Tirsdagstip: Rens din hud blidt og ordentligt!

11.09.18
Tirsdagstip: Rens din hud blidt og ordentligt!
Tirsdagstip: Rens din hud blidt og ordentligt!
Foto: Aldi

Der er en ny tendens blandt vores læsere, og det er ærlig talt en, der undrer mig en del. I de sidste par uger er der rigtig mange, der har søgt alternativer til deres renseprodukter. Det er der ikke noget sært i, men årsagen… ja, for at være helt ærlig så jeg forstår det ikke.
Det handler om, at der åbenbart er mange, der synes, man skal bruge for meget produkt, når man renser huden. Det kan jeg sådan set godt relatere til, men i mine øjne kan det kun være en bekymring, hvis det renseprodukt, du har valgt, er for dyrt. Ellers giver det ikke rigtig mening.

To typer
Hvis alternativet til en renset hud på sigt er en trist, grå og måske problematisk hud, er det så ikke mere attraktivt at bruge den rette mængde produkt?
Det er det jo i mine øjne… men jeg har altså oplevet at måtte argumentere lidt mere for dette synspunkt i den senere tid, end jeg plejer. De fleste, jeg taler med, løser oftest udfordringen på to forskellige måder. Her har jeg inddelt dem i typer.

  • ”Ellers bliver min hud ikke rigtig ren”-typen: Huden bliver skuret og skrubbet med vaskeklud og en oftest svært udtørrende rens af en art.
  • ”Der bliver ved med at være noget på vattet”-typen: Denne type har opgivet, og renser bare ikke huden ordentligt.

Føler du dig lidt ramt? Så er det du skal læse videre, for den gyldne middelvej findes!

Forhindringer
Der er flere forhindringer i renseritualet. Nogen er simpelthen for sparsommelige, når det gælder produkterne. Det kan både være selve renseproduktet, men også vatrondellerne der er kilde til bekymring. Bekymrer du dig om det første, så bruger du simpelthen et alt for dyrt renseprodukt. Langt de fleste af mine renseprodukter holder mellem to og tre måneder, og jeg sparer bestemt ikke på produktet.
Er det vattet, der bekymrer dig, kan du gøre som mig, og bruge vådservietter… Ja, jeg mener sådan nogle til barnenumser. Da mine øjne reagerer voldsomt på vatfibrene, bruger jeg en opvredet vådserviet i stedet… eller det vil sige nogle stykker. Hvis du også synes, at det er noget griseri, så kan du vælge genanvendelige klude, svampe eller lignende. Med andre ord: Det er simpelthen en dårlig undskyldning!

Rens din hud blidt og ordentligt!
Selvom jeg allerede har skrevet mine forslag til løsningerne ovenfor, vil jeg godt lige gentage mig selv. Det er ikke en løftet pegefinger… og alligevel, for når huden har fået nok af enten det ene eller det andet. Så skriver folk fortvivlet til os. Der er rigtig mange nye læsere, der finder os sådan. Det er vi glade for, og vi hjælper gerne! Alligevel kan jeg ikke helt lade være med at tænke, hvor mange der med meget få midler kan hjælpe sig selv eller helt undgå problemerne til at starte med.

  • Billig, god og mild rens: Der er et hav at tage af, og vi har skrevet om nogle af dem i den store test og guide til ansigtsvask uden parfume, jeg har tidligere skrevet om en af mine favoritter. Og så er der selvfølgelig rensevand, micellar water eller hvad du ønsker at kalde det vandede renseprodukt.
  • Genanvendelige klude: Fordi jeg ikke selv har mulighed for at hænge en masse klude til tørre, så er jeg selv mest til vådservietter. Dem kan man både få som svanemærkede, parfumefri og så er de endda billige. Dem jeg plejer at bruge indeholder hundrede vådservietter. På dage med tung makeup bruger jeg fire eller fem servietter, ellers bruger jeg to. Hvis du har plads til at hænge små klude op, kan du vælge selv at hækle eller strikke nogle klude, ellers er der et hav af forskellige mærker, der producerer genanvendelige klude og svampe.

Der er ingen af ovennævnte løsninger, der er dyre. Samtidig er du sikret en god og mild rens, der er hjørnestenen i et hvert godt hudplejeritual. Sæt i gang og rens din hud blidt og ordentligt!

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
16 kommentarer
R

Hvilken slags vådservietter bruger du? 🙂

Helene Randløv

Det er dem på billedet, jeg bruger :-*

Camilla

Hej. Skal det forstås sådan, at babywipes/vådservietter bruges isoleret som renseprodukt? Eller kommer man produkt på dem.
Mvh Camilla

Helene Randløv

Hej Camilla
Nej, jeg skyller vådservietterne op med vand og bruger dem som vat.
Kh. Helene

Anne

Er det nok at skylle ansigtet med vand, køre rensegel rundt med fingrene og derefter skylle ansigtet med vand igen? Altså til øjene bruger jeg en anden slags mild flydende makeupfjerner på et stykke vat.

Nikoline

Hvorfor vrider du vådservietterne op i vand?

Helene Randløv

Fordi jeg har åndssvagt sarte øjne og ikke skal nyde noget af at have de ingredienser fra vådservietterne i øjnene eller blande dem med mit renseprodukt.

Camilla

Jeg synes efterhånden at have hørt mange gange at kan IKKE må bruge vådservietter i ansigtet. Der er nogen der får slemme allergiske reaktioner, selvom de var mærket med Asta og Allergi mærket 😳 Har I hørt om det?

Helene Randløv

Det er netop derfor mit valg er faldet på dem fra Aldi, i øvrigt skyller jeg dem som sagt op før brug. Der blev lavet en test af jeg ved ikke hvor mange forskellige allergimærkede og svanemærkede servietter, hvor der var MI i… Det er jo voldsomt allergent.

Linda

Kære Helene,
Jeg har I lang tid været glad for face wash mousse konceptet, men er blevet mere opmærksom på de udtørrende sulfater I tidligere har omtalt. I det indlæg du linker til, nævnes der cliniques face wash udgave, men på deres ingrediensliste fremgår der sodium Laurel sul. Har der været set på det I jeres ph værdi test?
Og tak for en skøn blog!

Helene Randløv

Hej Linda
Det er ikke korrekt. På Cliniques INCI står der netop Sodium Lauryl Sulfoacetate og det er ikke nær så udtørrende som SLS. Hvis du læser indlægget kan du netop læse kriterierne for et mildt renseprodukt, så jeg foreslår, at du lige kigger igen 🙂
Kh. Helene

Linda

Jeg har læst indlægget, har vidst fået blandet de to slags sulfater sammen. Det beklager jeg, og tak for svar 🙂

C

Jeg noterede mig lige, at du reagerer på vatfibrene: det tror jeg også, at jeg gør. Får voldsomt røde, brændende øjne med fornemmelsen af at have sand i øjnene, når jeg fjerner makeup om aftenen. Indtil nu, har jeg smidt en del mascaraer ud i den tro, at de var problemet, men det opstår ikke før jeg skal fjerne makeup – der er intet i løbet af dagen. Nu er jeg gået over til at ‘trække’ min mascara af med fingrene i stedet, men det er jo nok ikke en holdbar løsning 😅 Det lyder som om det er vat, der er problemet. Jeg må have fat i nogle renseservietter. Well, tak for den øjenåbner!

Helene Randløv

Hej C
Ja, det er en ret overset reaktion. Jeg krydser fingre for, at renseservietter kan løse problemet.
Kh. Helene

Mille

Jeg er med på, at produkter som rensevand og micellar water er ideelle, fordi de kan blive på huden og ikke skal vaskes af. Det er jo optimalt, hvis man gerne vil spare på vand i ansigtet. Men hvis man er mest til en gele-agtig-konsistens i sine renseprodukter, skal man vel bruge vand for at rense produktet af igen, ikke? 🙂
Jeg bruger selv Clinique Liquid Facial Soap Extra Mild i ansigtet, når jeg er i bad. Men hvis jeg renser mit ansigt endnu en gang på samme dag, vil jeg helst undgå at bruge vand igen, så derfor bruger jeg en micellar water (Garnier Micellar Cleansing Water)… Den kan man vel ikke skifte ud med et mere tyktflydende produkt uden netop så at skulle bruge vand, kan man? 🙂
Tak for jeres blog – I er skønne, og jeres produkter er ligeså!

Helene Randløv

Hej Mille
Der findes geléprodukter, du ikke behøver at fjerne med vand. Læs altid brugsanvisningen, der står det altid.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *