Tirsdagstip: Start med en syrepeeling

21.11.18
Ætsende væske piktogram
Ætsende væske piktogram
Billede: Vestteknikk

Det er faktisk helt enkelt. Hvis du har lyst til at se resultater, skal du bruge syrepeeling. Så behøver det indlæg sådan set ikke være meget længere…
Syrepeeling har altid været en af hjørnestenene i de hudplejeritualer, vi anbefaler. De er endda årsagen til, at vi selv lancerede hudpleje i sin tid. Det jeg har hørt og set mig selv gentage flest gange er: vælg en syrepeeling. De skal og må ikke kombineres… i hvert fald ikke dem i vores serie. Resultatet af at bruge begge to på en gang kan være overeksfoliering. Og det er på ingen måde tilrådeligt eller ønskeligt.

Vælg den ene eller den anden
Det er jo børnelærdom at undgå syre. Det lyder lidt farligt, og alle kender piktogrammet af hånden ovenfor. Hvis du er i tvivl, symboliserer det, at det er en ætsende væske, vi har med at gøre. Har du lyst til at smøre det på huden dagligt? Det burde du! Sådan en syrepeeling kan gøre så uendelig stor forskel for din hud. Uanset hvad vi har lanceret efterfølgende, anbefaler vi stadig, at du starter med syrepeeling. I vores serie handler det helt konkret om to produkter.

”Men dåser… hvad nu hvis min hud har brug for begge to?”. Svaret er, at det har den ikke! Du skal vælge den ene eller den anden. Begge to er for meget af det gode.

Mekanisk eller kemisk
Mange synes, at sådan noget syre lyder voldsomt. Faktum er, at en syrepeeling i langt de fleste tilfælde er langt mildere, end en mekanisk eksfoliering er.
Er du bekymret for effekten af syrepeeling? I så fald er det salicylsyre, du skal vælge. Det er en mild og effektiv peeling. Ved allergi eller overfølsomhed overfor acetylsalicylsyre, der er bedre kendt under navne som: Magnyl, Treo, Kodimagnyl, Asasantin og Albyl, skal du først konsultere en læge og derefter være MEGET forsigtig.
Nu kan man måske tro, at AHA-Peeling er en heftig omgang, det er den ikke. Min meget sarte og rødmende hud har ingen problemer med AHA-Peeling, på de rigtig sarte dage kan det godt prikke lidt i huden, mens den tørrer. Det varer et øjeblik og det skyldes den lave pH-værdi.

Kombiner endelig syrepeeling med andre produkter
I sin tid da vi lancerede Pudderdåserne.dk Musthave, ønskede vi enkelthed. Det er dog blevet tydeligere med årene, at det slet ikke er så nemt at forstå, som vi håbede. Der er faktisk stor forvirring. Og mange tror helt fejlagtigt, at det ene produkt nemt kan erstattes af det andet. Forklaringen er, at beskrivelserne af mange af vores (og selvfølgelig alle andres) produkter overlapper hinanden. Der er så mange nuancer i effekten af forskellige ingredienser, at de færreste tåler sammenligning. For eksempel er AHA-Peeling en peeling, AHA står for Alpha Hydroxy Acids, mens A-Serum indeholder Granactive Retinoid, der er et derivat af A-Vitamin. Effekten af de to er god hver for sig, men sammen er de geniale. Sådan er det også med T-Zone Peeling og Niacinamid 10%. Mange tror fejlagtigt, at Niacinamid er en syre, mens det i virkeligheden er B3-vitamin.

Start med et produkt ad gangen og trap langsomt op
Uanset hvilket produkt du vælger, skal du trappe stille og roligt op. Det nytter ikke noget at lægge ud med at bruge et nyt serum to gange om dagen. Måske går det godt… Det håber jeg virkelig. Realiteten er desværre ofte en anden. Meget modsat den gænge opfattelse er rødme, irritation og stikken i huden ikke et ret godt tegn. Hvis du oplever et af de symptomer, er det vigtigt, at du kan se en bedring lynhurtigt. Ellers er det måske ikke produktet for dig. Det er også derfor, at vi ALTID anbefaler vores læsere, at de får en prøve på nye produkter. Der er jo ingen grund til at stå med en fyldt flaske af et eller andet, man ikke kan tåle.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
54 kommentarer
Lone

Hej dåser.
Tak for indlægget 😊
Er det rigtig opfattet at I synes T-zone og Niscamid hører sammen og AHA og A-vitamin gør det samme? Og er det derfor ikke anbefalelsesværdigt at blande eks. T-zone og A-vitamin
Endvidere vil jeg lige høre hvad/hvor I tænker haurylonsyre passer ind?
Har med jævne mellemrum forsøgt mig med Kiehls Midnight Recovery Oil (synes den dufter fantastisk og føles skøn når man tager den på) men jeg får et rødt skær i huden som om det stresser mm hud. Er det fordi den mon er for ‘skrap’ i forhold til T-zone peeling?
Håber det jeg spørger om giver mening😊

Katja Moikjær

Kære Lone. Nej bestemt ikke, det er en misforståelse. Du kan lige så godt bruge AHA sammen med niacinamid og A-Serum eller T-Zone peeling med niacinamid og A-Serum. Eller AHA med niacinamid og T-zone peeling med A-Serum. Det bestemmer du selv.
Bare du bruger enten AHA eller T-Zone peeling først og kun en af de to, så er der (næsten) frit slag bagefter.
Der er hyaluronsyre i for eksempel vores antiage ansigtscreme. Men du tænker på et seperat produkt?
Kiehls Midnight Recovery er en lækker men ret parfumeret olie. Hvordan reagerer din hud, hvis du bruger den alene?

Katja Moikjær

Kære Lone. Nej slet ikke – det er misforstået. Det er jeg ked af 🙂 Du kan sagtens bruge T-Zone og A-vitamin sammen eller AHA og niacinamid. Eller T-Zone + A-vit.+ niacinamid. Eller AHA + A-vitamin + niacinamid 🙂
Kh. Katja

Sanne

Først og fremmest: tusind tak for en dejlig og (for mit vedkommende) rimelig overskuelig serie med effektive og veldokumenterede ingredienser. Min hud har aldrig haft det bedre, trods akne, fedtet, tør og irritabel hud. Min akne er så småt ved at vende tilbage efter jeg fik behandling med de skrappe a-vitaminpiller hos en hudlæge, og jeg vil nødigt igennem det igen. Det virker dog til, at jeres produkter kan holde det nogenlunde i skak, og efter udbrud (især i forbindelse med menno) får jeg det hurtigt slået ned igen. TAK!
Jeg bliver bare i tvivl, om jeg gør for meget og bruger for mange forskellige produkter. Jeg har også læst, at nogen fraråder brugen af fx salicylsyre og niacinamid sammen?
Efter tidligere råd fra jer, er jeg stoppet med at vaske mit ansigt med sæbe morgen og aften, og tak for det! Min hud er ikke stram, tør og irriteret længere. I stedet vasker jeg med vand i badet og bruger Bioderma miscellarrvand til at rense min hud om aftenen. Guderåd! Jeg troede, man kunne vaske bakterier og bumser væk. Skrubbede, vaskede og mishandlede min hud. Æv!
Nu har jeg langsomt indført rigtig mange er jeres produkter i min daglige routine, og min hud har det godt, men er det for meget?
I morgenen starter jeg med jeres t-zonepeeling, efterfulgt af jeres niacinamid 10 % og jeres anti-agecreme og til sidst en solcreme med faktor 50 fra Kiehl’s. Om aftenen vasker jeg som sagt mes bioderma og bruger igen t-zonepeeling, men med jeres a-serum efterfølgende. For at få lidt mere fugt, bruger jeg en natcreme fra Nivea. Q10 vitamin C, mener jeg den hedder. Hvis jeg vil fugte lidt mere, burger jeg Paí hybenkerneolie til sidst, men jeg ønsker mig jeres ansigtsolie i julegave og skifter derfor over til den, når den anden er tom.
Er det for meget? Har overvejet at skifte jeres anti-agecreme ud med jeres alt i en creme, fordi det føles som en lidt voldsom routine med så mange korrigerende indgredienser, da flere går igen i de forskellige produkter, men hvad siger eksperterne?
Mvh Sanne 🙂

Katja Moikjær

Kære Sanne. Det lyder fornuftigt. Om det er for meget kan kun din hud fortælle dig – hvordan har den det?

Pernille

Kan man ikke godt skifte lidt imellem BHA og AHA? Og er AHA serum at foretrække under a-vitamin til nat?
Jeg har følgende rutine nu. Hvad tænker I om den, og hvor vil jeg kunne tilføre jeres niacinamid?
Renserutine
Morgen:
1. Michellar water
2. Rønsbøl skintonic
3. Antiage serum NILENS JORD
4. BP Paradoxe øjencreme
5. BP Paradoxe dagcreme
6. Elizabeth Arden Pro Solcreme
Aften(tirs, tors, lørdag)
1. Elizabeth Arden Pro rens
2. Caudalie BHA peeling
3. BP Paradoxe serum
4. BP Paradoxe øjencreme
5. BP Paradoxe natcreme
Aften(man, ons, fre, søndag)
1. Elizabeth Arden Pro rens
2. A-serum Pudderdserne
3. BP Super Booster 3

Helene Randløv

Kære Pernille
Helt ærlig… Jeg bliver stresset på din huds vegne. Hvorfor koger du ikke mængden af produkter lidt ned? Der er ingen grund til at have forskellige rutiner til forskellige dage, hvis du har en god rutine. Jeg kan ikke sige mere om, hvad jeg tænker, før jeg kender samtlige produkter.
Nej, vi anbefaler ikke, at man skifter mellem AHA og BHA, ikke samtidig, ikke samme dag og ikke samme uge. Hvor bruger du AHA nu? Er det din EA Pro rens? Niacinamid kan du egentlig tilføje hvornår det skal være i rutinen, så længe din syre er nederst.
Kh. Helene

Pernille Buch

Jeg kom til at forkøbe mig, og så ville jeg gerne bruge det hele. I bund og grund vil jeg bare gerne bruge en peeling og en a-vitamin. Jeg har pudderdåsernes aha-serum og en bha-toner fra caudalie samt BP-booster 3. Kan du anbefale en god og mere simpel rutine dag/nat ud fra de produkter, jeg har, men hvor jeg udelader de produkter, du tænker, jeg har mindst brug for??

Katja Moikjær

Kære Pernille. Jeg tænker først og fremmest at du skal vælge mellem enten AHA eller BHA – 2 produkter med syre er for meget. Hvilken af de to foretrækker du?

Christina

Kære Pudderdåser
I er mine guruer udi skønhedsverdenen. Derfor kunne jeg godt bruge lidt hjælp, hvis I har tid til det.
Jeg oplever, at min hud har brug for et ekstra skud fugt her i den kolde tid, hvor radiatorerne kører på højblus.
Om aftenen bruger jeg jeres t-zone peeling,A-vitamin og allround creme til sidst, men som sagt giver den ikke helt nok fugt.
Jeg tænker, at jeg nok skal have noget der giver fugt-fugt og ikke fedt-fugt, da min hud har tendens til at fedte lidt om dagen. Har I et godt bud?
Dbh.
Christina

Helene Randløv

Hej Christina
Tak for tilliden.
Hvad bruger du om morgenen og hvad renser du huden med?
Kh. Helene

Laura

Men man kan vel godt bruge fx AHA på kinderne og BHA i t-zonen uden det gør noget?
Så “dobbelteksfolierer” man ikke, men bruger blot de forskellige syres egenskaber på de områder af huden hvor de giver mening?

Katja Moikjær

Ja 🙂

Pernille

Hej, jeg har lige opdaget denne her https://www.nivea.dk/produkter/nivea-q10plusc-energy-skin-sleep-cream-40059004162780036.html, som lader til at være et ret godt budget køb (der er godt nok parfume i, men så skal man vælge øjencremen). De skriver at man skal bruge den om natten, men kan man også bruge den om dagen? Med spf forstås

Marie

Det ku jeg også godt tænke mig at vide 🙂 jeg bruger den og er super glad for den men ked af mængden af parfume

Pernille

Doh… der var jeg lidt for hurtig i min iver.. Selvfølgelig har I skrevet om den 🙂
Nå, men den anden dag kostede den 60 kr i Matas, uden at der stod at det var en rabatpris. Igår kostede den 111, og det var til rabatpris, for de skrev at normalprisen var 139. Idag koster den så 90 kr, uden at skrive at det er en rabatpris… Man skal vist være hurtig her! Jeg har godt nok aldrig været ude for sådan noget prisroderi med Matas før..

Marie Højhus

Fantastisk 1000 tak☺️

Line

Kan i lave en anmeldelse af ‘THE INKEY LIST’ fra sephora ? ud fra ingredienserne minder den mig lidt om ‘the ordinary’ men jeg vil gerne hører jeres mening og hvilke produkter der er bedst (som en sammenligning af de to mærker)
🙂

Line

Jeg vil gerne hører jeres mening om ‘THE INKEY LIST’ fra sephora. Umildbart minder den mig ‘the ordinary’ så jeg er lidt nysgerrig om hvad i synes og om en af linjerne/mærkerne er bedre end den anden mm. (de er også nogenlunde i samme prisleje)

Katja Moikjær

Den står på min to-do liste 🙂

Tine

Hej med jer,
Tak for at altid at gøre os klogere 🙂
Jeg har to spørgsmål:
1. Kan man vænne sin hud til salicylsyre, så effekten aftager over tid (2-3 år for mit vedkommende)?
2. Jeg har i et par år kæmpet med meget generende kontaktallergi i øjenomgivelserne. Det er desværre endnu ikke lykkedes mig at identificere synderen, men jeg har konstateret, at det bliver forværret, når jeg f.eks. bruger jeres Alt i en creme og Alt i en beskyttelse. Kan I pege på én eller flere ingredienser, som går igen i de to produkter og kan forårsage mine gener? Jeg har endnu ikke prøvet andre af jeres ansigtsprodukter, så jeg ved ikke, om det er et generelt problem med jeres serie. Jeg har dog både jeres Niacinamid og A-serum 2% liggende derhjemme, men er tilbageholdende med at gå i gang med dem.
På forhånd mange tak for hjælpen!

Pernille højberg

Hej! Er stadig i tvivl om t zone peeling og aha serum…har begge men hvornår bruge hvilken???
Mvh Pernille

Helene Randløv

Hej Pernille
Du skal ikke bruge dem sammen. Brug først AHA Serum mod vintertørhed og trist hud generelt, brug derefter T-Zone Peeling, hvis du har urenheder eller andet du vil til livs.
Kh. Helene

Shannesh

Jeres produkter er noget af det bedste jeg hat prøvet og slår mange af de vanvittig dyre sager jeg har prøvet. Jeg kan tydelig se forskel selv efter kort tids brug. Jeg blander AHA serum med nicinamid og synes det fungerer upåklageligt. Genial serie og samtidig billig whats not to like!

Katja Moikjær

Tusind tak <e

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *