Fik bøde i USA for at vildlede forbrugerne – nu er Truly Beauty på vej til Danmark

22.01.20
Truly Beauty

Truly Beauty

Truly Beauty har brugt forfalskede dokumenter, vildledt forbrugerne og ignoreret advarsler fra de amerikanske myndigheder. Truly Beauty fik derfor i efteråret en bøde på 1,76 millioner dollars i en sag, der er endt med et forlig – og nu kommer mærket til Danmark.

Truly Beauty er pastelfarvede produkter med glimmer og masser af de sædvanlige claims om at være veganske, økologiske osv. Dertil kommer uundværlige produkter som scrubs specielt til bryster og numser. Jeg så dem første gang i går og studsede over dem – på grund af de kraftige farver, duft af enhjørning (!) og nogle ingredienslister, der fangede min opmærksomhed, fordi de ikke ved første øjekast lignede det, der var i tuberne. En hurtig søgning på nettet viste da også, at der er stor grund til at være skeptisk.

Truly Beauty har siden 2015 været i de amerikanske myndigheders søgelys for at mislede kunderne. De har solgt ikke-økologiske produkter som økologiske, misbrugt det officielle amerikanske ø-mærke, solgt ikke-veganske produkter som veganske og forfalsket dokumenter for at vildlede myndighederne. Resultatet er nu et forlig med en bøde på 1,76 millioner dollars.

Læs pressemeddelelsen fra FTC her.

“Fraudulent greenwashing”
En af 5 dommere kalder Truly Organics opførsel i denne udtalelse for “fraudulent greenwashing”.

Hele sagen fra FTC er rystende læsning. Her kan du blandt andet læse om hvordan produkter med laktose og honning sælges som veganske, hvordan ikke-økologiske produkter sælges som økologiske, og hvordan Truly Beauty har brugt det officielle amerikanske Ø-mærke på ikke-økologiske produkter. Sagen viser også, hvordan Truly Beauty har forfalsket dokumenter undervejs i sagen.

Navnet er modificeret, emballagen er ændret, og Truly Beauty er nu på vej til Danmark. Serien vil blive forhandlet i Sephora.

Hvis du er særligt interesseret, så kan jeg varmt anbefale at tjekke deres instagram (@trulybeauty) ud. Det er en helt særlig blanding af numse-scrub og pastelfarver. Du kan læse mere om produkterne på Trulybeauty.com

Læs også:

Marketingwatch

Vegnews

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Dorthe Jensen

Hvor er det bare super, at I gør opmærksom på den slags svindel. Ingen danske forbrugere kan være tjent med deres produkter. Tusind tak fra Dorthe 🙂

Katja Moikjær

Tak Dorthe! Mange tak

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *