Månedens Favoritter: September 2018

Perioral dermatit – røde bumselignede knopper på hage, kæbe og omkring munden

Jeg har fundet dette meget gamle billede helt uden makeup, hvor I kan se lidt gamle udbrud af perioral dermatit på min hage. Billedet er cirka 6 år gammelt. I dag får jeg kun udbrud i forbindelse med test af nye og ukendte produkter.

Har du også bumser på kæben, hagen eller omkring munden, som du bare ikke kan komme af med? Ikke sådan rigtige gule bumser. Nej, det er røde, irriterede bumser, der ligger under huden og som du højest kan presse lidt vand ud af.

Så har du ikke bumser, men derimod perioral dermatit.

Vi har skrevet meget om emnet, men når jeg ser mig omkring i verden, så er det mere relevant end nogensinde før.

Disse røde knopper på hagen, kæben og omkring munden har nemlig INTET med bumser at gøre. Det er et udslæt, der hedder perioral dermatit. Og det skyldes irritation.

Hvis du har forsøgt dig med diverse bumsemidler, renseprodukter og ansigtsmasker, så har du sikkert blot gjort det værre. Det er nemlig produkter som disse, at din hud er irriteret over og reagerer på.

Der er to helt enkle ting, der virker:

  1. Stop med alle de hudplejeprodukter og anden kosmetik, du bruger. Din hud skal have HELT fred og ro.
  2. Hvis ikke det er nok, så kan din læge udskrive antibiotika på recept

Jeg gentager lige igen: Der findes INGEN – absolut INGEN cremer, renseprodukter eller cremer, du kan smøre på, som hjælper. Det eneste, der hjælper er et total stop med det hele. Perioral dermatit er din hud, der fortæller dig, at den ikke kan lide det, du gør ved den.

Din hud siger stop
Perioral dermatit er meget almindeligt blandt yngre kvinder. Det sidder omkring munden og på hagen, men kan også findes omkring øjnene. Når du først har fået det, så er det ofte en fast følgesvend, men hvis du lærer at lytte til den, så kan de fleste tilfælde blive helt fri for symptomer. Jeg selv har i dag kun udbrud, når jeg skal teste nye og ukendte hudplejeprodukter.

Perioral dermatit er huden, der reagerer på irritation på grund af hudplejeprodukter, tandpasta eller lign. Men langt de fleste tror fejlagtigt, at de har fået bumser og prøver derfor med endnu mere aggressive metoder, hvorefter huden bliver endnu mere irriteret. Jeg har set det så mange gange – også blandt skønhedskolleger. Der finder man jo de største overforbrugere af cremer.

Kuren er som sagt enkel: Stop med alt hvad du bruger i ansigtet! Øjeblikkeligt! Derefter vil din hud langsomt få det bedre og det bumselignende udslæt vil forsvinde igen. Særligt stædige tilfælde kan behandles hos lægen med antibiotika.

Typiske udløsere
Jeg har selv perioral dermatit og har lavet en liste over de produkter, der efter min egen personlige og helt uvidenskabelige erfaring udløser episoder med perioral dermatit hos mig selv:

  • Alkoholbaseret og udtørrende hudpleje
  • Sulfatbaserede og udtørrende renseprodukter
  • Primere
  • Ansigtsmasker, skrubbecremer og lignende
  • Produkter med æteriske olier
  • Havreekstrakt 
  • Tandpasta – især tandpasta med laurylsulfat som for eksempel Colgate. Skift til Zendium!
  • Læbepomade
  • Håndcreme eller lignende som du bruger på hænderne, hvis du ofte piller dig selv i ansigtet

Sikre produkter
Jeg gentager igen: INGEN produkter i verden kan fjerne perioral dermatit. Perioral dermatit skyldes, at du bruger for meget. Ingen af disse produkter kan derfor heller ikke fjerne eller afhjælpe perioral dermatit – men min helt personlige og uvidenskabelige erfaring siger mig, at de ikke fremprovokerer anfald, og derfor er rimelig sikre at bruge:

Læs om perioral dermatit på Sundhed.dk



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

27 kommentarer

  • Cilia

    Kan dette have en sammenhæng med en menstruation? Eller er det noget helt andet? Jeg får typisk noget der ligner det her, men det dukker som regel op lige inden det er menstruationstid

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det er jeg helt sikker på det har. Det sker også for mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    TAK for dette skriv!
    Vil det være muligt fx at bruge
    T-zone efterfulgt af alt i en creme om dagen og så antiage om aftenen (i stedet for alt i en)?
    Eller hvordan hvad vil I anbefale? (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Anne Sofie
      Det kan du godt :-)
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie

      Tak for svar! Hvad med repair cream, skal den på før eller efter alt i en creme? (:

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Anne Sofie
      Personligt ville jeg bruge den efter. Prøv dig lidt frem. Du kan også bruge dem alle tre oven på hinanden… Så skal Anti age Ansigtscreme nederst.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Nu står der læbepomade som noget der kan udløse det… Hvad pokker gør man så med de tørre læber? Og skal jeg virkelig gå på arbejde uden make-up…?
    /Louise :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Nej :) Men du skal passe på med hvilken læbepomade du bruger. Hvad bruger du?

      Og ja, du kan måske i en periode være nødt til at undlade makeup. Eller i hvert fald passe på med hvad du bruger. Hvad bruger du nu?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Jeg bruger Mentholatums læbepomade, og jeg har stadig udslæt omkring munden. Kan I anbefale en læbepomade, som ikke forværrer tilstanden?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Line
      Der er jo også æteriske olier i Mentholatum, så prøv med noget uparfumeret :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej
    Spændende indlæg.
    Jeg har ikke hørt om dette før. Har røde bumser/knopper der ligner det på billederne fra sundhed.dk, og helt passer med jeres beskrivelse, men mit sidder bare altid ved tindingerne, kun i lav grad ved munden. (Jeg bruger jeres T-zone peeling derpå, hvilket i perioder hjælper, uden helt at fjerne det.) Kan det mon alligevel være perioral dermatit??
    Mange hilsner og tak for god blog

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Maria
      Ja, det kan det godt, det kan nemlig også hedde periorbital dermatit… hvor det sidder ved øjnene.
      Tak for ros <3

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du nævner ikke AHA-serummen som et produkt der ikke udløser udslættet?
    Jeg har aldrig haft det før, men er begyndt at få det, efter jeg er startet på jeres AHA-serum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Glykolsyre (den aktive ingrediens i AHA-serum) kan irritere huden. Derfor har jeg ikke sat den på. Jeg synes bestemt, du skal stoppe med den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Hej med jer! Tak for endnu et meget lærerigt indlæg.
    Skal man forstå det sådan, at hvis man kan presse det hvidlige/gullige ud, er der ikke tale om perioral dermatit men derimod “bare” en bums?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Ja, det vil jeg mene. Men det ene udelukker jo ikke det andet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie

      Hej Mille.
      Jeg er selv indehaver af perioral dermatitis – udelukkende bestående med bumser der kan prikkes… Så det kan altså godt være tilfældet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Dejligt med et indlæg der sætter fokus på perioral dermatitis! Jeg er desværre også selv offer for den irriterende hudlidelse, specielt om vinteren hvor huden jo også bliver ekstra udfordret. Jeg har prøvet alverdens ting, men som I også skriver, så gik det først væk da jeg gav min hud ro. Jeg havde og har dog stor gavn af apotekets fede creme, som lindrer den kløe der også medfølger hos mig. På nuværende tidspunkt anvender jeg Avenés Tolerance-produkter fra apoteket, og de er virkelig lækre og fungerer godt for mig. Men jeg vender aldrig nogensinde tilbage til ansigtsrens to gange om dagen, eller mærkelige produkter der tager mere fra min hud end de giver :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Tak Cecilie. Det er gode råd. Hvilken fed creme var det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg får noget som lyder som lidt som det samme, men jeg får det på kinderne, og så er det ofte en-to-tre knopper i samme område (et sted på kinden ca et par centimeter ud for næsetippen) Ind i mellem kan jeg godt “presse” noget ud, men langt fra hver gang. I stedet ender jeg med forholdsvis store sår på kinderne, som ikke er pænt, og ender med ar. Kan alle jeres produkter hjælpe på knopperne kun, eller også hjælpe på arene?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Ditte. Jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm at INGEN af vores produkter kan hjælpe på Perioral dermatit. Kun to ting kan hjælpe: 1) at stoppe med de produkter du bruger, som irriterer din hud og 2) receptpligtig medicin fra lægen.

      Jeg anbefaler i dette indlæg produkter, som ikke FORVÆRRER perioral dermatit, men det er noget helt andet :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    TAK! Efter at have læst jeres indlæg er jeg overbevist om, at jeg er den heldige indehaver af både det på hagen og det i tindingerne… Så jeg er stoppet helt med at putte noget i ansigtet (t-zone peeling, creme, makeup – alt) Forhåbentlig vil min hud få det bedre og mit spørgsmål er så, hvad jeg gør derefter? Starter ud med at finde en creme, min hud kan tåle og så arbejder videre på en hudplejerutine derefter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Ja. Og du går MEGET langsomt frem. Hellere for lidt end for meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Silje

    Vil det sige at man heller ikke må bruge noget for at tilføje fugt til huden i en periode? Hvad gør man så når man føler huden er ved at udtørre fuldstændig? Og skal man i samme periode stoppe med brug af læbepomade?
    Mvh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Kære Silje
      Hvis du læser i bunden af indlægget, kan du finde en liste over produkter, det kan gå an at prøve.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • louise

    Hej :)
    Jeg fik også, af hudlæge, at vide for et par år siden, at jeg havde perioral dermatit. Og der skulle tre måneder til uden nogen som helst hudpleje andet end meget mildt fugtiver og micellar fra Bioderma. Jeg havde brugt steroid-creme i ansigtet pga udslæt, som jo så gav mig udslæt. Ond cirkel! Så hvis nogen derude bruger nogle former for binyrebarkhormon-creme i ansigtet, stop! Det kan stadig dukke op fra tid til anden, men mest ved forkert tandpasta, for meget makeup i en periode eller lign. Kan også anbefale Purely Professionals repair creme, den virker i hvert fald beroligende på min hud og giver ikke udbrud :)
    Tak for en god blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Kære Louise
      Mange tak fordi du tog dig tid til at dele din historie.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Månedens Favoritter: September 2018