4843
Mvh
Liselotte
Vi er helt enige Liselotte 🙂 Og jeg er ikke begejstret for Ole Henriksens produkter. Men jeg er derimod meget begejstret for Anettes blog. 🙂
Kender du Chanel’s “HYDRAMAX + ACTIVE NUTRITION – NOURISHING CREAM FOR DRY SKIN”? Den tager faktisk meget af tørhedsrynkerne ved øjnene.
Jeg bruger den under Bobbi Browns “Hydrating Face Cream” her om vinteren i stedet for fugtserum, fordi det lige giver et ekstra lag beskyttelse.
Mvh
Liselotte
Nej den kender jeg ikke andet end af omtale. Men jeg vil kigge på den vil lejlighed så.
Interessant vinkel!
Har du noget videnskabelig dokumentation for din påstand omkring agurkernes udeblivende effekt? Grunden til jeg spørger er, at jeg egentlig troede at dens positive effekter var en selvfølgelighed.
Og som note vil jeg lige indskyde, at jeg har haft FANTASTISK effekt af O. H s øjegel! Inden jeg stiftede bekendskab med den, var det fx ikke en mulighed at lægge en makeup. Jeg er i bund og grund ligeglad med, hvilke ingredienser der er effektive i den – men det er altså ikke naiv blåøjethed, der igen og igen får mig til at smide hundredevis af kroner efter den lille krukke 🙂
Kære Katja og Liselotte,
Jeg er enig i, at skal man spare på skønhedsbudgettet, er øjencremen oplagt. Det ændrer ikke på, at jeg har øjencreme-favoritter, som gør en forskel (for mig) – eksempelvis den gode Susanne Melshiorsens fuldfede Eye Care Balm. Dét der dog virkelig rykker omkring øjnene er at lave trykpunktsmassage – morgen og aften – når cremen klappes ind.
Bobbi Brown, som LL nævner, laver fabelagtige fugtmættere, som makeup-artister ofte benytter sig af i jagten på flot hud.
Jeg synes Ole H laver gode produkter, fordi han er ødsel med sine aktive ingredienser og gode olier. Var hos en uafhængig kemiker for nylig, som splittede hans formularer op for mig, og der er langt færre fyldstoffer og minimal brug af billige ingredienser hos den gode hr. Henriksen. Dog handler det jo om, hvad ens egen hud er mest glad for.
/A
Katja, det interessante i forhold til agurk er mere, at der ikke findes en eneste undersøgelse, der har kunnet påvise nogen effekt på øjnene af det. Jeg tror myten stammer fra, at det selvfølgeligt er lindrende på træte øjne med en kølig skive agurk på øjnene. Men der er som sådan ikke nogle stoffer i agurken som gør noget særligt. Ingen af de undersøgelser der er lavet af agurkens egenskaber kan påvise nogen effekt på huden. Der er nogen research der viser, at agurk kan have en effekt på hudcancer og celleforandringer, men det er som sådan ikke noget, der har med hudpleje eller øjnene at gøre.
Anette, jeg kender ikke Susanne Melshiorsens produkter? Det med trykpunktmassage lyder interessant. Skriver du ikke lidt mere om det? Måske på din blog? Det vil jeg gerne læse 🙂
Ole Henriksen har jeg det meget svært med. Ingen tvivl om det. Hans produkter består hovedsageligt af irriterende planteekstrakter og æteriske olier uden nogen dokumenteret effekt på huden. Andet end en relativt stor risiko for allergi pga. alle planteingredienserne. Men Katja, jeg vil meget gerne høre mere om, hvilken effekt du oplever af hans øjencreme? Den indeholder i det mindste ikke nogle problematiske ingredienser, jeg er bare meget tvivlsom overfor om den har en effekt på noget som helst. Der er i hvert fald ikke nogen videnskabelige dokumentation til at bakke hans ingrediensvalg op.
Det er sjovt, at I skriver dette, for jeg har på det seneste oplevet en enorm forskel ved at tilføje endnu et øjenprodukt til mine daglige rutiner – nemlig Cliniques All About Eyes Serum under den fede udgave af All About Eyes. Jeg kan klart mærke og se forskel, når jeg bruger produkterne – men det kan selvfølgelig godt skyldes, at min hus under øjnene simpelthen bare er mere tør end i resten af andigtet..
Det tvivler jeg ikke på Lovis. Og der er rent faktisk rigtigt gode ingredienser i All About Eyes. Min pointe er bare, at de ikke gør noget på øjnene, som de ikke kan gøre i hele ansigtet om omvendt. Clinique kunne med fordel have lavet akkurat den samme creme til hele ansigtet (og hvis du kigger efter i Cliniques sortiment kan det sikkert være du kan finde en, der kan det samme til en lavere pris)
[…] Drop øjencremen! Svar med citat var _googleAds = { ad_client : […]