Customized og personlig hudpleje - en guide til koncepter

Problemet med tranexamic acid

Tranexamic Acid

Er tranexamic acid kuren mod pigmentpletter og melasma? Tranexamsyre, som du måske kender udemærket som noget helt andet, hvis du arbejder på et hospital, har fået stor opmærksomhed efter en række lovende studier har vist effekt på melasma.

Problemet er bare, at der er meget langt fra de studier til de produkter, der pt. findes på markedet med tranexamsyre.

Tranexamsyre som piller
Først og fremmest har de bedste studier vist en effekt af tranexamsyre ved at give den oralt. Det vil sige som tabletter, du skal spise. Ikke i en creme. Effekten har været så overbevisende, at studiet blev kaldt en “game-changer” – men der er altså tale om tranexamsyre i pilleform. Ikke i en creme. (kilde)

Cremer med lave doser
Der findes nogle få studier af tranexamsyre på huden, men kvaliteten af disse studier er svingende. Flere er dog på vej, og tranexamsyre er afgjort en lovende ingrediens til en creme mod pigmentpletter.

Problemet er blot, at den effektive dosis er højere, end vi pt. må bruge i EU.

Paula Begoun anslår den effektive koncentration til at ligge mellem 2 og 5 procent.

Dette studie ser spændende ud, og jeg glæder mig til at læse det, når det er færdigt. Her skal bruges 5 procent tranexamsyre.

I EU er produkter med under 2 procent tranexamsyre kosmetik. Over 2 procent er det medicin og kan pt. ikke sælges som en creme. Der findes derfor ikke hudplejeprodukter med koncentrationer på 2 procent eller derover. Øv! For det gad jeg virkelig godt prøve…

Kombinationsprodukter (indeholder reklamelinks*) 
I stedet har enkelte producenter kombineret lavere doser tranexamsyre med andre ingredienser for at opnå en effekt:

Skinceuticals blander 1,8% tranexamsyre med 5 procent niacinamid og hepes. Niacinamid er også kendt for at kunne mindske pigmentpletter. Hepes virker let peelende. Produktet hedder Skinceuticals Discoloration Defense og kan købes på klinikker i Danmark. Hos N’Age koster den 740 kroner for 30 ml. Du kan købe det online hos blandt andet Lookfantastic*.

The Inkey List bruger en kombination af 2 procent tranexamsyre og 2 procent C-vitamin. Produktet er ikke på det danske marked, men kan købes på Cult Beauty for 15 gbp.

Murad blander tranexamsyre med glykolsyre, mælkesyre, salicylsyre og malic acid i deres Multi Acid Peel, som man må sige lever op til sit navn. Både malic acid, mælkesyre og glykolsyre står højere på ingredienslisten – alle frugtsyrer som i sig selv kan have en positiv effekt på hyperpigmentering. Murad Resurgence Repleneshing Multi Acid Peel koster 650 kroner for 100 ml. hos blandt andet Nicehair*, på apoteket* og Murads øvrige forhandlere.

Det er også vigtigt her at nævne, at Murad IKKE markedsfører Multi Acid Peel som et produkt mod pigmentpletter. Murad Repleneshing Multi Acid Peel er ifølge Murad en peeling, der giver glød og øger fornyelsen af hudceller – og det er lige præcis det, den gør. Murad har helt andre produkter mod pigmentpletter.

Indlægget indeholder et gratis anmeldereksemplar (Skinceuticals)

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

4 kommentarer

  • Tina

    🤬 Den dumme melasma..Om nogen så har jeg prøvet alt !!!!
    Bl.a. Cosmelan. + 1000 andre ting 😔
    Det bleger fint men melasmen lå bare og ventede på det mindste glimt a solen😅 Det kommer altid tilbage uanset hvad! Det min Erfaring, tør slet ikke regne på hvor mange penge jeg har brugt.. Så mit bedste råd er at lade være med at fokusere så meget på det(svært)😬 og dæk det med makeup
    Også Bed til at der kommer noget som virkelig virker så det forbliver væk for ALTID 😍..og ikke bare bleger….

    Dbh Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hej I kloge – har et spg om en anden syre, jeres AHA serum. Har glad brugt den noget tid og bestemt nogle mdr udover hvad der står. Den står til 6 mdr men det kan jeg slet ikk nå. Den er nok et år eller mere gammel. SIden d.31 januar har den sviet mere end normalt. Dvs den svier egentlig ikke men jeg får et lidt rødt ansigt af den nu som aldrig før. Især d.31 var grotesk. Jeg går bare ud fra den er for gammel og ska smides ud men kan det være andet? Jeg har ikke indført nye produkter på nogen fronter. Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeg har meget svært ved at forestille mig at netop den bliver for gammel… Tror du ikke bare, det er fordi du ikke har brugt den og derfor skal vænne huden til den forfra, hvis du forstår?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Customized og personlig hudpleje - en guide til koncepter