Tirsdagstip: Hård hud? På med løbestrømperne

06.08.19
Løbestrømper
Løbestrømper
Reklamelinks: H&M og Sportsmaster

Efter en dejlig sommerferie i sandaler og bare tæer, så har jeg mere hård hud end selv Alt i en Fodcreme kan klare. Det er der også en enkelt læser, der har bemærket. Faktisk er meldingen, at Alt i en Fodcreme slet ikke virker længere. Det kan da også virke noget nytteløst at smøre med en creme, der umiddelbart ikke gør hverken fra eller til. Hvis du har en lignende oplevelse, så er det nu du skal læse med. Der er nemlig en løsning, selv om det nok ikke er en, du ligefrem vil sætte stor pris på i øjeblikket.

Slid
Det med at gå med bare tæer og i sandaler slider hårdt på hæle og fodsåler. Du får ekstra hård hud. Samtidig er det mildest talt ikke særlig rart at smøre en creme, heller ikke selvom den er helt let, på varme og eventuelt svedige fødder. Beskyttelsen mod slid, tryk og friktion er særlig vigtigt, når du ikke har strømper på. De lange vintermåneder, hvor fødderne er godt pakket ind i strømper, er derimod dejlige for huden på vores fødder. Det er altså ofte det faktum, at du slækker på de gode vaner, der giver dig hård hud.

Strømper
Hvilken type strømper, du vælger, er heller ikke ligegyldigt. Går du rundt i en let svedig bomuldsstrømpe hele dagen, kan det forværre problemer med hård hud. Derimod kan en svedtransporterende sportsstrømpe, der holder fødderne tørre, hjælpe på hård hud. Denne påstand er ganske uvidenskabelig og udokumenteret, det er dog noget, vi begge har oplevet på egen krop.
For nogle år siden skiftede Helene stilletter og pumps ud med sneakers og Dri Fit strømper. Efter få måneder var trædepuden af hård hud på forfoden fortid. Inspireret af hende, skiftede jeg forrige år. Det var dog til den billigere strømpemodel fra H&M. Det har gjort en betydelig forskel.

Selvfølgelig glæder jeg mig slet ikke til at udskifte solskin med regn og sandaler med sko og strømper. Det er dog helt sikkert, at mine fødder vil sætte stor pris på det.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Lene

Jeg tror, at det er polyesteren i de almindelige strømper, som er synderen. Da jeg skiftede over til strømper med meget lidt eller intet polyester i, så blev min fødder straks mindre tørre og dermed kom der mindre hård hud.

Helene Randløv

Hej Lene
Det er ikke min opfattelse. Jeg er sluppet hundrede procent af med hård hud, siden jeg skiftede strømper. Og der er en høj andel af polyester i alle de strømper, jeg går med.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *