New Nordic Skin Care: Beauty In & Out

Pudderdåsernes Peelingshampoo

Peeling Shampoo og Alt i en Kur

Vi har formuleret en shampoo til alle jer (og os selv) med træls hovedbund. Hovedbunde der klør, har skæl, knopper, bumser, er fedtede, tørre, røde – kort sagt alle de måder en hovedbund kan være træls på.

Den hedder “peelingshampoo”, fordi den indeholder helt finmalet vulkansk perlite, der blidt eksfolierer hovedbunden. Der findes mange typer perlite, men denne er specielt udviklet til brug i hovedbunden. Resultatet er en nænsom eksfoliering og et blød skum. Denne fysiske peeling af hovedbunden hjælper med, at vi kan få ingredienser derned, hvor de skal gøre gavn og virke.

Peelingshampoo indeholder også flere ingredienser, der virker regulerende på hovedbunden:

Defensscalp kender du også fra vores Alt i en KUR. Det er en nyere ingrediens designet til at regulere svamp, mens den bevarer mikrobiomet i hovedbunden for at opretholde en sund flage-fri, ikke-fedtet hovedbund og hår. Dertil reduceres talgproduktion i hovedbunden. Defenscalp virker også beroligende på huden.

Octopirox (piroctone olamine) er et middel mod skæl og tør hovedbund. Det er et af de mest effektive og udbredte midler i skælshampoo på markedet i dag. Det er designet specielt til behandling af seboreisk dermatitis og tør hovedbund.

Sådan bruger du Peelingshampoo
PEELING SHAMPOO masseres ind i den våde hovedbund i cirka to minutter. Skyl grundigt. Brug gerne Alt i en KUR efter hårvask.

Du kan både bruge Peelingshampoo som fast shampoo i akutte perioder eller lejlighedsvis til vedligehold af en sund hovedbund.

Brug meget gerne sammen Peelingshampoo sammen med Alt i en KUR
Som enhver læser af Pudderdåserne ved, så vil vi så gerne have at ingredienserne bliver siddende på huden for at opnå optimal effekt. Det kan man i sagens natur ikke med en shampoo. Alt i en KUR og Peelingshampoo er derfor en god kombination mod hovedbundsproblemer. Peelingshampoo fjerner skæl, fedt, ophobninger og andet, der generer hovedbunden, og baner vejen for at Alt i en KUR kan virke optimalt.

Her kan du købe det
Du kan købe Peelingshampoo lige nu på Dåseshoppen. Den koster 229 kroner for 500 ml. Du kan selvfølgelig også købe den hos vores kære forhandlere, som den lige nu er på vej ud til.

28 kommentarer

  • Helle

    Skal den masseres i tør eller våd hovedbund?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Ih spændende! Kan I dele ingredienslisten :-)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Skal den sidde i hovedbunden i 2 min eller skal man massere hovedbunden med den i 2 min? Og må den bruges dagligt uden pauser på sigt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Jannie
      Som der står i indlægget, skal den masseres ind i hovedbunden i cirka to minutter. Den må gerne bruges dagligt.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Helene og Katja,
    Jeg glæder mig så meget til at prøve den shampoo!
    Tak for gode produkter! :)
    Virtuel-fredagskrammer fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Kæreste Heidi
      Tak, vi glæder os til at høre, hvad du synes <3
      Masser af virtuelle krammere til dig :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Den ser ovenikøbet også ud til at egne sig til os, der følger curly girl-principperne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Sanne
      Min mands og yngste søns krøller har det i hvert fald rigtig fint :-P

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Den dur desværre ikke, hvis du følger cg-metoden slavisk, da der er sodium Coco-sulfate i (for skrap til lowpoo). Jeg har dog selv fin erfaring med at bruge det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Tak for det :-) Det afhænger lidt af, hvilken en af listerne man følger.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    WOW. Den glæder jeg mig til at prøve. Har næsten helt overgivet mig til jeres ansigtspleje og bruger specialshampoo fra Kerastase mod sensibel hårbund m vask kun 2 gange/uge. Nu må den her prøves.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Caroline
      Vi glæder os til at høre, hvad du synes…

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Spændende! “Opløses” den vulkanske perlite eller skal man være ekstra obs på at få skyllet alt ud så der ikke sidder rester tilbage?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Mette
      Nej, det bliver ikke opløst, men det er så fint, at du med meget stor sandsynlighed ikke vil kunne mærke det i tilfælde af, at du ikke lige får skyllet alt ud.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne Mejlsø

    Kan den også bruges ved Psoaresis i hovedbunden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Marianne
      JA, det kan den godt. Bedring kan vi ikke love, men flagerne og muligvis også noget af kløen burde kombinationen af Peelingshampoo og Alt i en KUR sagtens minimere.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hold nu op. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har vasket hår om morgenen, uden at det var fedtet om aftenen. Men det skete med den her pudderdåsernes peeling frækkert. Fedt! <3

    Jeg vil lige høre jer: Bliver hovedbunden og håret fedtet af at bruge Alt i en kur?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Jeg kan se, at der står, at den ikke fedtet på KUR’ens egen artikel herinde :) Så den er nu lagt i kurven.
      Kh Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Maria
      Der er nogen, der rapporterer om fedtet hår… Det oplever vi ikke selv… tværtimod.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har købt den til min mand, da han har tør hovedbund som drysser med fint hvidt ‘støv’. Han synes det klør og svier efter brug. Hvordan kan det være?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Camilla
      Det ved jeg ikke. Hvad plejer han at bruge? Har han skæleksem?

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Kjæhr

    Hej. Kan den anvendes til en meget sart hovedbund med skæleksem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Ja – det er netop det, den er lavet til :) Brug den sammen med alt i en kur

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hejsa. Jeg har skæleksem og har brugt Purely Professionals Shampoo 4 i mange år. Hvordan ville jeres hovedbundsprodukter virke sammen med denne. Kan de noget andet og ville jeg kunne bruge dem som supplement?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej. Tror i den vil være effektiv mod arp i hovedbunden på børn..?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New Nordic Skin Care: Beauty In & Out