Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 19. december

A-Derma Exomega
19.12.14
A-Derma Exomega
Foto: A-Derma

Præmien i dag er en af dem, som ALTID står her hjemme i flere forskellige varianter. Det er et af de mærker, jeg har været mest trofast overfor gennem tiden, og det er dette mærke, jeg altid har ved hånden, når huden er tør, slidt eller træls. Mine drenge er vokset op med at vælge en af de tre varianter, og det er stadig den creme, de selv spørger efter. Det er selvfølgelig A-Derma Exomega.

Allergi og umulig hud
Den gang jeg blev rådet til at prøve A-Derma første gang, fik jeg resterne af en tube fra min veninde, som altid brugte det til sin søn, som altid har haft frygtelig eksem, tør og irriteret hud. Det var en vinter, hvor min hud bare var så forfærdelig tør og irriteret, og uanset hvad jeg prøvede at smøre på, hjalp det ikke. Da jeg klagede min nød til min kære veninde, fik jeg derfor den creme, som skulle vise sig at være enden på en hel del af min huds prøvelser. Sidenhen har jeg trofast haft en af hver af de tre varianter i huset og bruger dem efter behov og sæson. Den skønne vaskegelé er også fast inventar, og jeg har brugt den som ansigtsvask i flere år.

Lidt for alle
Da jeg endelig lod mig overtale til at køre julekalender på bloggen, var det vigtigt for mig, at der var noget uparfumeret og allergivenligt i mindst fire af pakkerne. Det er nemlig især, når huden er tør, sart og stram, at man virkelig søger de cremer, som kan gøre en forskel. Og min erfaring er, at når min hud har det sådan, så kan den bedst lide, at tingene er uparfumerede og allergivenlige.
For at være med i lodtrækningen om det skønne sæt bestående af A-Derma Exomega Gel Moussant 500 ml. og A-Derma Exomega D.E.F.I. Creme 200 ml., skal du i kommentarfeltet herunder skrive, hvilket look du drømmer om at kunne mestre? Og hvad det er ved looket, der er svært eller går galt…

Vinderen af EGO Professional Twist
Det er min yngste søn, der har trukket vinderen. Han kiggede på mig og sagde: ”det skal være min fødselsdag” (det er den første)… ”Man vinder aldrig, når man er den første”… Den besked fik jeg også forleden af en på facebook, og der er flere, der har spurgt i kommentarfeltet i løbet af december. Om man ikke kan vinde, hvis man kommenterer som nummer 1. Og det kan man altså i dag! Det er derfor Mai P. (18.december 2014 kl. 15:59):

  • Man vil jo altid gerne have noget man ikke selv har og det gælder også hår. Mit hår er super glat (asiatisk) og har sjældent haft held med at mine forsøg på at få det til at makke ret. Ligesom dig holder mine frisurer aldrig. Jeg kan krølle det og 5 min efter er det glat igen. Derfor har jeg i mange år også skulle farve det for at ‘ødelægge’ håret og dermed mere medgørlig når det skulle sættes. Og sidst jeg fik en permanent var mit hår lige så glat som før behandlingen men med en forskel. Mit hår var nu blevet knastør og jeg var blevet 1000 kroner dyrere. Men mit ønske hår vil være blankt hår med naturlig fald.

Stort tillykke til Mai P. Du får en mail fra mig snarest.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
210 kommentarer
camilla

smokey eyes ,det bliver mare ikke pænt ,da jeg ikke kan blende det ordentligt ud

helleI

Hmm… look…? Tja, har kæmpet i årevis for at få en finporet ferskenhud der ikke fedter og hvor makeup´en ikke løber af efter nogle timer. Har p.t. en mineralpudder der er ok, men den lækre ferskenhud sidder på nogle andre.

Freja

Det naturlige makeup look hvor fejl bliver dækket men så det stadig ser naturligt ud

Lise Friis

Mit drømmelook handler såmænd bare om øjen makeup generelt. Jeg bruger briller med stor styrke ( er nærsynet) og det er simpelthen SÅ svært at lægge øjen makeup, når man skal have brillerne af. Jeg har sådan et lille spejl man kan vende så ting bliver forstørret, men synes alligevel at jeg skal så tæt på at min næse er i vejen. Min søde mand har i et anfald af galgenhumor tilbudt mig, at skære et lille hul i spejlet, til min næse, så jeg kan komme endnu tættere på 🙂 Hmmmmm, skal man slå eller kysse?

Camilla Hovej

Jeg vil rigtig gerne kunne mestre smokey eyes men jeg ligner fandme en klovn hver gang jeg prøver, så det bliver tit bare til lidt øjenskygge og mascara :/

Amanda

En glat og pæn hud, men kan ikke fordi der bliver ved med at komme urenheder

Lene L.

At blive bedre til øjenmakeup generelt tror jeg. Enten kan det næsten ikke ses eller også er det for meget. Det der går galt er nok at det er ret vanskeligt at få valgt de farver der passer til een.

Heidi

de der ving’ed eyes med våd liner er jeg bare ikke god til. det hedder vel et cat eye look.

zs

Jeg vil gerne blive bedre til cat eyes med winged liner. Eyeliner delen er selvfølgelig det sværeste.

Line

Cateye look kan se elegant og frækt ud. Bare ikke de gange jeg har forsøgt mig… Det ville være fedt at kunne.

Din kommentar