Tirsdagstip: Undgå at din mascara smitter af i løbet af dagen

10.07.18
Gosh Rebel Eyes Mascara
Gosh Rebel Eyes Mascara
Foto: GOSH

Der er andre end mig, der føler, at de er lige ved at smelte… Når jeg finder tippet til at undgå dét, skal jeg nok råbe højt…  Her er det dog primært makeuppen, det skal handle om. I går var jeg nemlig ude at shoppe og kigge på nyheder, både i Sephora, Illum, Magasin og Matas overhørte jeg mindst en kunde hvert sted, der ledte efter mascara ”der bliver siddende”. Det er til tider en kunst for mig at holde mund. Det er upassende at bryde ind i andre menneskers samtaler, men hold nu op, hvor er det altså svært nogle gange. Da jeg kom hjem, lå der en besked fra min veninde… Der også var blevet anbefalet en vandfast mascara.

”Så skal du have en vandfast mascara”
Nej! Bare nej! Hvis du ligner en panda, fordi din mascara smitter af i løbet af dagen, bliver det kun værre med en vandfast mascara. Det er simpelthen så sært, at det råd stadig lever i bedste velgående. Tænk over det, hvorfor smitter din mascara af? Det er fordi dine øjenlåg fedter, når du har det varmt. Hvis du samtidig har tunge øjenlåg rammer de måske din mascara, hver eneste gang du blinker. Derefter skal du huske på, hvordan man fjerner vandfast mascara. Sådan én skal nemlig opløses af olie… Giver det stadig mening at bruge en vandfast mascara? I min optik gør det ikke! Vælg derfor en tubemascara, de fås i mange varianter, og vi har skrevet om dem MANGE gange.

Hvad med resten af makeuppen
Når jeg kun skriver om mascara i dag, er det fordi de fleste af de kvinder, jeg kender, dropper det meste andet makeup, når det er så varmt. Hvis du har brug for tips til at få HELE makeuppen til at holde, har vi naturligvis også rundet det emne nogle gange i Pudderdåsernes historie. Det kan du for eksempel læse meget mere om i indlægget: Sådan får du din makeup til at holde hele dagen. I samme indlæg finder du forslag og links til andre indlæg om blandt andet tubemascara.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
20 kommentarer
Janne

Hej

Jeg skal giftes til sommer og er kommet i et dilemma i forhold til mascara.

Normalt bruger jeg en vandopløselig tube mascara, da andre smitter af under mine øjne.

Men da jeg nok højst sandsynlig vil komme til at græde til bryllupe, vil mine tårer vil opløse den.

Hvad ville i gøre? Bruge den vandopløselige eller købe en vandfast?

Helene Randløv

Kære Janne
For mig er det et ekstremt nemt valg, fordi mine øjne på ingen måde gider vandfast mascara. Af erfaring ved jeg, at der skal en hel del tuderi til, før min mascara tager flugten. Så jeg vil anbefale dig at bruge den, du kender.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *