Rabatkode: Spar 15 % på Feelunique

Tirsdagstip: Massér musklerne i ansigtet

Foreo Luna 2 Sensitive

Foto: Foreo

Der er botox, og så er der massage… begge dele virker helt fantastisk på panderynker. Nu har jeg selv prøvet begge dele, og selvom jeg var glad for effekten af Botox. Så anbefaler jeg oftest, at man starter med massage. Der er selvfølgelig stor forskel på effekten af de to meget forskellige behandlinger. Og en hidsig panderynke bliver selvfølgelig heller ikke afspændt på et øjeblik. Det gør den faktisk heller ikke med Botox… Selv oplever jeg, effekten af massagen er bedst for mig, men det kræver naturligvis også en indsats fra én selv. Og hvis man ved med sig selv, at man ikke får det gjort, så er Botox stadig den bedste løsning.

Færre rynker og mindre hovedpine
For nogle uger siden nævnte jeg rynker og hovedpine i Tirsdagstip: Få undersøgt øjnene. Trætte og overanstrengte øjne er afgjort skyld i mange hovedpiner og en hel del rynker. Måske har du været så anspændt i muskulaturen omkring øjnene så længe, at det er næsten umuligt at slappe af? Du bemærker det sikkert ikke i hverdagen, fordi panderynken har siddet fast mellem brynene i årevis. En let massage af området mellem øjenbrynene, kan være meget aflastende. Prøv det især når arbejdsbyrden er stor, og timerne foran skærmen allerede er mange.

En bold
For mit vedkommende startede det med en bold. Sættet var egentlig indkøbt til at massere mine ømme fødder… En aften jeg sad i mine egne tanker, kørte jeg den ene rundt i panden. Det var så vanvittig rart! Det kræver naturligvis en forholdsvis blød bold, ellers gør det ondt. Især hvis du er anspændt, kan det gøre rigtig ondt. Heldigvis bliver det hurtigt bedre, både fordi du vænner dig til fornemmelsen af bolden, men blodgennemstrømningen i musklerne bliver også bedre.
Det jeg selv gør både med bolden og fingrene er en tryk og skub bevægelse, der føles rar. Der er mig bekendt ikke nogen rigtig eller forkert måde, så jeg synes bare, du skal prøve dig frem.

Fingrene
Hvis du ikke lige har en bold til formålet, kan du selvfølgelig sagtens bruge fingrene. Min foretrukne fremgangsmåde er som nævnt en tryk og skub teknik, hvor jeg presser ind og derefter skubber huden forsigtigt. Det skal selvfølgelig foregå stille og roligt. Og vigtigst af alt skal det være rart eller i det mindste virke afslappende.
Det er ikke sikkert at din hud er i humør til massage uden smørelse, men så kan du med fordel massere, når du alligevel renser med din olie. Eller når du smører dine sera, cremer eller olier ind. Din hud vil hurtigt belønne dig for din indsats. Det er lidt mere overkommeligt at yde en ekstra indsats, når man kan se resultater.

Foreo
Når jeg er træt eller doven snupper jeg min Foreo Luna 2, så kan jeg uden at tænke nærmere over, hvad jeg egentlig foretager mig, massere ansigtet på rekordtid. Det lille apparat beklædt med den blødeste silikone, er både hygiejnisk og effektivt i kampen mod anspændte muskler i ansigtet. Og så er det ualmindelig bekvemt, når man er doven. Det giver god mening at veksle mellem de forskellige metoder, og de har hver deres fordele. Med fingrene kan du mærke, hvilke områder der kræver mere opmærksomhed. Med bolden føler jeg, at jeg kommer i dybden på en helt anden måde og Foreo er som sagt hurtigt og bekvemt.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

8 kommentarer

  • Elisabeth

    Foretrækker i Clasonic eller Foreo? Jeg bruger en Clasonic lige nu, men overvejer at skifte den ud med en Foreo :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Elisabeth
      Til at massere med helt klart Foreo, det kan Clarisonic slet ikke på samme niveau. På rensefronten er det som at sammenligne pære og æbler… De er meget forskellige. Følg linket i indlægget herover og læs om de væsentligste forskelle :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker min Foreo! Den er en fast del af min hudplejerutine – og jeg anbefaler den til de fleste :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har længe set på Foreos Luna modeller, har dog aldrig fået købt en. Ved I hvordan ens hud typisk vil reagere, når man bruger et renseapparat for første gang? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cendie Dyekjær-Themsen

    Jeg elsker min Foreo Luna! Den er mild og mere skånsom end nogen rensebørste jeg har prøvet. Det er simpelthen noget af det bedste ved badet – balsam i og så “rystepudseren” som min mand kalder den. Den vibrer på en måde som både føles afslappende, men osse sætter gang i cirkulationen. En iltning – mund til mund til min underhud 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er lidt sent ude, men Foreo Luna er så god hvis man har fået vand i ørerne, eller ens ører på anden måde har det træls.
    Jeg presser den forsigtigt på huden øverst hvor øret sidder fast på hovedet (hvis det giver mening) og kører den så langsomt ned, om bag kæben, og så op bag øret. Det letter og løsner, hvis der sidder vand derinde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Louise
      Det er da et vildt spændende tip! Tak for det :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabatkode: Spar 15 % på Feelunique