Pudderdåserne har her samlet listen over vores yndlingswebshops, primært i det store udland. Der er ved at komme flere interessante danske webshops, og de udenlandske webshops bugner af billig makeup og mærker, vi ikke kan få herhjemme. Især de engelske webshops er interessante steder at shoppe makeup, fordi priserne er væsentligt lavere end i Danmark, og der kommer ikke told og moms på, fordi det er indenfor EU. Der er temmelig meget at spare på en del mærker.
Magasin.dk
Der var en ting til at starte med på Magasins webshop i kategorien skønhed, og det var MAC. Magasin.dk er det første og eneste sted, der forhandler MAC online i Danmark. Men siden er der kommet meget andet til, blandt andet Clinique, Bobbi Brown, Ole Henriksen, Murad, Tromborg og meget mere.
Beauty Bay
BeautyBay.com er en af Englands største webshops med makeup og skønhed, og de har alle de gode mærker til fornuftige priser. Her kan du købe Essie, Ole Henriksen, MD Formulations, Murad, Bare Escentuals, Deborah Lippmann, Seche Vite, Urban Decay, og jeg kunne blive ved og ved. Du kan også købe Revitalash, mirakelproduktet til at gøre dine øjenvipper længere. Du kan se priser i danske kroner. Og der er gratis fragt.
Lookfantastic.com
LookFantastick.com minder på mange måder om BeautyBay og har mange af de samme mærker. Her kan du for eksempel købe OPI, Tweezerman, Decleor, Clarins, et stort udvalg af parfumer og en liste så lang af mærker, at der ikke er plads her. Du kan ikke mindst købe ghd glattejern væsentligt billigere end i Danmark. Der er gratis fragt.
FeelUnique.com
FeelUnique.com er igen skåret over samme læst, men sælger mange af de mærker du kender fra herhjemme. For eksempel Yves Saint Laurent, Tigi, Redken, Elizabeth Arden og mange flere. Generelt for denne og de to ovenstående er, at de har et imponerende udvalg og vel at mærke til britiske priser. Gratis fragt til Danmark. FeelUnique ligger på Jersey, og der kommer told på, men vores læsere har oplevet FeelUnique refundere tolden.
HQhair.com
HQhair.com lever endelig igen, og de har selvfølgelig NARS, Urban Decay, OPI, hårprodukter i massevis og meget andet og ikke mindst billige ghd glattejern.
Garden Pharmacy
Garden Pharmacy er mig bekendt den eneste webshop, der sælger Chanel makeup og sender til Danmark. Det er primært det, jeg har købt hos dem, for ikke bare kan du købe til engelske priser, men du kan også få den nye kollektioner der, længe før i Danmark. Derudover har de primært de luksusmærker, vi kender i forvejen; Yves Saint Laurent, Dior, Lancome, Clarins, Esteé Lauder og mange flere. Porto her er lidt højere, men bestemt stadigt rimeligt, så køb godt ind, når du handler her. Fragt udregnes efter vægt, men er rimelig.
Elf
Elf er bare et fedt mærke. Tingene er så billige, at man tror, det er løgn, og der er mange kup at gøre. Der er også en del dårlige produkter i blandt, men mange af deres ting er rene fund til prisen. For eksempel er deres Studio Line pensler, Blot Paper og meget mere Pudderdåse favoritter. Prøv at søge i vores gamle indlæg, vi har skrevet meget om elf.
Yves Rocher
Gode gamle Yves Rocher har i mange år været et postordremærke, der lugtede af mormor, men de sidste par år har de skiftet image. De har for eksempel rigtig mange lækre makeup produkter og et par gode pensler i sortimentet.
Apo-rot
Apo-rot.de er en tysk apoteks-webshop, og der er meget at spare på apoteksmærker som La Roche-Posay og Vichy. Kig også efter alt det andet, du plejer at købe i håndkøb på apoteket.
Makeup-online.dk
En dansk webshop drevet af søde Shila, som sælger alle de mærker, du ikke kan få herhjemme ellers og billige restpartier. Find blandt andet Sigma pensler, Urban Decay øjenskygger og meget mere.
Eleven.se
Svensk webshop, der sælger fede mærker som Clean, Smashbox, China Glaze, Blue Lagoon, Embryollise, Essie og jeg kan blive ved. Svenske priser og dejligt trygt at handle indenfor Skandinavien. Fragt er lidt dyr på 145 svenske kroner, men du kan handle fragfrit, hvis du køber for over 1000 svenske kroner.
StrawberryNET Cosmetics
Strawberrynet.com er en klassiker, og en af de shops, der har været på markedet meget længe. Her kan du købe udvalgte produkter meget billigere end andre steder, men de har typisk ikke alle varer indenfor et bestemt mærke, så det er lidt lagersalgsagtigt. Men du kan virkeligt gøre kup her. Fragten er gratis.
Ebay.com
Ebay er jo ikke en klassisk webshop, men der er mulighed for at gøre mange kup. Især neglelak er billigt, læs mere i guiden her. Hold dig langt væk fra MAC, med mindre du ved, hvad du gør. Det meste er fake.
Cheapsmells.eu
Cheapsmells har nu også lavet en europæisk webshop, og der er meget at spare på især parfume og billigere mærker som Olay og Maybelline. Cheapsmells ligger på Guernsey, og selvom det er udenfor EU, er det indenfor told-området EEA, så der kommer ikke told og moms på.
love-makeup.co.uk
Jeg har endnu ikke selv købt herfra, men jeg bliver nødt til at gøre det snart, for de har et stort udvalg af Sigma pensler, NYX, Real Techniques og meget andet virkelig spændende.
Glamr.co.uk
Endnu en læserfavorit, som vi ikke selv har prøvet endnu, men de sælger blandt andet Sleek billigt, og det er grund nok til at prøve dem.
Nicehair.dk
Nicehair har vi heller ikke selv købt hos, men det har mange af vores veninder, og der er meget at spare på hårprodukter og Essie, og så er det fra Danmark.
Men der er jo en masse andre. Har vi glemt nogle? Hvilke webshops kan du anbefale?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver Pudderdåserne.dk kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link på Pudderdåserne.dk, støtter du vores arbejde.


Hej skønne pudderdåser
Jeg kan nævne Hairoutlet.dk – billigt, hurtig levering og gode mærker. Har handlet der et par gange
ezzecnce.dk handler jeg også hos de har også gode mærker inden for hårprodukter og de er billige, de har også Make-up og hudpleje m.m.
GOD SOMMER
Tak Tina og god sommer til dig også!
Hej med jer :)
Jeg kan også klart anbefale http://www.asos.com, der er super hurtig levering, og som medlem får man en gang i mellem rabatkuponer så man kan spare 10-20 % på alt. De sælger bl.a. NARS, OPI, Essie og jeg kunne blive ved. Så tjek det lige ud.
Man går bare ind på http://www.asos.com og under woman vælger man beauty :)
God sommer :D
Men det er vist ikke alt, de sender til Danmark? For eksempel NARS sender de ikke til DK :-(
Jeg bliver en smule nervøs når I skriver at man skal holde sig fra at købe MAC fra Ebay, eftersom jeg selv har købt bl.a. Soft Brown…. Hvordan kan jeg vide mig sikker at det er ægte? :-)
Hej Stephanie!
Jeg har aldrig haft falsk MAC i hænderne, men jeg vil tro at du vil kunne se det på pigmenteringen, på måden den blender osv. Der er heldigvis også gode sælgere på Ebay, så vi må krydse fingre for, at det er en af dem, du har købt fra :) Hvis øjenskyggen ellers er god, ville jeg nok være lidt ligeglad om den er ægte eller ej, når nu den er købt.
Katja har lavet en guide til at undgå de falske produkter her:
http://www.pudderdaaserne.dk/2011/05/14/falsk-mac-hvorfor-man-ikke-skal-k%c3%b8be-mac-pa-ebay/
Mvh. Helene
Hej Stephanie
Som hovedregel kan du være sikker på, at hvis den var billig, så var den fake. Kig i min lille guide, som Helene har linket til, og ellers kan du hjælp til at vurdere det på http://www.specktra.net/forum/ Hvis du går ind i det underforum, der hedder Counterfeit MAC.
Men hvis det var billigere end i Danmark var det fake. Det kan jeg næsten med stor garanti love dig. Det ægte MAC, der er på Ebay, er som regel lige så dyrt som i Danmark.
Den bedste måde at finde ud af det på er at se på sælgeren. Kan du fortælle mig, hvem du har købt den af? Så skal jeg nok kigge på det.
Kh. Katja
Jamen den guide må jeg da hellere lige tjekke ud! :-)
Katja, jeg købte fra denne sælger: doubleocean
Tusinde tak for hjælpen
Sælgeren ser fair ud. Jeg kan se flere limited produkter, som med garanti er ægte, og priserne tyder på, at øjenskyggerne også er. Der er også flere, der har skrevet under deres anmeldelser af sælger, at produktet er ægte. Den ville jeg ikke være bekymret for, men jeg kan selvfølgelig ikke sige noget med sikkerhed uden at have set den og sammenlignet med en ægte. Men det kunne du jo selv gøre en dag du kommer forbi Magasin for en sikkerheds skyld.
Så baseret på en logik om, at hvis en vare hos en sælger er ægte er de alle ægte, og hvis en er falsk, er de alle falske, så er din ægte. Den holder selvfølgelig ikke i byretten, men sandsynligheden taler for, at din er ok.
Kh. Katja
Hair247.dk
Gode hårprodukter til billig penge – og gratis fragt :-)
(Ezzence er jeg ikke så begejsret for: Bestilte i marts og måtte rykke adskillige gange før jeg fik mine
produkter – i slutningen af juni! Blot til info )
Øv, hvor træls at vente SÅ længe på sine produkter, men godt du fik dem til sidst. Fik du ikke en begrundelse nogen af gangene?
Mvh. Helene
Jeg vil blot gøre jer opmærksom på, at der godt kan komme told og moms på fra Cheapsmells. Dette er i hvert fald sket for mig.
Tak Bente! Det er godt at vide.
Mvh. Helene
Kære Pudderdaaser og læsere! Jeg vil lige gøre opmærksom på, at man på ordrer over 80 kroner hos feelunique.com kan være uheldig at skulle betale moms og importafgift, som ofte gør produktet ligeså dyrt som i Danmark. Det sker, fordi de sender fra Jersey øerne i England, som i modsætning til resten af Storbritannien ikke er medlem af EU. Det var jeg ikke bevidst om og blev derfor meget overrasket over regningen.
Til gengæld surfede jeg mig frem til, at man kan sende sin ekstra-regning til feelunique.com’s kundeservice og derefter få refunderet beløbet. Jeg er ikke klar over, hvordan det økonomisk kan hænge sammen for dem, da de jo ikke får beløbet tilbage.
Det korte af det lange er, at de yder en FANTASTISK kundeservice og jeg vil til hver en tid anbefale dem. Man skal blot lige være opmærksom de forskellige forhold landene imellem.
Tak for info Simone :)
Korrekt, Asos sender bl.a. ikke Nars til DK, men Nars har heldigvis deres egen EU-website som sender til DK. Ellers kan man, med lidt øje for detaljer, finde Nars på ebay, det bliver ikke forfalsket i nær så stort et omfang som MAC og Chanel osv, men der findes “fakes”, men hvis man ved hvad man leder efter, tjekker Nars siden om produktet er korrekt, så kan man sagtens finde det til en ganske rimelig pris, måske med en lille besparelse i forhold til hvad det ville koste i DK. De fleste sælger til nogenlunde samme priser som der er i USA og England. Ellers, kan jeg anbefale et hurtigt stop-over i London hvor de forhandler Nars i John lewis på Oxford Street og i House of Fraser, bare for at nævne et par.
Men nu kan man heldigvis få det på HQhair.com igen. :-)
Og helt rigtigt… Der findes mange fakes.
Hejsa :)
Jeg synes i mangler flere af de små sites, der byder på kvalitetsvarer, deriblandt min :)
http://www.mindwitch.dk
Stadig i opstartsfasen, men der kommer nye produkter på siden hver dag :)
Sælger naturlige kropsplejeprodukter til billige penge, og der kommer større og større udbud af økologiske produkter også, også til priser, hvor det ikke er nødvendigt at slå bunden ud af sparegrisen :)
Hvis i anbefaler min side, vil jeg selvfølgelig gerne skrive på siden at i gør :)
Hej Isabella
De webshops på listen er dem, vi selv har gode erfaringer med.
Som du selv skriver, er du nystartet :-) Hvorfor vi hverken har erfaringer med shoppen eller produkterne.
Mvh. Helene
Jeg bruger nogle gange BathandUnwind.com, som bl.a. har Korres og TheBalm. Jeg har lige bestilt TheBalm’s Nude ‘Tude-palette, som mange siger skulle være bedre end the Naked Palette.
Og faktisk har Asos.com også en del gode ting, bl.a. Models Own og Nars – og så er der jo fri fragt
Nå, jeg kan se de ikke sender Nars til Danmark. Men de har i hvert fald Illamasqua – som også kan sendes hertil.
Fedt. Tak :) Og der er desværre mange med NARS – bare ikke til DK :(