Guide: Klør hovedbunden?

23.12.18
Purely Professional Shampoo 4

Purely Professional Shampoo 4

Klør hovedbunden? Så har vi samlet nogle gode råd til dig og din hovedbund, som måske kan hjælpe.

Den sidste uges tid har min egen hovedbund teet sig helt åndsvagt, og så er det jo en udemærket lejlighed til at genopfriske de gode råd. Selvom jeg ikke er helt sikker på, hvad der har udløst problemet (sandsynligvis et nyt produkt, jeg har testet), så ved jeg heldigvis godt, hvad der hjælper:

1. Brug en mild skælshampoo hver gang du vasker hår
Jeg nåede heldigvis lige på apoteket i går før juleferien for at flå en flaske Purely Professionnal Shampoo 4 ned fra hylden. Det er den, både Helene og jeg altid tyr til, når hovedbunden driller, men der er selvfølgelig mange andre gode derude. Purely Professional 4 er mild, uden parfume, uden sulfater og indeholder piroctone olamine, der er et middel mod svamp og skæl. Det hjælper hurtigt – jeg vaskede hår i den i morges, og det klør allerede markant mindre.

Hvis du lider af skæl eller af en hovedbund der altid klør, så bør du bruge en skælshampoo fast og ikke kun, når det er værst.

2. Tør altid hår med hårtørrer
Skælsvamp og lignende ubudne gæster, der kan få hovedbunden til at klø, elsker fugtige, varme og mørke omgivelser. En fugtig hovedbund er derfor et fantastisk sted at boltre sig.

Sørg derfor for at tørre dit hår med hårtørrer – især hvis du har tykt og tæt hår, der har svært ved at blive tørt. Og tænk generelt over, hvordan du kan få mere luft til hovedbunden og holde den tør.

3. Undgå balsam og fedtede produkter i hovedbunden
Balsam, hårkur og lignende hører til i hårspidserne, ikke i hovedbunden. Fedt og olie er også guf for skælsvamp og hører derfor heller ikke til i hovedbunden.

Pas også ekstra på med hvilke stylingprodukter, du bruger, som kommer i kontakt med hovedbunden. Jeg har ikke noget endegyldigt svar på, hvilke der fungerer, for alt lige fra tørshampoo til cremede produkter kan genere hovedbunden.

4. Vask dit hår oftere
Fedt, olie, fugt og snavs er omgivelser, der får gærsvampen til at trives. Så hyppig hårvask (gerne med skælshampoo) er godt, hvis din hovedbund er irriteret. Hellere en ekstra hårvask end tørshampoo.

5. Har du brugt noget nyt?
Når min hovedbund driller, så er det gerne fordi jeg har brugt nogle nye produkter – hvilket jeg ret tit gør. Der er virkelig mange produkter, der kan få min hovedbund til at klø og slå ud. Så måske du også har købt noget nyt for nylig, der har bidraget til problemet?

PS. Har du skæl, så synes jeg du skal læse dette gamle indlæg. Vi skrev for mere end 5 år siden et sponsoreret indlæg sammen med Head&Shoulders, hvor en af deres eksperter i skæl svarede på en masse læserspørgsmål, og der er flere gode råd at hente.

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks*)
Purely Professional Shampoo 4 koster cirka 165 kroner for 300 ml. Du kan blandt andet købe den på Purely Professionals webshop, Apopro.dk* og webapoteket*.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
12 kommentarer
Annika

Lader du den sidde nogle minutter eller skyller du den ud med det sammme? Synes det er svært at få tid til at lade skælshampoo sidde og trække x antal min om morgenen og de skal de fleste jeg har prøvet…

Dorthe

Jeg vil gerne anbefale Australian Bodycare tea tree Oil shampoo. Den hjælper fantastisk 🤗 De har osse en lotion til hovedbunden der er god 👍

Lis

Jeg bøvler rigtigt meget med kløe i hovedbunden og jeg kan tilslutte mig det i skriver. Jeg kan dog tilføje to ting:
Jeg vasker med pp shampoo 4 går jeg væk fra den har jeg ballade med kløen, jeg vasker det to gange føste gang for at fjerne skridtet og så renser jeg i bund ved at vaske det 2 gang hvor jeg lader det virke i Ca. 2 minutter inden jeg skylder det ud
Og så holder jeg mit meget tykke hår kort omkring skulderne og meget tyndet.

Stine

I er altså ved at blive lidt uhyggelige … Her kom jeg, frisk og frejdig, for at søge efter forslag til shampoo til kløende hovedbund, og jeg nåede ikke engang at søge, før jeg så det her indslag. Tak for fiffet, jeg skal vist på apoteket 🙂

Katja Moikjær

😀 😀

P

Jeg har folliculitis, har været i behandling hos hudlægen. Det kommer desværre igen. Har I eller jer, som læser på bloggen erfaring om denne shampoo vil kunne lindre kløen?

Katja Moikjær

Kære P. Det ved jeg desværre ikke nok om. Men jeg ville kontakte Purely professionals kundeservice. De plejer at have ret godt styr på det.

Else

Eller så klør hovedbunden fordi du har givet et lille barn et hurtigt knus eller to – og du får efterfølgende at vide, at barnet havde institutionspræmien lus! Alene ordet ‘lus’ får ALT til at klø – også nu, hvor jeg er blevet frikendt:p

Tanja

Den om hyppig hårvask går lidt imod alt jeg ellers er blevet rådet til – har ikke skæl, men tør/kløende hovedbund, gælder de samme tips mon når man ikke har svamp/skel?

Tanja

Den om hyppig hårvask går lidt imod alt jeg ellers er blevet rådet til – har ikke skæl, men tør/kløende hovedbund, gælder de samme tips mon når man ikke har svamp/skæl?

Katja Moikjær

Ja det vil jeg mene.

Maiken Poulsen

Jeg fandt for flere år siden frem til Body Shop’s Ginger anti dandruff shampoo – og siden da har min hårbund ikke kløet! Og det er ca. 10 år siden!!
Jeg lader den sidde lidt i håret, mens jeg vasker kroppen, og bag efter skyller jeg den ud.
Det har været en mirakelkur for mit hår!
Vasker jeg ikke mit hår – så får jeg en irriteret og kløende hovedbund tilbage!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *