Forbrugerkemi.dk – vildledning eller vejledning?

07.03.12

Forbrugerkemi.dk har længe været en kilde til frustration for mig. For jeg kan – med den viden jeg efterhånden ligger inde med – ikke stole på de oplysninger, som ligger på hjemmesiden. Der er alt for mange fejl og urigtige oplysninger, og når man samtidig ved, hvor mange forbrugere, der bruger den hjemmeside til at søge efter oplysninger om ingredienser, så bliver jeg bekymret.

Jeg kan bruge listen overordnet, fordi jeg kan sortere skidt fra kanel, men det ved jeg, at de fleste andre ikke er i stand til.

Informationer der er uegnede til forbrugerinformation
Først og fremmest er listen baseret på en række forskellige databaser. En god del af dem er rigtig fine, men den ene databaser, de trækker på er en selvklassificering inde fra Miljøstyrelsen. Det er en databasemodel der ud fra en række oplysninger giver stoffer en slags sandsynlighed for at være skadelige. Chancen for at den rammer rigtigt er ifølge Miljøstyrelsen selv mellem 75 og 80 procent. De resterende stoffer, der kommer på listen ender der af komplet tilfældige årsager. Derudover så underklassificerer databasen også – det vil sige, at den overser stoffer. Fordi det er en database-model.

Jeg har snakket med en del forskellige medarbejdere i Miljøstyrelsen. Databasen er et virkelig godt redskab til en masse ting, som de arbejder med, men den er absolut ikke egnet til forbrugeroplysning, som Forbrugerkemi.dk og Informationscenter for Miljø og Sundhed bruger den til.

Det havde senest her i december den konsekvens, at jeg skulle tjekke en indholdsdeklaration og faldt over stoffet Isopropyl palmitate, som ifølge Forbrugerkemi.dk er mistænkt for at give “varige skader på helbredet”. Det studsede jeg voldsomt over, for sidst jeg så efter, så var det en standard ingrediens som bla. er at finde i visse af Neutrals ældre produkter. Der er absolut ingen evidens for, at det skulle kunne skade noget som helst. Det minder mest af alt om vaseline. Det ringede jeg til IMS og sagde, men det kunne de ikke rette, det er jo en database.

Parfumer vs. æteriske olier
En ting har Forbrugerkemi.dk rigtigt fat i. De særligt allergene parfumestoffer er et problem som fx. linalool, som er på EU’s liste. Æteriske olier indeholder store mængder af disse. Indtil for kort tid siden stod de æteriske olier som uproblematiske. Det er jeg rigtig glad for at kunne sige, at de ikke gør længere – med lavendelolie. Rigtig mange andre æteriske olier står stadig listet som uproblematiske.

Som for eksempel Citrus aurantium bergamia fruit oil også kaldet bitter orange olie er en æterisk og parfumeret olie. Som ekstra bonus er en fototoksisk. Jeg kan også nævne de æteriske olier af rosmarin, rose mfl. De står alle nævnt i Forbrugerkemi.dk som værende uproblematiske.

De evindelige parabener
Forbrugerkemi.dk kan stadig heller ikke lide parabener og udnævner dem som hormonforstyrrende over en bred kam. Flere parabener er der belæg for at sige er hormonforstyrrende, men methyl- og ethylparaben er nogle af de sikreste og bedste konserveringsmidler vi har.

Jeg er godt klar over, at IMS ikke har bevidste intentioner om at vildlede. Men det undrer mig, at den slags fejl får lov at bestå?

IMS har ikke ønsket at kommentere i indlægget.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
22 kommentarer
LisaLise

HURRA for Pudderdåserne!! Det er sandelig på tide at nogen skrev om det her! Jeg har været frustreret over forbrugerkemi.dk’s misvisende ‘information’ i lang tid. Hatten af for dig Katja! You go girl!

Annette

Har aldrig brugt den side. Bare udseendet af den, har skræmt mig væk.
Med hensyn til de der parabener, så forstår jeg altså heller ikke hysteriet, men har alligevel undgået dem her i graviditeten, da jeg ikke orkede at høre på kæresten (hysterisk kvinde, gemt i en mands krop), jordemoder osv. Men vil tusind gange hellere have parabener end parfumestoffer. Og har lige købt en ny creme, med 5 ud af 6 parbener – gnæk gnæk! I må ikke sladre 😉

Pudderdåse Helene

Hej Annette
Muhahahah! Hvor er du slem! Tsk tsk! Graviditet er en meget usund tilstand for en mand….min blev i hvert fald lige sådan….Jeeeez!
Mvh. Helene

Berit Asmussen - forbrugerkemi.dk

Prøv at kig på den nu, Annette – vi skiftede hjemmeside sidste år – og arbejder meget på at gøre den lettere og sjovere.
M.h. Berit

Annette

Hej Berit. Det er faktisk det nuværende design der har skræmt mig væk. Det er for mange forstyrrende elementer.

Bodil

Jeg bruger altid listen fra Beautypedia, når jeg slår op den er her; http://www.cosmeticscop.com/cosmetic-ingredient-dictionary/A.aspx

Pudderdåse Katja

Det gør jeg nemlig også. Den er uden sammenligning den bedste, jeg kender. Men selv der har jeg faktisk fundet fejl, som jeg ved ikke er blevet rettet 🙂
MEN deres fejlprocent er meget meget lav trods alt. Og vi laver også fejl. Men Beautypedia har ikke styr på forskellen mellem vandige og olieholdige opløsninger af planteekstrakter fx.

Berit Asmussen

Kære Katja og resten af jer pudderdåser. Der så er mange vildledende faktuelle og faglige fejl i det du her skriver, at det er svært at få det hele med. Den vigtigste er, at du går ud fra, at forskere og lovgivere på nuværende tidspunkt kan sætte to streger under al viden om alle de tusinder af stoffer, som findes i de produkter, som vi allesammen bruger. Der er kun lavet konkrete forsøg, som giver endelig viden om effekter på mennesker, på en meget lille del af de stoffer som findes i de produkter, som findes i butikkerne i dag. Mange stoffer er mistænkt for at have f.eks. en hormonforstyrrende effekt på lang sigt – som endnu ikke er bekræftet hos mennesker. Det gælder også de parabener, som du kalder sikre. Den database som du her taler om, er ikke lavet ud af den blå luft og er fagligt valid. Når vi OGSÅ bruger denne database, når vi vurderer kemikalier i forbrugerprodukter, er det for at give forbrugerne en mulighed for at være ekstra forsigtige – og dermed også vælge stoffer fra, som der er 80% risiko for har en problematisk effekt for dig på kort eller længere sigt. Der er altså 20% chance for at vurderingen er forkert – enten til den ene eller den anden side. At stoffet altså ikke er problematisk – eller er mere problematisk end den vurderede klassificering. Men man kan fint vælge at lukke øjnene for denne risiko – og vores information generelt – og så leve fint med det. Forbrugerkemi.dk giver forbrugere mulighed for at være ekstra forsigtige – men det er dig og andre pudderdåsers eget valg, om – hvor og hvordan I vil være forsigtige.

Berit+Asmussen

Glemte lige at fortælle, at jeg er sekretariatsleder i Informationscenter for Miljø & Sundhed – med hjemmesiden forbrugerkemi.dk og “listen”, som Katja omtaler, kemiinfo.dk.
Vi leverer leverer neutral, opdateret, nuanceret, grundig og letforståelig information om kemi i hverdagens produkter.
Kodeordene er i denne forbindelse: opdateret faglighed.
M.h. Berit

Berit Asmussen - Forbrugerkemi.dk

Har lige genlæst mit første indlæg og kan se, at det med de 80/20% måske kan misforstås. For at være helt præcis, vurderes det at der, i de tilfælde hvor databasen har beregnet, at der kan være en bestemt effekt på mennesker eller miljø, vil være 80 % sandsynlighed for at den beregnede effekt er rigtig. Og der er så 20% sandsynlighed for, at den beregnede effekt i virkeligheden ikke vil opstå eller at den vil være mindre – eller større – end beregnet.
Er du stadig i tvivl – vil jeg invitere dig til at kigge på vores hjemmeside – eller ringe op og få en snak med en fagperson i Informationscenteret.

Pudderdåse Katja

Hej Berit.
Tak for dine kommentarer. Jeg har talt med fagpersoner både i IMS, Miljøstyrelsen og kemikere andre steder i branchen.
Vi er tydeligvis ikke enige i, hvordan man bruger QSAR modeller. Ud fra de oplysninger jeg har, så er denne database skabt i sammenhæng med REACH for at skabe en støre datagrundlag at vurdere stoffers sikkerhed ud fra. Når man så har en statistisk sandsynlighedsberegning ud fra QSAR modellen, så kan forskere og industri arbejde videre ud fra de data med in vitro studier, sammenholde dem med andre data osv. for reelt at danne sig et billede af risikoen ved et stof.
Som Miljøstyrelsen selv skriver:
Sådan bruges listen
Listens klassificeringer er baseret på forudsigelser af kemikaliers farlige egenskaber fra computermodeller (de såkaldte (Q)SARs). Ved statistiske metoder vurderes det, at (Q)SAR modellerne anvendt som grundlag for de vejledende klassificeringer giver korrekte forudsigelser i ca. 80 % af tilfældene. Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at listen bruges på følgende måde til selvklassificering af et stof:
Hvis stoffet har en EU-harmoniseret klassificering skal denne følges, og der skal ses bort fra en eventuel vejledende klassificering
Al pålidelig information (test data og andre informationstyper) skal anvendes sammen med den vejledende klassificering i en samlet vurdering (”weight of evidence”)
I de tilfælde, hvor der ikke findes andre pålidelige informationer om et stof, anbefaler Miljøstyrelsen at den vejledende klassificering bruges.
Herudover anbefales det, at man læser ”Mere baggrund om selvklassificering og den vejledende liste” herunder.

Det er altså ikke en liste, der kan stå alene i forbrugeroplysning, men derimod et meget nyttigt redskab for industri og forskning.
At bruge resultaterne alene på denne måde svarer – groft sagt og i lægmandstermer – til at beregne en statistisk sandsynlighed for, at en given begivenhed vil indtræffe og så sige, at den rent faktisk vil ske.
Som når I udnævner Isopropyl palmitate til at være potentielt helbredsfarligt, hvilket efter min bedste overbevisning er helt uden hold i virkeligheden. I det mindste burde I så gå ind og redigere i jeres hjemmeside og fjerne de stoffer, der står der helt uretmæssigt. Jeg kan godt se i flere artikler på jeres hjemmeside, at I har udnævnt Isopropyl Palmitate til at være et cmr (sammen med en del andre, der heller ikke helt giver mening), men jeg kan ikke – lige gyldigt, hvor i verden jeg leder – finde nogen andre end jer, der mener det samme. Hvis du har nogen som helst reference på, at Isopropyl Palmitat skulle være et cmr, så håber jeg, du vil dele det med mig, for så vil jeg også virkelig gerne se det.
Hvis man skal følge den ovenstående vejledning fra Miljøstyrelsen (men nu er jeg ikke så detaljeret ekspert i EU’s klassificeringer), så kan jeg umiddelbart se, at Isopropyl Palmitate er klassificeret i EU i en helt anden kategori (kan irritere øjnene i sin rene form) og så er det den klassificering, man ifølge miljøstyrelsen bør bruge – og dermed også de oplysninger der burde stå i stedet på jeres hjemmeside. Folk med mere forstand på hjørnerne af EU klassificering må meget gerne korrekse mig.
Jeg vil også meget gerne vide, hvorfor de æteriske olier optræder på jeres liste som uskadelige.
Kh. Katja

Berit Asmussen - Forbrugerkemi.dk

Hej igen Katja.
Kort sagt vil jeg bare gentage det med, at vi giver folk mulighed for at være ekstra forsigtige – og derfor inkluderer vi også de klassificeringer som er tilvejebragt ved QSAR beregninger og sat på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering. Men intet står alene, når vi vurderer stoffer. Og vi har fagfolk til det. Det er ikke mig, der er fagligt stærk her. Jeg er “kun” miljøbiolog. Derfor vil jeg bede en af mine fagfolk om at svare på dine spørgsmål i morgen, når de er på arbejde igen. Fint at få fagligheden på banen her! 🙂

Rikke Bille - Forbrugerkemi.dk

Kære Katja (og andre der læser med)
Jeg skriver, fordi jeg er souschef og testkoordinator i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Jeg har det faglige ansvar for, hvilke kriterier vi vurderer stoffer ud fra. Jeg har derfor også ansvaret for, at vi fagligt kan forsvare at have Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (fremover bare benævnt som selvklassificeringslisten) med i den række af databaser og lister, vi kigger på, når vi vurderer stoffer.
Min faglige baggrund for at udtale mig, er at jeg er Cand. Scient. i miljøkemi fra Københavns Universitet.
Jeg synes, det er rigtig fint med en dialog om vurderingen af stoffer. Det er et svært område, men jeg skal prøve at forklare det, så godt jeg kan. En ting er dog sikkert, at der er en del helt faktuelle fejl i bloggen, og det er ærgerligt.
Jeg vil først prøve at forklare, hvad selvklassificeringslisten er, og hvorfor og hvordan vi bruger den.
Først vil jeg slå fast, at selvklassificeringslisten ikke er oprettet i forbindelse med EU’s kemikalielovgivning REACH. Selvklassificeringslisten er en dansk liste. Listen kom til verden i 2001 og er sidst revideret i 2010. REACH derimod, er fra 2006. Det er rigtigt, at der er iværksat et arbejde, for at vurdere om man kan bruge computermodeller i forbindelse med REACH. Dette skyldes, at REACH jo pålægger industrien større krav til test og dokumentation, end hidtil krævet. Som det er pt., kan man i enkelte tilfælde, i REACH, anvende computermodeller i stedet for dyreforsøg. Computermodellerne anvendes også, som du Katja peger på, til at prioritere, hvilke stoffer der kan være problemstoffer og dermed, hvilke stoffer, man i første omgang bør arbejde videre med i forhold til test. At computermodeller er en del af REACH arbejdet, viser bare, at også fagfolk i EU vurderer dette til at være et rigtig godt redskab i forhold til de mange stoffer, der skal skaffes viden om.
Men altså, selvklassificeringslisten er en dansk liste, og uafhængig af REACH.
Det kan syntes underligt, for en udeforstående, at man anvender computermodeller til vurdering af stoffer, i stedet for dyreforsøg. Baggrunden for at anvende disse modeller, er en erkendelse af, at der er rigtig mange stoffer, hvor vi ingen viden har om eventuelle effekter. Det vil sige, at vi ikke ved, om de er fuldstændig uproblematiske, eller om de kan påvirke mennesker eller dyr. Samtidig ved man også, at for mange effekter betyder strukturen og de fysisk/kemiske egenskaber af stoffet noget for, om stoffet har en effekt eller ej. Det betyder, at ensartede strukturer, meget ofte giver ensartede effekter. Man anvender de stoffer, hvor man allerede har viden om deres effekter, som ”træningsmateriale”. Computeren kigger på de mange effekter kombineret med bl.a. stoffernes struktur og lærer, så at sige, hvilke strukturer, der kan give hvilke effekter. Derfor kan computere give et forholdsvist præcist bud på, hvilken effekt et givent stof har.
Den sidst reviderede liste fra 2010 er baseret på en gennemgang af knapt 50.000 stoffer. Det er stoffer, som man enten ingen eller stort set ingen viden havde om tidligere. Computermodellerne har givet forslag til klassificering af omkring 34.000 af disse stoffer. Det vil sige, at de vurderer 16.000 som uproblematiske. Det er rigtigt, at modellerne ikke rammer rigtigt i alle tilfælde. Men lad os sige, at de rammer rigtigt i 75 procent af tilfældene. Så vil det sige, at vi nu har korrekt viden om effekterne for ca. 25.000 stoffer (75 procent af 34.000) ud af de 50.000. Herudover er der så de 16.000 stoffer, som er vurderet som uproblematiske. 75 procent af disse, giver 12.000. Det vil sige, at 12.000 af disse stoffer er vurderet korrekt. Altså er ca. 37.000 (25.000+12.000) af de 50.000 stoffer vurderet korrekt.
Havde vi ikke udnyttet denne viden, ville stofferne, med sædvanlig praksis og også hos os, været vurderet som uproblematiske, fordi stofferne ikke er undersøgt for alle effekter og der derfor ikke findes de relevante data på at de er problematiske.
Brug af selvklassificeringslisten og computermodeller skal altså ses som ”bedste bud”, for de stoffer vi ikke ved noget om. Kommer der ny viden om stofferne fra forsøg, så skal disse selvfølgelig inddrages i vurderingen af stoffet.
Katja, du skriver, at selvklassificeringslisten ikke kan stå alene. Det er vi helt enige i, og det gør den heller ikke hos os. Vi kigger på 10-15 lister og databaser. Samtidig skriver du, at man, ifølge Miljøstyrelsen, ikke kan anvende de foreslåede klassificeringer, hvis der foreligger en EU klassificering. Det er til dels rigtigt. Hvis der foreligger en EU klassificering indenfor samme område, så er det selvfølgelig EU klassificeringen der gælder. Men et stof kan godt have en klassificering som øjenirriterende, uden at der er taget stilling til, om stoffet er miljøbelastende. Så hvis stoffet står på selvklassificeringslisten med en miljøklassificering, kigger vi på den foreslåede klassificering.
Hvordan gør vi så det? Det er sådan, at det som udgangspunkt altid vil være videnskabelig dokumentation, der tæller mest. Forudsat, selvfølgelig, at det er udført korrekt. Derfor undersøger vi, om der foreligger videnskabelig dokumentation, som kan tale imod en foreslået klassificering. Gør der det, vil stoffet ikke blive vurderet som problematisk hos os. Nu er det jo sådan med selvklassificeringslisten, at hele præmissen for listen er, at det er stoffer, som der er meget lidt eller ingen viden om. Derfor sker det ikke særlig tit, at vi finder anden dokumentation. Det er dog blevet nemmere med REACH, da flere informationer bliver tilgængelige. Derudover kan producenterne godt ligge inde med dokumentation, som er fortroligt og derfor ikke offentligt tilgængeligt. Vi opfordrer derfor løbende til, bl.a. i forbindelse med vores test, at producenterne indsender videnskabelig dokumentation på de stoffer, som står på selvklassificeringslisten, hvis de har noget. Det er der en del producenter der gør og denne information bliver behandlet fortroligt og vurderet af eksterne konsulenter. Det sker også, at vi ændrer vores vurdering, på baggrund af sådanne nye information. Denne praksis gør faktisk, at dokumentation, som ellers ikke var tilgængelig for offentligheden, nu kan anvendes i stedet for kun at blive anvendt hos den pågældende producent.
Nu nævner du selv isopropyl palmitate. Det er rigtigt, at stoffet er opført på listen med en foreslået klassificering R68, Mulighed for varig skade på helbred. Du skriver, at du ingen steder kan finde noget om at det skulle være et problem, og du gerne vil se en reference på, at det er et problem. Men det er ikke et argument i sig selv, at der ikke er dokumentation for en effekt, idet det jo netop er hele idéen med listen, at det er stoffer, der ikke er data for, og derfor kan vi heller ikke give en reference, andet end selvklassificeringslisten selv. Nu forholder det sig sådan, at der rent faktisk netop er kommet materiale på dette stof i REACH systemet, og jeg har netop i går eftermiddags (15.45) modtaget en vurdering fra vores eksterne konsulenter om, at dokumentationen ikke bakker op om den foreslåede klassificering, og stoffet vil derfor på den baggrund, ikke længere blive vurderet som problematisk hos os. Men den vil ikke blive fjernet fra selvklassificeringslisten. Du skriver, at du har ringet til os, for at få os til at rette databasen, og at vi ikke ville rette i den. Det var mig du talte med. Og jeg fortalte dig, at det ikke er vores database (men Miljøstyrelsens, som vi ikke er en del af), og derfor kan vi selvsagt ikke gå ind og rette i deres database.
Hele idéen med REACH er netop at skaffe viden om stoffer, der ikke var viden om før. Derfor vil yderligere viden om stofferne på selvklassificeringslisten også langsomt komme frem, og nogle stoffer vil få ændret deres vurdering (som isopropyl palmitate), mens andre vil få stadfæstet de foreslåede klassificeringer.
Jeg er også nødt til at skrive, at vi er i løbende dialog med Miljøstyrelsens medarbejdere, der arbejder med selvklassificeringslisten. De kender den måde vi håndterer stofferne på listen på og bakker op om, at vi kan gøre det på denne måde.
Du skriver også om de æteriske olier og parabenerne. Da mit indlæg allerede er blevet langt, vil jeg meget kort gøre rede for vores vurderinger af dem, og hvis dette ikke er nok, er du eller andre læsere velkomne til at kontakte mig.
Når det gælder de æteriske olier, er det parfumestofferne, som oftest er et problem og ikke selve olien. Da parfumestofferne skal deklareres separat, enten med navn eller med ordet parfume/aroma, har vi valgt, at det er parfumen, som vurderes, som et problem og ikke olien. Rent teknisk kan man f.eks. godt lave en uproblematisk rosenolie, som ikke indeholder parfumestoffer. Derfor vurderer vi, at det vil være misvisende at sige, at olien var problematisk, når det i virkeligheden er parfumestofferne der måske er i olien eller ekstraktet, der er problematiske.
For parabenerne gælder det, at de alle har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg. Effektens potens afhænger af kulstofkædens længde (methylparaben har vist mindst effekt, butylparaben har vist størst effekt). Afhængig af hvor forsigtig man vil være, kan man vælge at gå uden om alle parabenerne eller dem, som har vist størst effekt. Da vi skal rådgive de forsigtige forbrugere, er alle parabener vurderet som problematiske i vores regi. I øvrigt er ingen af parabenerne tilladte i svanemærkede produkter. Methyl- og ethylparaben er tilladte i produkter med Astma-Allergi Danmarks Blå krans – men her er fokus også primært på allergi og i dette tilfælde er parabenerne gode valg, da man sjældent ser allergisk reaktioner fra parabener.
Og så en sidste ting. Du skriver, at vi har fået rigtig fat på det med de 26 særligt allergene parfumestoffer. Nu er det sådan med disse 26 parfumestoffer, at de ikke nødvendigvis er de mest allergene parfumestoffer, og derfor er det også misvisende, at kalde dem særligt allergene. Vi kalder dem de 26 deklarationspligtige parfumestoffer (det gør Miljøstyrelsen i øvrigt også). De stoffer skal deklareres, fordi der er mange, der er allergiske overfor dem. Det er dog ikke ensbetydende med, at de er mere allergene end andre parfumestoffer. Nogle af dem er, mens andre bare er anvendt i så store mængder, at der derfor også er mange, der er allergiske overfor dem. Det kan derfor være en vildledning af forbrugerne, at kalde dem særligt allergene, da man som forbruger kan foranlediges til at tro, at man så går uden om de ”værste” ved at vælge disse 26 fra – det gør man ikke.
Vi står fuldt fagligt indenfor vores kriterier og er altid åbne overfor at fortælle om baggrunden for disse eller svare på andre spørgsmål indenfor området. Det kan man gøre på forbrugerkemi.dk, info(@)forbrugerkemi.dk eller hvis det primært drejer sig om vores vurderinger, så er man velkommen til at kontakte mig direkte på 3317 0065 eller rb@forbrugerkemi.dk
Med venlig hilsen
Rikke Bille

Pudderdåse Katja

Hej Rikke
Tak for dit grundige svar. Jeg vil forsøge at gøre det kort og holde mig til det overordnede emne.
Først og fremmest tak for præciseringen i forhold til REACH.
Jeg er rigtig glad for at høre, at I fjerner den forkerte klassificering af Isoprobyl Palmitate. Jeg har et par stoffer mere, I nok skal kigge nærmere på også ved samme lejlighed, men lad os tage dem andetsteds, det vil nok føre for vidt her at drøfte flere stoffer enkeltvis.
Og det var selvfølgelig ikke selvklassificeringsdatabasen jeg talte med dig om at rette i. Det er klart, den har ikke noget med jer at gøre. Vi talte om at rette det på jeres hjemmeside/egen database. Det er selvfølgelig det, jeg mener, det jeg undrer mig over, at I ikke vil, og det jeg glæder mig over, at I vil gøre nu.
I forhold til parabener bliver vi næppe enige. Jeg er ikke og bliver ikke enig i hverken IMS’ eller Forbrugerrådets måde at kommunikere problematikken omkring parabener og hormonforstyrrende stoffer på.
I forhold til de æteriske olier så forstår jeg det ikke helt af to grunde:
1. Jeg har aldrig hørt om et eneste produkt med en æterisk olie i hvor de deklarationspligtige stoffer var taget ud? Så det er en i mine øjne ret uigennemskueligt stillet op for forbrugeren, som altid vil møde den rene æteriske olie og ofte i situationer, hvor de ikke kan gennemskue en hel INCI på en gang.
2. Men først og fremmest, så er der æteriske olier i jeres liste, som er listet som problematiske og andre, som er listet som uproblematiske?
Og så er jeg faktisk i tvivl om de fototoksiske, cytotoksiske mfl. egenskaber ved æteriske olier. De er vel ikke knyttet op på de 26 parfumestoffer?
Jeg glæder mig meget til en videre dialog om emnet med jer.
Vh. Katja

Annette

Fra Astma & Allergis hjemmeside: “Gulerødder, kartofler og jordbær indeholder alle parabener fra naturens hånd.”
Så husk lige at skrive på jeres hjemmeside, at man ikke må spise dem! Vi skal jo ikke glemme den famøse cocktaileffekt. Tænk på mange paraben-problemer der kommer til sommer når vi skal have friske jordbær og kartoffelsalat 😉

alice sørensen

Det er spændende det her!
Jeg har selv har stor gavn af information fra forbrugerkemi.dk mht. især valg og fravalg af produkter til personlig pleje. Der er dybt relevante og ofte letforståelige artikler, lister og tests. Jeg hylder forsigtighedsprincippet og det frie oplyste forbrugervalg. Netop fordi det er jo en ekstrem og nærmest urealistisk opgave at skaffe videnskabeligt bevis for alle anvendte stoffer. Så begrundet mistanke, om det så er gentagne erfaringer eller kalkulationer er rigeligt for mig. Desuden er der altid en fejlmargin på “beviser”.
MEN forbrugerkemi.dk er meget forvirrende når man søger på et enkelt stof. Selvklassificeringen har jeg slet ikke turde binde an med, da den ser meget omstændelig ud. Jeg har også fundet eksempler på selvmodsigelser af “jeres” vurdering af et stof. Jeg fornemmer en del af forklaringen i forrige indlæg, men brugervenligt er det ikke! Desuden er faktorerne ikke altid skrevet i samme rækkefølge/ med samme metodik, hvilket sænker læsehastighed og overblik betydeligt. Jeg var og er fortsat også i tvivl om hvorvidt forsigtighedsprincippet er gældende for alle lister/ databaser på forbrugerkemi.
Personligt bruger jeg skindeep.com til opslag af enkelte stoffer (også lidt svær tekst, men letforståelig “graf” og rød-gul-grøn klassifisering) og til bredere forklaringer/ oversigter bruger jeg fortsat forbrugerkemi.dk

Rikke Bille - Forbrugerkemi.dk

Kære Alice
Vi er bevidste om at vores Kemiinfo, kan være svær at forstå. Vi er i et dilemma, hvor nogle læsere ønsker at alle kilder er med og andre, ønsker et hurtigt overblik. Alle de stoffer vi har vurderet, både dem der er vurderet som problematiske og dem, der er uproblematiske er lagt op på vores Kemiinfo. Vi er lige nu ved at revidere Kemiinfo, så der i toppen kommer en oversigt over, hvilke effekter stoffet vurderes at have. Derudover er det enkelte andre tiltag, som skal gøre Kemiinfo nemmere at forstå. Men det tager tid, da vi pt. har 1500 stoffer stående. Derudover har vi også et ønske om at gøre søgningen bedre, men har desværre ikke midler til dette lige nu. Men vi ved vi kan blive bedre. Derfor er forslag altid velkomne. Vi støder dog tit panden mod ressourcemuren, da vi alt i alt er 5 fastansatte+ et par studenter, til at varetage hele området fra bodylotion henover fødevarer og legetøj til gør-det selv produkter. Så ressourcerne mangler desværre ofte, til at få gjort mange af de ting. Men input vil vi altid gerne have!
Jeg kan godt forstå at du godt kan li den rød-gul-grønne indikation i skindeep. Den har vi også overvejet. Vi har fravalgt den, fordi vi ikke, på forbrugernes vegne, kan vælge hvilke effekter, der er værst. Er det allergi eller hormonforstyrrelser. For nogle vil det være vigtigst at undgå allergifremkaldende stoffer, for andre ikke. En rangering med rød-gul-grøn eller numre, kræver også at man kan sige om det er værst at stoffet er fx allergifremkaldende og hormonforstyrrende eller allergifremkaldende og miljøbelastende.
Du skriver, at du er i tvivl om forsigtighedsprincippet gælder alle lister/databaser. Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål. Men stil det gerne – måske lidt mere uddybende – på vores hjemmeside, så vil jeg svare på det.
Og så en sidste ting – vi har lige oprettet et brugerpanel, som kan give input til vores måde at kommunikere på. I er meget velkomne til at melde jer til det. I skal sende en mail til info(@)forbrugerkemi.dk, så vil I blive tilmeldt. Skriv gerne Brugerpanel i emnefeltet.
Mvh
Rikke Bille

maja

Hej Pudderdåser.
Jeg læste i et af jeres tidligere indlæg, at en af jer bruger en toner fra Paulas Choice – nu er mit spørgsmål så om en toner er det samme som en skin tonic?
Jeg bruger rense systemet fra Clinique – altså deres flydende sæbe og derefter en skintonic (creme bruger jeg fra et andet mærke – Dermalogica), det hele har fungeret fint for mig da jeg har en meget normal hutyde – normal/kombineret, men jeg får nu stadig en smule udbrud i form af urenhedder osv. Mit spørgsmål er så: kan jeg erstatte min skin tonic fra Clinique med en toner fra Paula’s Chioce? Hvad vil i anbefale?
p.s Jeg har ‘ung hud’ da jeg er 20 år.

Pudderdåse Katja

Det er nemlig helt det samme 🙂 Så gør du bare det. Og gør for guds skyld det, jeg er ikke fan af 3-trin fra clinique: https://pudderdaaserne.dk/2011/04/10/anmeldelse-cliniques-3-trins-hudplejesystem/

maja

Okay det vil jeg så overveje! 🙂 Ved du, hvor man kan købe Paula’s Choice i DK?
– jeg ved godt, at Clinique ikke er fuldkomment allergivenligt osv osv. men jeg er på ingen måde fanatisk, så når ting fungere for mig så holder jeg altså ved dem 🙂 Og så kan det da godt være der er noget skidteras’ imellem engang 😉

Pudderdåse Katja

Clinique er faktisk allergivenligt. Problemet er alkohol, det handler mere generelt om udtørring.
MEN if it works, don’t fix it. Alkohol er ikke farligt på sigt på den måde.
Du kan kun købe Paulas choise på den europæiske webshop.
Kh. Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *