Tirsdagstip: Den bedste base er hudpleje

Anmeldelse: Sol de Janeiro Brazilian Bum Bum Cream og Coco Cabana Cream

Brazilian Bum Bum Cream

“Brazialian Bum Bum Cream” må være et af de bedste navne til en body cream længe. Store smukke brasilianske kvindenumser. Tænk at kunne købe sådan en på dåse i Sephora…

Sol de Janeiro lover selvfølgelig ikke at forandre formen på din numse. Det ville de selvfølgelig heller ikke kune holde. Hvad de lover er en “fast absorbing body cream – helps tighten & smooth like no other”.

Lækker kropscreme med kraftig duft
At Bum Bum Cream er bedre end alle andre vil jeg ikke nødvendigvis give dem ret i, men det er faktisk en ret god body cream – hvis du altså kan overskue lugten. Den har en meget kraftig og voldsomt sød karamel-lugt, som kræver en hårdfør næse. Det er en af den slags dufte, der bliver hængende, og som andre kan lugte. Da jeg havde smurt den på armene den anden aften, blev jeg straks overfaldet af min ældste søn, som blev tiltrukket af de søde lugt, og ville vide, hvad det var i håbet om, at det var noget, der kunne spises.

Men bortset fra duften elsker jeg alt andet ved den creme, for den har en skøn og rig konsistens med masser af lækre planteolier og ekstrakter: Acai- olie (I ved den som Rudolph også bruger), kokosolie, gulerodsolie og flere mere ukendte olier og planteekstrakter fra Brasilien, der sammen med fugtgivende ingredienser med de kedelige navne giver en rig, lækker og plejende konsistens – med en virkelig heftig duft.

Vammelsød duft af kokos, karamel og vanille

Coco Cabana Cream

Men duften af Bum Bum Cream er alligevel vand ved siden af den helt nye Coco Cabana Cream. Her er blander duften af saltkaramel sig med kokos og vanille, til noget af det mest vammelsøde, jeg har prøvet i et hudplejeprodukt nogensinde.

I modsætning til den rige og fede Bum Bum Cream er Coco Cabana Cream en let gelé. Flere af ingredienserne går igen pånær, at der er ingefær i Coco Cabana, mens der er koffein i form af guarana i Bum Bum Cream.

Svært at dokumentere effekt på cellulite
Hensigten med at bruge koffeinholdige ingredienser såsom guarana i Bum Bum Cream er at modvirke cellulite. Af de ingredienser, vi har mod cellulite, er det nok en af de bedre, men helt generelt er beviserne for effekten få og kvaliteten af de undersøgelser, der findes, er dårlige. Forvent blødere og pænere hud, men ikke mirakler. (kilde)

Her kan du købe det (reklamelink)
Du kan købe Sol de Janeiro i Sephora. Den lille Bum Bum Cream på 75 ml. koster 150 kroner. 150 ml. koster 245 kroner og 240 ml. koster 340 kroner. Coco Cabana Cream får samme priser. Du kan købe det online på Sephora.dk – men jeg vil kraftigt anbefale at du dufter til en tester i butikken, før du beslutter dig for et køb.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Produkterne er modtaget som gratis anmeldereksemplarer

 



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Den bedste base er hudpleje