Tirsdagstip: En kur mod skægpest, bumser og måske endda PD

04.02.20
Pudderdåserne T-Zone Peeling

Pudderdåserne T-Zone Peeling

Meget tidligt en tirsdag i november fløj jeg til Stockholm til et spændende møde. I flyet var der flere skaldede mænd af typen, der barberer resten af håret af, når håret er blevet lidt tyndt på issen. De to, jeg sad tættest på, var frygteligt plagede af skægpest. Altså irriterede og betændte hårsække efter barbering. Først og fremmest er det jo vildt ubehageligt. Dernæst er en hårpragt af betændte hårsække ikke ret klædelig. Særligt den ene af mændene inspirerede mig til at genudgive dette tip. Nu skriver jeg ”genudgive”… men jeg kan faktisk ikke huske, om det før har været udgivet som selvstændigt indlæg.

Hygiejne
Når du barberer dig, uanset om det er her eller der, er det vigtigt, at området, der skal under behandling, er rent. En betændt hårsæk kan faktisk lave så meget ballade, at du skal til lægen og have penicillin. Derfor er det altså temmelig vigtigt at tænke lidt over, hvad du foretager dig. En ting er de områder, du kan se… en helt anden er de områder, hvor du føler dig frem. Selvom indgroede hår og betændte hårsække ikke er så pæne, så er de RIGTIG ubehagelige, de steder… der er knap så synlige.

Fingrene væk
Sådan et nybarberet hoved er rart at nusse, og det var det, ham den ene af mændene i flyet gjorde. Hans håndflade strøg over området uafbrudt. Det er slet ikke atypisk at nusse sig selv. Clinique lancerede en neglelak for en del år siden, og i den forbindelse refererede de til en undersøgelse, der viste, at vi mere eller mindre rører os selv i ansigtet, på hovedet og i håret hele tiden. Dine hænder er jo ikke rene… og derfor er det vigtigt at holde fingrene væk, så vi ikke spreder endnu flere bakterier på et måske sårbart område.

God smørelse
Lige i øjeblikket har vi begge to genfundet kærligheden til T-Zone Peeling. Det hele startede med at under et besøg hos en veninde, hvor jeg opdagede en bums undervejs midt på næsen. Det grinede jeg af og sagde så: ”Det ville være fedt at producere den der bumsedræber, der bare virker”. Min veninde kiggede helt målløs på mig, og sagde: ”Øøøøhh, det har I da allerede?”. Hun forklarede mig, hvordan hun giver den gas med T-Zone Peeling, hvis huden driller. Når hun giver den gas er det et lag af creme… jeg rystede på hovedet og tænkte mit. I løbet af aftenen var den der bums jo ikke blevet mindre, så da jeg kom hjem, fulgte jeg hendes råd. Bumsen var ikke helt død, men bestemt på retur næste morgen.

Nyforelsket
Efter et par uger fortalte jeg Katja om mine oplevelse og ligesom jeg, afviste hun, at salicylsyre virker på den måde. Flere af vores læsere er også blevet hevet med ind som forsøgskaniner, og de reporterer om lutter gode resultater.
I forbindelse med et nyt produkt vi tester… faldt snakken på vores egne produkter, og så fortalte Katja, at hendes hage (hvor hun i en periode har døjet med perioral dermatit) faktisk er blevet helt pæn efter lignende behandling med T-Zone Peeling.

Sådan gør du
Egentlig giver det ikke mening, at det virker… men det gør det altså. Et ordentligt lag T-Zone Peeling på det plagede område. Selv bruger jeg mellem to og tre pump… lader det sidde på området, mens jeg børster tænder, hvorefter jeg fordeler det resterende creme i resten af ansigtet. Hvis det er en stor bums, lægger jeg et lag… fuldstændig som en maske på bumsen, i løbet af aftenen/morgenen. Så falder rødmen og bumsen mister hurtigt pusten.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
19 kommentarer
Rikke

Lider selv af PD i tilbagevendende perioder. Det eneste, der kan få det til at forsvinde helt for en stund, er desværre doxycyclin, men salicylsyre er det eneste, jeg har effekt af udvortes. Har dog brugt Mario Badescus drying lotion (med salicylsyre).

Maria

Det er lige præcis også det jeg oplever. Jeg anvender normalt t-zone peelingen morgen og aften. MEN når min hud “går i udbrud”, kommer jeg en ordentlig klat t-zone peeling på og lader sidde. Det er seriøst det eneste der virker!!

Marie

Det har jeg gjort siden jeg fik cremen! 😂 så er det jo super, jeg ik er den eneste!

Carina

TAK for tip! Det lå helt sikkert prøves næste gang 💪🏼💪🏼

Helle

Amen to that! 😁 Det er jo derfor jeg elsker T-zone❤️

Lise

Helt samme oplevelse – det er et vidunderprodukt!

Heidi

Det virker også så godt på min hud! Men jeg tør bare ikke bruge den længere fordi Kemiluppen siger den er reproduktionshæmmende 😮

Katja Moikjær

Bare rolig – EU’s videnskabelige komité siger, at det er ok: https://beautyspace.dk/hudlaege-efterlyser-mere-fornuft-taenk-kemi/

Maria

Jeg har brugt den til netop til netop de formål i lang tid. Det er det eneste der virker for mig, efter barbering mod røde knopper.

Louise

Det var et godt tip! Jeg prøver at finde en god hudplejerutine, og det har ført til både perioral og periorbital dermatit.
Men halleluja, det virker! Udbruddene er ikke væk, men de er godt nok mindsket meget.
Så tak for det. <3

Katja Moikjær

Ih hvor er det godt at høre!

Cendie

Hvor er i søde – kender flere der bruger det trick allerede og som osse læser med her.
Jeres produkter kan åbenbart mere end i selv ved – det er altså både morsomt og lidt kært

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *