Tirsdagstip: Pas på huden i badet

Der blev sat en del spørgsmålstegn ved sidste uges Tirsdagstip: Drop vandet! Så i dag vil jeg forsøge mig med en uddybning af, hvad jeg egentlig mener. Selvfølgelig er overskriften på indlægget først og fremmest tænkt som en provokation. En overskrift skal helst være fængende, men i sidste uge gik jeg åbenbart over stregen.
Der vil altid være en del af den information, vi ønsker at formidle, der går tabt. Mange læser ikke hele indlægget, og nogen læser endda kun overskriften.
Når jeg skriver, ”Drop vandet!”, betyder det i virkeligheden: ”forsøg at undgå vandet”. Det er faktisk muligt at begrænse mængden af vand på huden væsentligt, men det er desværre ikke ret nemt helt at undgå vand i ansigtet. Selvom huden helt klart ville have bedst af, at det lod sig gøre at undgå vand fuldstændigt.
Kompensation
Der er flere muligheder, når det handler om at begrænse mængden af vand, du udsætter huden for. Selvom det sagtens kan lade sig gøre at undgå en del af det vand, du får i ansigtet under et bad. Vil et brusebad og hårvask alligevel resultere i en del vand, der løber ned over huden. Det er ikke jordens eller for den sags skyld hudens undergang, men det er en væsentlig belastning. Derfor kræver det også noget pleje at kompensere for den udtørring vandet forårsager.
Mulighederne
Alfa og omega er altså at forsøge at undgå vandet i så vid udstrækning som overhovedet muligt. Derefter må du kompensere for fugttabet med god pleje.
- Beskyt huden med en fed creme, balm eller en olie under badet, du kan for eksempel vælge et renseprodukt med en af de nævnte konsistenser. På den måde renser du huden uden samtidig at tørre den ud.
- Begræns mængden af vand på huden ved at bruge en vaskeklud, en svamp eller hvad du nu har ved hånden, du kan gøre vådt til afrensning. På den måde bruger du også langt mindre vand.
Det er altid en udfordring at ændre på de fasttømrede vaner. Især badevanerne kan være RIGTIG svære at få ændret. Derfor anbefaler jeg den første af de to muligheder til dit brusebad, uanset om du bader morgen eller aften og den sidste til din afrensning. Hvis du bader om aftenen, kan du garanteret nøjes med en rensevand om morgenen. Hvis du altså slet ikke kan undvære det…
Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk
Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links
og sæbe på huden tørre vel også ud?
Det er derfor jeg tager sunde olier for at smøre indefra.
Jeg prøver undgå for meget vand, for meget sæbe osv.
Selv håret vasker jeg kun ganske lidt en gang pr. uge.
Jeg har venner fra Island, de bruger aldrig sæbe og bader mest i de varme mineralrige kilder.
De er altid rene, de får ikke fedtete hår, de lugter ikke.
Så du har nok ret i, at vi godt kan passe på for meget vand.
En god dag ønskes :-)