Tirsdagstip: Undgå olie omkring øjnene

Spørgsmål og svar om Pudderdåsernes Niacinamid 10%

Niacinamid 10%

I tømte hele vores lager! De dygtige folk på fabrikken i Vassingerød måtte på overarbejde og har nu lavet en ny portion Pudderdåserne Musthave Niacinamid 10%, som netop er kommet på vores webshop her.

Vi vil gerne benytte os af lejligheden til at svare på nogle af de mange spørgsmål, vi får om Niacinamid 10%:

Hvad gør Niacinamid 10%?
Længe før vi lavede vores Niacinamid 10%, skrev vi kaldte niacinamid (B3-vitamin) for ingrediensen, der kan alt. Og niacinamid er en af disse superstjerner af ingredienser indenfor hudpleje, der har en meget bred virkning på huden. Niacinamid virker blandt andet på forstørrede porer, mærker efter bumser, hudorme og pigmentpletter. Samtidig giver niacinamid generelt en finere hud med glød. Og det lille B3-vitamin kan meget mere, som vi skrev om tilbage i 2016.

Skal jeg bruge Niacinamid 10% i stedet for T-Zone Peeling/AHA Serum/anden syre?
NEJ – Niacinamid er B3 vitamin og har intet med syre at gøre. Den gør noget helt andet end den glykolsyre og salicylsyre, der er i hhv. AHA Serum og T-Zone Peeling, og Niacinamid 10% kan på ingen måde erstatte hverken AHA Serum, T-Zone Peeling eller syrepeelinger fra andre mærker. Tværtimod fungerer Niacinamid som et godt supplement til et produkt med syre. Læs mere om at kombinere Niacinamid med enten AHA Serum eller T-Zone Peeling her.

I hvilken rækkefølge skal jeg bruge syreprodukt, Niacinamid og serum med…?
Altid brug syre først. Derefter betyder rækkefølgen af forskellige serum mindre. Gør som du bedst selv kan lide.

Er der parfume i?
Nej

Må jeg bruge Niacinamid 10% som gravid eller ammende?
Ja

Er der parabener i?
Nej (men vi kan faktisk godt lide parabener).

Jeg bruger kun Niacinamid 10%, og jeg bruger den både morgen og aften. Hvorfor får jeg tør og irriteret hud?
Niacinamid 10% er ikke et produkt, der kan stå alene. Niacinamid 10% indeholder groft sagt kun to ingredienser: Niacinamid, der er B3 vitamin, og miniporyl, der er et rødkløverekstrakt, der virker på hudens porer. Men den indeholder ikke andet og er helt oliefri. Langt de fleste vil altså have brug for en anden creme ovenpå til at fugte huden.

Jeg har fået et par bumser, jeg ikke plejer, efter opstart med Niacinamid. Hvorfor?
Det kan jeg ikke forklare, men jeg oplever det også selv, hvis jeg starter hårdt ud med Niacinamid 2 gange dagligt. Bruger jeg den derimod kun en gang om dagen, så får jeg den pæneste hud. Jeg tror måske, det er lidt det samme, der kan ske, når man starter med salicylsyre. Prøv at nøjes med en gang dagligt, hvis du oplever det samme – det virker i hvert fald for mig.

Hvad er forskellen på Pudderdåsernes Niacinamid 10%, The Ordinary Niacinamid 10% og Paula’s Choice Niacinamid 10%?
Indholdet af niacinamid er det samme i alle tre. Pudderdåserne har tilføjet 1% miniporyl, der er et ekstrakt af rødkløver, der har en effekt på hudens porer. The Ordinary har tilsat 1% zink, der virker matterende og udtørrende på fedtet hud. Paula’s Choice Niacinamide Booster indeholder flere ingredienser herunder C-vitamin og hyaluronsyre.

Hvorfor sidder der lidt hvidt pulver på flasken?
Niacinamid er i sig selv et hvidt pulver. Vores Niacinamid 10% indeholder som navnet siger 10 procent, hvilket er rigtig meget af en aktiv ingrediens, og derfor kan man opleve, at der sætter sig lidt hvidt pulver på kanten af åbningen. Især hvis du ikke har brugt den i et stykke tid. Det er simpelthen niacinamiden, du kan se. Der sker intet ved det, og produktet fejler ikke noget.

Hvorfor får Niacinamid 10% min hud til at fnulre?
Det høje indhold af dette hvide pulver kan få produktet til at fnulre lidt for nogen af jer. Det hjælper, hvis du prøver kun at bruge et meget tyndt lag. Hvis ikke det hjælper, så nøjes med at bruge Niacinamid 10% om aftenen ved sengetid, så betyder det ikke noget, hvis den driller under makeup.

Er Niacinamid 10% vegansk?
Ja

Vi opdaterer løbende indlægget, så stil endelig alle de spørgsmål, vi har glem at svare på, i kommentarfeltet.

 

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Boozt.com - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk   Feelunique - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links
   

39 kommentarer

  • Mette

    Tak for god gennemgang, jeg har både undret mig over det hvide pulver /“grus” og fnulleret – jeg troede sidstnævnte var min foundation og var begyndt at overveje at skifte den ud. Problem solved – jeg flytter Niaciamiden til aftenrutinen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SofieA

    Jeg har spurgt tidligere, og det er måske et svært spørgsmål. Men er det bedre at bruge versionen fra The Ordinary, hvis man er ret plaget af fedtet hud?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SofieA

    Er det bedre at bruge versionen fra The Ordinary, hvis man har ret fedet hud?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeg synes det er svært at svare på. Zink kan have en brugbar effekt men kan også irritere. Måske du kan prøve begge og give os et bud på svaret? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej piger.
    Jeg har netop bestilt jeres t-zone peeling og Niacinamid. Derudover bruger jeg epiduo (receptpligtig acetylsalisylsyre). Hvilken rækkefølge skal jeg bruge dem i for at få optimal virkning?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • isa

      Er epiduo ikke benzoylperoxid og adapalen?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Isa
      Jo, det er det.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine

      Jeg bruger selv præcis de samme produkter. Jeg starter med T-Zone Peeling, herefter Niacinamiden og til sidst Epiduo på mine problemområder (som jeg lader tørre et stykke tid, herefter bruger jeg en ansigtscreme). Nogle gange bruger jeg Niacinamiden om morgenen også, under ansigtscremem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Tak for dine erfaringer Christine <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Pernille
      Eksfolierende syre skal altid nederst, så jeg ville bruge:
      T-Zone Peeling
      Epiduo
      Niacinamid 10%
      Men prøv dig frem med rækkefølgen af de to sidste. Og tilfør eventuelt noget fugt, din hud kan blive meget tør af T-Zone Peeling.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kære Pudderdåserne,
    Jeg er meget forvirret over min rutine.
    Jeg bruger:
    Bha, Paulas Niacinamide,Retionol, Resist Anti-Aging Ultra-Light Antioxidant Serum.
    Så faktisk er jeg også begyndt at bruge lidt aloe vera i ansigtet, fordi min hud er begyndt at blive tør.
    Jeg har lige købt Paulas C15 super booster. Kan jeg bruge den samtidig med niacinamide? eller retionol?
    Jeg har ikke oplevet ”tør hud” før. Tror I min rutine er for ”hård” til kombineret hud? Har fedtet t-zone men meget tørre kinder. Jeg bruger niacinamide to gange om dagen og retinol hver aften. Anyway, jeg er meget forvirret over hvad jeg må bruge samtidigt??
    Jeg har lagt mærke til at min tørre hud er hændt efter jeg har skiftet BHA. Før brugte jeg jeres, men så købte jeg Paulas Skin Perfecting 2% BHA Liquid Exfoliant. Jeg har prøvet selv at undersøge sagen, og jeg kan jo se der er flere forskellige 2% BHA. Hvad er den store forskel, når de alle er 2%? Kan det virkelig passe at min hud kan blive mere tør af det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Anne
      Der kan være så mange grunde til at din hud reagerer. Umiddelbart er det i hvert fald ikke mærkeligt, at huden er tør, den får jo så godt som ingen fugt. Og slet ikke noget beskyttende fedt. Niacinamid 10 % er knas tør og A-vitamin er også kendt for at udtørre huden, så jeg vil anbefale at du læser her: http://pudderdaaserne.dk/2015/09/01/tirsdagstip-fokuser-paa-toerheden/
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Baysens

    Jeg ELSKER Niacinamiden! Den er så god! Endelig et produkt, som fungerer for mig og gør en forskel for mine porer :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Jaaaaa, hvor er det dejligt at høre <3

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har brugt produktet længe, lidt on/off, men i perioder flere uger ad gangen. Jeg synes ikke min hud bliver bedre, tvært imod. Jeg har urenheder/Acne pga medicin, og ellers har jeg tør og sensitiv hud. Jeg synes egentlig jeg har flere bumser de perioder jeg bruger produktet. Jeg vil konsekvent begynde kun at bruge det én gang om dagen, men jeg kunne godt ønske et lidt bedre resultat. Jeg er sikker på det ikke er produktet, men min hud der ikke makker ret, men jeg ville lige dele frustrationen med jer 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Har I nogle gode råd hvis frostvejret i marts var lige lovlig hård mod ens hud? Er niacinamid et godt valg her? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine p

    Kunne det være en idé at blande er par dråber i dagcremen for en blid opstart? Jeg har været plaget af eksemudbrud på det seneste. Hudlægen mener, at det er gærsvampe relateret.
    Er glad for en række af jeres andre produkter😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Må Niciamid smøres under øjnene?
    På T-Zone peeling står der på bøtten at man skal undgå øjenomgivelserne. Det står der ikke på Niacimid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Bettina
      Op til men selvfølgelig ikke i øjnene. Mine øjne reagerer på tørheden, når jeg kommer for tæt på. Prøv dig frem!

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg kan ingen effekt se eller mærke på min hud her efter et par måneders brug hver dag. Jeg slog lidt ud af den til at starte med. Det gik dog over efter et par dage. Men jeg kan overhovedet ikke hverken se eller mærke forskel på, om jeg kun bruger AHA-serum under min dagcreme eller tilføjer denne også.

    Både salicylsyre og AHA har gjort en kæmpe forskel for min hud (jeg bruger AHA i ansigt og salicyl på bryst, skuldre og hals), og jeg bruger også alt i en dagcremen, som jeg også er glad for. Sidstnævnte dog med et par dråber af Dr Haschkas ansigtsolie for at give lidt mere fugt. Jeg var ret overrasket over den fraværende effekt af dette produkt, når nu de andre var så gode.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Lea
      Ja, det er da også sært. Der er nogen, der oplever tørhed og ligefrem ubehag, men ingen effekt… det er faktisk første gang, jeg hører det. Der er ingen fidus i at bruge en creme, der ikke har effekt, så er det bedre at lade være.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Kære jer, det er ikke særlig ofte, jeg deler en kommentar på et site. Men jeg er nødt til det, fordi I simpelthen har gjort en positiv forskel for mig. Og det er jeg NØDT til at takke jer for. Det er som om, min hudplejerutine manglede et eller andet. Og da jeg for en måneds tid siden introducerede det her produkt, så jeg ikke nogen vild effekt fra dag til dag. Men tålmodighed er en dyd. I dag har jeg en virkelig god periode med min hud, der kan være plaget af urenheder og ujævn tone. Det er som om, jeg kan gå med meget mindre makeup lige pludselig. Jeg elsker jeres faglighed, jeres evne til at kommunikere om jeres produkter og hvordan I brænder for at lave gode produkter. TAK TAK TAK TAK TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Kære Nadia
      Mange tak for ros, det betyder mere end du aner <3
      Og hvor er det dejligt at du har haft gavn af produkterne.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Hejsa
    Jeg overvejer meget kraftigt at købe jeres Niacinamid, men jeg ville derfor gerne vide om man bare kan anvende den sammen med de andre produkter jeg bruger om aftenen? jeg bruger OH pure melting gel og så invigorating night transformation creme – kunne jeg så godt bruge Niacinamiden ind i mellem de to?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Christine
      Ja, det bør der ikke være noget i vejen for.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Ingen spørgsmål – bare ros! Jeg elsker alle jeres produkter (har en hel lyserød hylde på badeværelset med dem), men denne er et mirakelmiddel til min hud. Jeg har ikke haft så fin og glat og smuk hud siden jeg var ung og uskyldig. Jeg anbefaler den overalt hvor jeg kommer! Tak tak tak! Og undskyld vi tømmer lageret, jeg er på de sidste dråber af min nummer 2, så det er godt fabrikken kan følg me ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Mange tak Pernille! Vi og helt sikkert også vores skønne mennesker hos E.Tjellesen er bare glade og stolte over de tomme hylder i butikkerne.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Hej. Vil man få noget ud af niacinamid hvis man har meget tør hud? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Anne-Sofie
      Det kommer jo an på, hvad man vil behandle? Mit umiddelbare svar er ja, men du skal naturligvis tilføre både noget fugt og noget fedt også. Ellers bliver det ikke nogen god oplevelse.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvordan er det med niacinamid og rosacea?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Tak for en altid kvalificeret gennemgang! Jeg bruger Vichy Mineral 89 FØR jeres Niacinamid. Skal rækkefølgen være omvendt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Olivia
      Det må du selv bestemme, brug dem som du bedst kan lide det :-)
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Kan man få for meget niacinamid i sin daglige hudpleje? Nu hvor flere producenter tilfører niacinamid i dagcreme (fx Faaborg med 5%), er det så en dårlig idé både at bruge jeres (virkelig gode!) niacinamid-serum og en dagcreme, som også indeholder niacinamid? Tak for jeres blog og altid gode svar – det er så skønt at have et sted at få kyndig vejledning i hudplejejunglen! Kh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Undgå olie omkring øjnene