Øjencremer der lindrer

24.06.20
Øjencremer fra La Roche-Posay og Avène

Øjencremer fra La Roche-Posay og Avène

Der findes en særlig slags øjencremer, som jeg er storforbruger af. De øjencremer, der kan få trætte, kløende og irriterede øjne til at slappe af igen.

Både Avène og La Roche-Posay har sådan en.

De indeholder beroligende ingredienser, der virker øjeblikkeligt dulmende og lindrende på mine øjne, der kan blive helt hysteriske efter en lang dag med pollen, støv, udtørring, solcreme og makeup.

Jeg har kronisk tørre øjne og pollenallergi. Kombiner det med en lang dag med solcreme og øjenmakeup, og så er jeg klar til at rive mine øjne ud, når jeg kommer hjem.

Så er der kun en ting, der hjælper: Rense øjenomgivelserne, få øjendråber i og en af disse to cremer ovenpå:

La Roche-Posay Toleraine Ultra Eye – en let øjencreme fra La Roche-Posay, der indeholder “neurosine”. Neurosine er La Roche-Posays eget ord for “Acetyl Dipeptide-1 Cetyl Ester”, som er en ingrediens, der virker øjeblikkeligt beroligende på huden.  Toleraine Ultra Eye kommer i La Roche-Posays særlige sterile emballage, som gør det muligt at mindske konserveringsmidler – hvilket er en fordel netop til sarte øjne.

Eau Thermale Avène Soothing Eye Contour Creme – er en lidt federe creme, men lige så lindrende. Den indeholder blandt andet bisabolol (et udtræk af kamille) og har samme øjeblikkeligt lindrende effekt på mine hysteriske øjne.

Her kan du købe det (reklamelinks*)
La Roche-Posay Toleraine Ultra Eye koster cirka 175 kroner på apoteket. Du kan købe det online for cirka 140 kroner på blandt andet Lookfantastic* og Apo-pro*.

Eau Thermale Avène Footing Eye Cream koster cirka 129 kroner på apoteket. Du kan også købe den til cirka samme pris på Apo-pro* eller på Lookfantastic* til 89.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
Ann

Hvilke dråber bruger du?

Ulla Christiansen

Jeg lider frygteligt her i sommeren med høfeber og udtørring af øjne. Dog har jeg pt (det meste af tiden ) styr på kløen. Men varme øjendråber mv sætter sig så mine øjenomgivelser svier og stikker. Måske disse øjencreme ville gøre noget godt for mig?

Katja Moikjær

Jep. Du kan måske også overveje Tears Again, har du prøvet den? https://pudderdaaserne.dk/2018/05/28/allergi-smoer-og-vask-pollen-vaek/

Rikke

Er Ultra Toleriane ikke helt uden konserveringsmidler – og er den ikke testet på allergiske øjne, hvorimod Avénes “kun” er testet på sensitive øjenomgivelser?

Helene Randløv

Tjooo, det er der noget om.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *