Tåbelig trend: Farvestoffer i hudpleje

24.03.19
Blå gelé

Blå gelé

Blå natcremer, lilla og orange serum, lyserøde dagcremer og glimmer i ansigtsvasken. Miljø- og allergimærkerne må have levet forgæves, for farvestoffer i hudplejeprodukter er populære som aldrig før.

Til en vis grad har de en berettigelse til dagbrug. Der skal selvfølgelig farvestoffer i foundations, primers og corrector. Det siger sig selv.

Men hvorfor i alverden bruge glimmer i renseprodukter, guldfarve i ansigtsmasker, blå farve i natcremer eller – den sidste nye hype – rosa farve i dagcremer?

Din hud er i bedste fald ligeglad, i værste fald bliver den udsat for en yderligere risiko.

Farvestofferne tjener kun et formål: At få produktet til at se pænere ud, så du gider købe det.

Der er såmænd heller ikke noget galt med det, hvis ikke lige det var fordi, at der kan være en bagside ved farvestofferne.

  1. Irritation og allergi. Din hud har ikke godt af farvestofferne. Især rød farve kan give både allergi og irritation og bør derfor bruges med varsomhed.
  2. Efterspørgslen efter mica og lignende ingredienser har store konsekvenser på verdensplan, som jeg slet ikke ved nok om, men som du kan læse mere om hos Danwatch.

Den rosa dagcreme er på vippen i forhold til, hvad der giver logisk mening. En rosa farve til ansigtet i dagstimerne kan give en pænere glød til især 60+ hud, der er blevet mat og grålig.. Men i natcremer, masker og renseprodukter er det bare tåbeligt. Farvestoffer og glimmer hører efter min mening til i makeup. Ikke i hudpleje.

Og næste gang du kigger ned i sådan en smuk lyseblå gelé-maske, så bare husk på, at det ikke er farven af azurblåt hav, du har købt. Det er derimod et kunstigt farvestof, som er det samme, som der er i blå curacao og i blåt slik. Det er ikke farligt – men det er bare det, det er. Blå curacao.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Anne

Kender I så alternativ til Cliniques moisture surge 72hour hydrator? Jeg synes den virker, men ærgrer mig over den rosa farve…

Nina

Uh! Det vil jeg også gerne vide 😍

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *