Pudderdåserne er en skønhedsblog med realistisk skønhedsjournalistik. Vi vil gøre op med ukritisk og højtravende skønhedsjournalistik og lave et forum for tips, råd og artikler om skønhed, som man kan stole på, og som almindelige kvinder kan bruge i deres hverdag.
Du kan kontakte os på følgende emailadresser og telefonnumre:
Katja Moikjær
Send en mail her
Telefon: 28 77 87 65
Helene Randløv Hansson
Send en mail her
Telefon: 26 71 23 34
Du kan også skrive til os på:
Pudderdåserne.dk
CphMedia
Rådmandsgade 10
Over Gården 1. sal
2200 København N
Helene Randløv Hansson
Har en makeup samling, der vil kunne gøre enhver makeup-artist lilla af misundelse. Nægter at besvare spørgsmål om, hvor meget makeup hun egentlig har, men kan citere sin ældste søn for at sige: ?Moar tror du ikke, du er den i hele verden, der har mest makeup?? Men man har jo ikke for meget, når man ikke engang har en af hver…
Har arrangeret sine 12 MAC øjenskyggepaletter, så de passer sammen, når man sætter dem i en cirkel. Prædiker ofte, at man KUN behøver én sort eyeliner, men har en taskefuld af forskellige farver selv.
Startede sin makeup karriere i 80′erne med ultra-lyserød øjenskygge, koboltblå eyeliner, koboltblå mascara og en læbestift, der bedst kan beskrives, som en lyslilla diskokugle. Det er også værd at nævne 90′erne, hvor Helene opdagede highlighter med glimmer. Hun havde bare lidt misforstået konceptet, troede at det skulle i hele ansigtet og brugte den derfor som pudder.
Katja Moikjær
Har en forkærlighed for lækker make-up og dyre tasker. Efter eget udsagn fordi med de to ting skal man ikke frygte ydmygelsen ved at stå i et prøverum og konstatere, at den lækre designerkjole ikke findes i en størrelse, der er stor nok. Makeup og tasker kan nydes af alle, uden at man behøver bekymre sig om, at man ikke er en str. 38.
Katja er journalist og har altid undret sig over, hvor skønhedsredaktører og ditto journalister parkerer deres kritiske sans, når de går på arbejde. Hun er derfor dedikeret til at skrive om skønhedsprodukter med den samme kritiske indgangsvinkel og kildekritik, som man forventer af traditionelle journalister.
90′erne var et langt årti for Katja. Faktisk varede det langt op i det nye årtusinde, hvor både øjenskygge, eyeliner, mascara, blush og læbestift var brun. Bliver kaldt damen med de blå tænder af visse dele af sin omgangskreds, og brun læbestift har også altid været skidegodt til at fremhæve rødvinsblå tænder. Helene påstår, at for Katja blev 90′erne afløst af 80′erne og en forkærlighed for alt for lys makeup.
Du kan læse mere om Katjas arbejde som journalist og kommunikationsrådgiver her.



Hej,
Hvor er det en fin side, I har lavet. Jeg glæder mig til at læse med :) Hvad med et tema om mineral make up?
– Vibeke
Tak Vibeke. Det vil vi helt sikkert kigge på på et tidspunkt. Kh Katja
Super hjemmeside,og rigtig flot billede af pudderdåserne
her. Især kan jeg godt lide pudderdåse Katjas hårfarve her. Mener
godt jeg kan kræve arkitektrettigheder en 10-15 års tid endnu.
:-)
Tak Mor ;-)
Hej med jer!
Har først i dag opdaget jeres side, og øv øv øv for det. Tænk jeg ikke er faldet over denne fantastiske og meget velinformerende blog før .. Har siddet i en god time nu og læst en masse af jeres artikler. God information og velskreven. Dejligt!
Kærlig hilsen
Nanna
Hej Nanna
Tak for de pæne ord, det betyder meget for os. Velkommen til, vi håber du vil blive glad for at læse vores blog :-)
Kh. Katja
Hej alle sammen..
Jeg vil gerne benytte chancen til at fortælle lidt om vores nye webshop!
http://www.kosmetik-lagersalg.dk
Vi er en nystartet online dansk kosmetik shop som leverer kosmetik til fordelagtige og konkurrencedygtige priser.
Hos os findes alt inden for kosmetik, hudpleje, hårpleje, solcreme og make-up.
Kosmetik-Lagersalg forhandler kun anerkendte mærker og har et nemt brugervenligt shopping system med en levering på 2-3 hverdage.
Vi har et bredt udvalg af produkter, og garanterer alle produkter er af ægte EU oprindelse.
Vi ser frem til at høre fra jer!
Hej med Jer,
Det var super hyggeligt at hilse på jer hos Polhem til wet´n wild arrangement. Jeg lovede lige at hilse på her :-) så kom forbi min blog og sig hej! :-)
/Chau
http://thetigerakachau.blogspot.com/
Hej Chau
Virkelig hyggeligt at hilse på. Jeg finder dig lige :-)
Kh. Katja
Hej Pudderdåser.
Tak for en god kritisk skønhedsblog! Jeg blev dybt imponeret over at læse en anmeldelse af et produkt, hvor i henviser til en forskningsartikkel fra PubMed. Skønt at I forholder jer til seriøs evidens, før i udtaler jer om en evt. virkning af et “nyt mirakelmiddel” . Kunne i evt. lokkes til at lave en anmedelse af gode dagcremer, som holder hvad de lover og som er pengene værd:O)
Venlig hilsen Ida
Hej Ida
Tak skal du have. PubMed er et godt sted! Jeg har testet mange dagcremer. Hvis du søger lidt finder du en del. Prøv bare at søge på creme, så burde der dukke en del op.
Kh. Katja
Elsker jeres blog, synes virkelig at i har formået at give et godt budskab om kritisk journalistik. Kan især bedst lide jeres anmeldelser om de forskellige produkter. Og man skal heller ikke glemme den humoristiske sans som anes i baggrunden af det man læser. Fortsæt med det gode arbejde. Og jeg er rigtig glad for at der findes en blog der er enhver kvindes bedste ven ;).
tak for en dejlig og inspirerende blog :) synes i fortjente lidt ros for jeres arbejde på bloggen :)
Tak Sara. Hvor er det pænt af dig at skrive :-) det varmer virkelig.
Kh. Katja
Hej redaktion på pudderdåserne.dk jeg vil lige advare jer og læserne om et produkt, som jeg gerne vil dele min viden om. Det drejer sig om firmaet Carmex der producere læbepomade. Carmex er nemlig et produkt der indeholder både fenol og salicylsyre, hvor fenol udtørre og bedøver læberne, bruges salicylsyre til at fjerne dødt væv som f.eks. ligtorne, hård hud og vorter. To stoffer man ikke har lyst til at smøre ud over sine læber.
Hvis I er i tvivl om ægtheden af dette kan I bare læse produktets indholdsfortegnelse og så google indholdsstofferne.
Kilde: Martin Lindstrom, Branswashed.
Hej Samika!
Tak for din kommentar!
Der er ingen tvivl om at fenol virker lokalirriterende på huden, hvorfor den heller ikke findes i Carmex verden over.
Salicylsyre derimod er en ganske effektiv eksfoliant, som jeg nødigt ville være foruden, når mine læber er tørre og medtagede.
Pudderdåsernes favorit læbepomade:
http://pudderdaaserne.dk/2011/11/18/fredagsfavorit-decubal-lips-dry-spots-balm/
indeholder også salicylsyre :-) Som med alt andet handler det om mængden af de aktive ingredienser.
Mvh. Helene
Har I ikke en anmeldelse om BareMinerals? :)
Hej Helene
Nu har jeg luret hvorfor du virker så bekendt ! Gik du ikke på HS sygeplejeskole i 2003? mener absolut vi var på rustur sammen ; )
Jeg har selv lige fået min egen helt nye blog om plus size mode og livsstil, tag endelig et kig og kom med konstruktiv kritik ;) som den hærdede blogger du er.
marilynscloset.wordpress.com
Mvh
Ditte Vallø( den gang Hartmann)
Hej Ditte!
Jo, jeg gjorde, vi gik i klasse sammen. Jeg synes din blog ser fin ud :-) Jeg glæder mig til at følge med <3
Mvh. Helene