Tirsdagstip: Sov godt med Melissa Dream

20.08.19
Tirsdagstip: Sov godt med Melissa Dream

Tirsdagstip: Sov godt med Melissa Dream

Reklame for New Nordic

Tør man næsten bruge den titel … svaret er et rungende ja. Melissa Dream har gjort så stor forskel for mig, at det er den eneste passende titel. Siden barnsben har søvn været en udfordring, det har simpelthen aldrig været min spidskompetence. Som udpræget B-menneske er det ikke ret nemt at indordne sig i et A-menneske samfund. I årevis har jeg arbejdet på at få en forholdsvis normal søvnrytme. Og i det hele taget få noget søvn. En nattesøvn på tre-fire timer har i mange år været normen. Derfor har jeg læst bøger, prøvet alle mulige kosttilskud og alternative behandlinger. Mens noget af det har hjulpet mig til at indse, hvad jeg gjorde forkert, har andet været penge direkte ud af vinduet. Derfor har det i perioder virket aldeles håbløst at opnå det, som mange mennesker tager for givet.

Livskvalitet og helbred
Der hersker vel næppe tvivl om, at god søvn har stor indvirkning på både din livskvalitet og dit helbred. Det er i hvert fald af de to grunde, jeg så gerne vil lære at sove. Der er et hav af råd, der beskriver alt det, der kan hjælpe. Det er dog ikke altid så nemt at navigere i. Nogle af de letlæste artikler om søvn har gjort større skade end gavn. Alle de lister med gode råd gør mig endnu mere stresset over ikke at få den livsnødvendige søvn. Hvem har brug for at få udpenslet præcist, hvor meget kroppen tager skade af for lidt søvn? Som om man ikke i forvejen er klar over, at det er skadeligt. Måske er jeg bare fintfølende, men det stresser mig og så kan jeg slet ikke falde til ro.

Melissa Dream
I forbindelse med vores samarbejde med New Nordic, kiggede jeg samtlige kosttilskud igennem, der faldt jeg over Melissa Dream. Som nævnt har jeg prøvet alt muligt, derfor forventede jeg ikke ligefrem mirakler. Det er dog præcis det, der er sket. Tænk en gang at gå i seng om aftenen og faktisk vågne veludhvilet næste morgen. Den næsten invaliderende udmattelse, glemsomheden, utilfredsheden, klodsetheden, følelsen af utilstrækkelighed og alle de andre uheldige følger af en dårlig søvn er væk.
Læser du lidt på ingredienserne herunder, er det logisk, at det har en effekt.

Tirsdagstip: Sov godt med Melissa Dream

Citronmelisse
Da jeg var barn, fik jeg en citronmelisse af en nabo. Hun fortalte, at jeg skulle drikke den som te om aftenen. Da planten gror som ukrudt, drak jeg hver aften i flere år sådan en kop, fordi det havde en positiv effekt på min kroniske migræne. Om jeg sov bedre i den periode, husker jeg ikke.

Kamille
Måske den mest velkendte urt i forhold til søvn. Hvem har ikke fået kamillete som barn?
Faktisk har jeg det så stramt med lugten af kamille, at vi aldrig har brugt det her hjemme.
Ekstrakt af kamille, duften af kamille og tørrede kamilleblomster er ligesom citronmelisse kendt og elsket for en lang række virkninger.
Mon ikke den lille fine urt kan findes i en eller anden form i dit eget husapotek?

Grøn te

Indholdet af L-theanin er højt i grøn te. Effekten af netop denne aminosyre er meget interessant. Der bliver stadigt forsket i effekten af L-theanin, da det angiveligt har nyttig effekt på kropsfunktionerne.

B-vitaminer og magnesium
B1 (thiamin), B2 (riboflavin), B3 (niacin), B6 (pyridoxin), B12 (kobalamin) og magnesium er alle vigtige for nervesystemet og søvnen.
B-vitaminer bidrager til normale neurologiske og psykologiske funktioner, der er yderst vigtige og altafgørende i forhold til din søvn.
Det er slet ikke tilfældigt at blodets indhold af B-vitaminer bliver undersøgt i forbindelse med en lang række tilstande. Urolig søvn og mangel på søvn, kan kædes sammen med mangel på B-vitaminer.
Magnesium bidrager til, at kroppen får det fulde udbytte af B1-vitamin. Ligesom det i sig selv er et essentielt mineral for blandt andet muskulaturen og nervesystemet.
Magnesium er derfor ofte at finde i tilskud til at dæmpe uro i både krop og sind.

Tirsdagstip: Sov godt med Melissa Dream

Gode råd
Hvis du har problemer med søvn, så har du garanteret læst alle de gode råd mindst hundrede gange før. Alligevel vil jeg skrive mine bud og de råd, der har hjulpet mig.

  • Fast sengetid: Da ældsten var lille, havde han vanskeligt ved at falde til ro. Der læste jeg første gang om begrebet ”søvnvindue”. For de fleste voksne mennesker stiger produktionen af melatonin mellem klokken 22.00-23.30. Hvis du gerne vil lære at sove om natten, er det vigtigt at have tid og ro til at lytte til kroppen i netop dette tidsrum.
  • Mørke: Drop ure og andre ting der lyser hele natten i nærheden af din seng. Det var første skridt på vejen mod søvn, at jeg ikke kunne se, hvor meget jeg nu manglede at sove. Alt andet lys skal helst holdes slukket, hvis du af den ene eller den anden grund skal op i løbet af natten. Anskaf eventuelt vågelamper, hvis du har for vane at gå på toilettet om natten.
  • Køligt soveværelse: Et varmt værelse er ensbetydende med, at jeg ikke sover. Det er rædselsfuldt at vågne op og være badet i sved. Anskaf dig eventuelt en lille ventilator, hvis du er sådan en, der får det varmt om natten.
  • Skærme: Det der med at slukke for alle skærme, er jeg ikke hundrede procent enig i … Du skal selvfølgelig skrue ned for lyset, sørge for at natindstillingerne er slået til fra klokken 20 og så skal du selvfølgelig ikke arbejde … heller ikke svare på en lillebitte mail. Sørg også for at telefonen slukker automatisk, uanset om du hører lydbog, meditationsøvelser, podcasts eller hvad du nu fornøjer dine øre med. Det er ikke ved sovetid, du skal se på videoer af killinger, madlavning og så videre.
  • Indstilling: Måske har det med at sove været et problem længe? Det er afsindig nemt at falde i fælden og gøre søvnen til en modstander, du kæmper med. Det er virkelig vigtigt, at du tilgiver din hjerne for at være på overarbejde. Drop forestillingen om otte timers søvn, lyt til din krop og find ud af, hvad der er rigtigt for dig.

Det er stort for mig at sove og især at vågne udhvilet om morgenen. Det under jeg alle, der har prøvet at ligge søvnløse om natten. Det er en helt anden fornemmelse i kroppen at få regelmæssig søvn, jeg har det simpelthen så meget bedre. New Nordic har givet os en rabatkode, så du selv kan prøve Melissa Dream. Rabatkoden Dream20 giver 20% rabat til og med den 31. august. Allerede efter få uger bemærkede ham den langhårede, at jeg sov mere roligt. Selv mærkede jeg en forskel på lysten til at stå op, som ærlig talt godt kan være en udfordring, når man ikke har sovet. Den træthed, der altid har ramt mig i løbet af formiddagen, har jeg heller ikke mærket noget til længe.

Reklame for New Nordic  

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Pernille

Hej! Hvad siger dokumentation for effekt af produktet ? Jeg mener da, at I plejer at gå ret meget op i sådan noget som dokumenteret effekt? Mvh Pernille

Helene Randløv

Hej Pernille
Dokumentationen står på New Nordics eget site 🙂 Det er ulovligt at linke til anprisninger. Alt det har jeg fjernet fra anmeldelsen.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *