Pudderdåserne T-Zone Peeling

Mild eksfoliering med 2% salicylsyre i en effektiv ph-værdi. Modvirker hudorme, akne og mindsker porer. Salicylsyre har anti-inflammatoriske og anti-bakterielle egenskaber

T-Zone peeling med 2% BHA er en vandbaseret formel, der eksfolierer hudens overflade, renser porerne og forbedrer hudens cellefornyelse. Dette skaber en forbedring i hudens udseende, følelse og funktion især for uren hud. Der er en hel del forskning, der indikerer, at BHA (beta hydroxysyre) forøger kollagenproduktion og udglatter overfladen af ​​huden. Derudover BHA har anti-bakterielle egenskaber, der angriber akne forårsaget af bakterier. T-zone peeling indeholder også 1 % niacinamid, der også kan forbedre hudens og porenes udseende.

Pris 195 kroner for 50 ml. Du kan købe vores produkter på Gosh.dk, Magasin.dk og i Magasin på Kgs. Nytorv, i Lyngby, Odense og Århus.

Hvem er dette produkt til?
Alle hudtyper kan bruge dette produkt, men er særligt velegnet for dem med normal til meget fedtet hud tilbøjelig til uren hud eller hud med forstørrede porer. Hvis du har sart hud, så vil den også have større chance for at kunne tåle T-zone peeling med salicylsyre end andre former for syrepeeling.

Hvordan skal du bruge dette produkt?
T-Zone peeling kan bruges en eller to gange dagligt på ren hud i hele ansigtet – ikke kun i T-zonen. Produktet skal IKKE vaskes af, men skal blive på huden. Du kan anvende en fugtighedscreme, makeup, eller solcreme efterfølgende.

Beskyt dig mod solen, hvis du bruger T-zone peeling, da huden kan blive mere følsom.

Hvorfor har vi lavet dette produkt?
Daglig peeling med en mild salicylsyre kan gøre en stor forskel for problemhud. Alligevel findes det ikke i butikkerne i Danmark. Derfor har vi lavet vores egen.

Vigtigste ingredienser
Salicylsyre  – Salicylsyre er en BHA (betahydroxyacid). BHA kan eksfoliere huden på overfladen. BHA er i modsætning til AHA fedtopløseligt, hvilket betyder at den er i stand til gennemtrænge det ophobede materiale i hudens porer. BHA kan derfor hjælpe med at opløse tilstoppede og forstørrede porer samt hjælpe på akne.

Spørgsmål og svar
Skal jeg vaske produktet af? NEJ, og det er meget vigtigt. T-zone peeling virker kun, hvis det bliver siddende på huden ligesom enhver anden creme. Det kan ikke sammenlignes med en skrubbecreme, der skrubber huden ved hjælp af små korn og skal vaskes af igen. Der er ingen korn i T-Zone Peeling, der virker kemisk på huden, og den skal blive siddende på huden for at virke.

Skal jeg kun bruge T-Zone Peeling i T-Zonen?
NEJ bestemt ikke. Det er bare et navn, vi har givet den, fordi de problemer, T-Zone Peeling hjælper på, oftest sidder i T-Zonen. Du skal bruge det i hele ansigtet undtagen tæt på øjnene. T-zone peeling kan også bruges på kroppen.

Kan jeg bruge T-zone peeling på kroppen?
Ja, det kan du sagtens. Hvis du har for eksempel akne på kroppen, så kan T-zone peelingen være en god hjælp.

Hvor ofte skal jeg bruge T-zone peeling? Når man starter op med daglig peeling, så er det altid bedst at starte forsigtigt op. Start med en gang dagligt eller endnu sjældnere og se efter, hvordan huden reagerer. Du kan øge op til 2 gange dagligt alt afhængig af, om din hud kan lide det.

Jeres T-zone peeling prikker og giver rødme. Er det meningen? Peeling med salicylsyre kan prikke, give rødme eller irritere huden primært i begyndelsen. Hvis du oplever, at din hud reagerer, så brug den sjældnere og væn huden langsomt til det. Selv sart hud bør ikke i længden blive irriteret af salicylsyre, så hvis du oplever længerevarende irritation, skal du stoppe.

Jeg har rosacea – kan jeg bruge T-zone peeling? Ja – måske. Ikke alle med rosacea kan tåle eksfoliering, men det er et forsøg værd, for mange oplever en vis bedring med et BHA produkt.

Skal jeg bruge både T-zone peeling og AHA serum?
Nej

Ingrediensliste
Aqua\Water\Eau
Ethylhexyl Stearate
Glycerin
Salicylic Acid
Cetearyl Alcohol
Cyclopentasiloxane
Cera Alba\Beeswax\Cire D’abeille
Sorbitan Olivate
Ammonium Acryloyldimethyltaurate/VP Copolymer
Niacinamide
Polydextrose
Cetyl Palmitate
Sorbitan Palmitate
Amylopectin
Dextrin
Dimethicone
Citric Acid
Phenoxyethanol
Benzoic Acid
Dehydroacetic Acid
Ethylhexylglycerin