Garnier Ambre Solaire: Solid solcreme fra den franske lillesøster

Tirsdagstip: Sådan bruger du Alt i en Beskyttelse

Alt i en Beskyttelse

Først og fremmest skal du have tak for at modtage vores Alt i en Beskyttelse så helt utrolig godt. Det er vi simpelthen så glade for og stolte over. Når man lancerer et produkt som Alt i en Beskyttelse, kræver det ofte lidt forklaring. I hvert fald får vi temmelig mange spørgsmål om brugen af den. Derfor har jeg besluttet mig for at skrive en lille vejledning, så vi kan få ryddet de værste misforståelser af vejen. Hvis det er noget helt andet, du er i tvivl om, så spørger du naturligvis bare i kommentarfeltet herunder, så sørger vi for at få svaret hurtigst muligt, selvom der i øjeblikket er lidt længere ventetid end normalt.

En gylden middelvej
Det har taget flere år at nå frem til en formulering, vi var tilfredse med. Vi har testet individuelle solfiltre, vi har prøvet med den ene og den anden konsistens, der er blevet skruet op og ned for ingredienser og farve… og så blev den sendt til test af SPF. Vi gik oprindeligt efter en SPF 30, så vi var lykkelige, da den var SPF 40, vi kunne naturligvis godt have skruet endnu mere på mængden af filtre og så videre, men det betød, at vi skulle starte forfra igen, og vi blev enige om, at en gylden middelvej mellem SPF 30 og SPF 50 ville passe bedre både til os, men også til vores skønne læsere.

Det er en RIGTIG solcreme
Flere af vores læsere og trofaste støtter har været i tvivl om, hvad det egentlig er for et produkt, selv vores søde forhandlere har været i tvivl, og det er naturligvis os, der ikke har fået formidlet budskabet klart nok. Så helt enkelt: Ja, Alt i en Beskyttelse er en RIGTIG solcreme.
En solcreme skal man bruge mellem en kvart og en halv teske af til ansigt og hals, før man kan regne med at være dækket af den SPF, der står på produktet, det betyder også, at du skal påføre den cirka hver anden time, hvis du er i solen.

Hvorfor er der farve i?
Der er en del, der er ret så trætte af farven. Og det forstår jeg godt, hvis den ikke passer. Derfor testede vi den naturligvis på en lang række forskellige hudfarver, inden vi besluttede os for den meget transparente nuance, Alt i en Beskyttelse har i dag. Hvis du trykker den ud på hånden, og straks kan se, at den er for mørk eller lys, så har du ikke testet den rigtigt. Når jeg tester den på armen ser den alt for mørk ud, når jeg fordeler den halve teske, jeg bruger, i ansigtet og på halsen, kan jeg slet ikke se farven. Den ”smelter” ind i huden, og den forskel jeg kan se, er ikke farve men en forfinende effekt på mine porer, rynker og nuance forskelle.
Farven er tilsat for at mindske det blålige skær, som de mineralske solfiltre har, så hvis du synes, at den er for lys, kan du med fordel bruge den som primer. Er den for mørk, forestiller jeg mig, at det er MEGET svært eller nærmest umuligt for dig at finde den rigtige foundation? Lad være med at fortynde den med en creme, og hvis du endelig gør det, vælg da en solcreme.

Måske to lag…
Men er en halv teske ikke ret meget? Jo, det er da! Men det er altså den mængde der skal til. Det er ikke os, der har besluttet, at det er mængden, man bruger, når SPF bliver målt. Personligt pumper jeg hele balladen ud i hånden på en gang, og derefter fordeler jeg det i klatter rundt i ansigtet, hvorefter det bliver smurt ud i et jævnt lag over det hele ansigtet og på halsen. Pas på du ikke står tilbage med en hel masse produkt på hænderne, resterne kan du eventuelt tørre af på halsen.
Hvis du synes, den metode er for besværlig, kan jeg anbefale at smøre cremen på af to gange. Selvfølgelig skal du lige være opmærksom på, at den lige skal have lidt tid, det er fordi, de flydende ingredienser skal fordampe, det er ikke anderledes end andre cremer.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

44 kommentarer

  • Cæcilie

    Jeg har elsket den siden dag 1! ❤ Og dag 1 var med bævende hjerte på ferie i Sydeuropa. Og det gik så fint. Jeg blev slet ikke rød i ansigtet (i modsætning til på kroppen).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Kære Cæcilie
      Wuuhuuu, hvor er det godt at høre <3

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej pudderdåserne.
    Tak for et fantastisk og genialt produkt. Det er det bedste, jeg er stødt på i flere år, og jeg er SÅ vild med det. Jeg elsker farve (eller nærmere hvordan den føles som et viskelæder på huden og gør huden så fin), konsistens, solfaktoren, og at den på mirakuløs vis holder formidabelt på min makeup!?

    Et lille spørgsmål.. Ved fuld solfaktor siger i, at det skal svare til en halv teske. Hvor mange pump er det ca? To styks?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Line
      Vi har netop haft en lidt sjov e-mail korrespondance om netop dette spørgsmål, og det er simpel matematik:

      En teske er cirka lig med 5 ml, så en 1/4 teske = 1,25 ml

      Der er 50 ml i en Alt i en Beskyttelse, og der er ca. 248 pump i et produkt = 50 ml /248 pump = 0,202 ml pr pump.

      Så man skal altså bruge 6,19 pump for at få 1,25 ml…

      Det er ret meget, men vil også være rigeligt til de fleste. Selv bruger jeg 6 pump, hvis jeg kun smører ansigtet og cirka 8 pump, hvis jeg tager udskæringen med.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette Saatterup

    Hej 😊
    Jeg har købt aha serum, ansigtsolien og nu også alt i en beskyttelse. Jeg må indrømme, at jeg føler, min hud føles tør og lidt stram….
    Efter at have læst Jeres kommentarer, tror jeg, det simpelthen er fordi, jeg har brugt for lille mængde. Jeg har brugt ca 2 pump og skal altså bruge mindst 6 😊😊😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Anette
      Hvis du har knastør hud, så skal du nok have noget fugt indenunder, for selvom der er hyaluronsyre i, så er den ikke særligt fugtgivende.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anette Saatterup

      Hej Helene 😊
      Mange tak for hurtigt svar.
      Hvilken creme vil du anbefale, at jeg skal bruge indenunder?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Du siger, du har købt ansigtsolien? Hvad hvis du bruger AHA serum først, derpå lidt ansigtsolie og så Alt i en beskyttelse? (Den kombination bruger jeg selv)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lene johanneson

      Jeg mænger mig lige her, da mit problem er identisk :-) jeg brugte før AHA, olien og til sidst antiage. Har prøvet at bytte antiage ud med den nye beskyttelse. Men min hud reagerede efter få dage. Er død ærgerlig over det. Jeg kan vel næppe give mere fugt end med olien under?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg vil så gerne elske dette geniale produkt, men min knastørre hud strammer også til, når jeg bruger den. I foreslår i en kommentar, at komme fugt indenunder. Som fx hvad? Jeg bruger en fhv fed dagcreme…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Camilla
      Hvilken creme er det, du bruger under?
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg spurgte i sidste indlæg om solcremen, om der er noget indhold stammende fra hvede i. Og tilgiv, hvis I svarede der efter jeg tjekkede sidste gang.
    Jeg er lidt rusten på ingrediensnavne, fordi jeg bare har brugt jeres alt i en creme og Trilogys hybenkerneolie i meget lang tid, så jeg kan ikke helt gennemskue den relativt lange ingrediensliste på det her produkt.

    Men jeg mangler i den grad en solcreme og er lige nu på ren zinkpasta fra apoteket …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Kære Liselotte
      Det undersøger jeg straks og vender tilbage med svar hurtigst muligt.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Helene,

      Jeg endte med at købe den i Matas en dag. Og jeg kan med hvedeallergi + mange andre allergier bruge den uden kedelige reaktioner.

      Den har en fin farve, der ikke er for meget selv om jeg er et sted mellem lyserød og kitfarvet.

      Og endelig så dufter den ikke af noget, så parfumeallergikeren i mit liv overlever, at jeg bruger den.

      Så en win-win-win situation :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Hed Pudderdåser! Jeg elsker også dette produkt og bruger T zone peeling indenunder. Jeg har meget fedtet hud, og arbejder som køkkenchef i varme, damp og fedtsprøjt som ikke ligefrem hjælper på en fedtet hud i løbet af dagen… Jeg har dog oplevet en væsentlig forbedring med jeres nye produkt – der går faktisk flere timer ekstra inden jeg begynder at fedte til i løbet af dagen :-) Jeg er glad! Men jeg har bare et forslag til et indlæg: Jeg kunne godt tænke mig at høre mere detaljeret om skabelses processen i et produkt som eksempelvis dette. Fra tanke til handling, hvordan foregår det? Hvorfor koster dette eksempelvis mere end jeres andre produkter og hvilken modstand møder I undervejs? Synes det er spændende at vide noget om :-) Tusind tak for en fantastisk blog og effektive produkter – kan oplyse at der var udsolgt 5 steder før jeg fandt cremen..!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Endnu et rigtig godt produkt fra jer, tillykke med det. Forstår ikke helt det med, at SPF holder 2 timer hvis man er i solen. Vil det sige, at man kan have det på indendøre i flere timer, før man går ud i solen. 😎

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg ha egentlig ikke et spørgsmål til alt-i-en cremen, som jeg synes fungerer rigtig godt. Men i stedet til t-zone peelingen. Efter mange år med flydende renseprodukter stod jeg klar med vatrondellerne da jeg skulle bruge min t-zone peeling for første gang. Men så kom der en “creme” ud af bøtten ;) Nu er mit spørgsmål så om jeg bare skal fordele den med fingrene eller om jeg skal køre vatrondel rutinen? Jeg har indtil nu gjort det med fingrene og synes det er nemmest. Men hvad er meningen? Og så vil jeg i øvrigt lige sige at jeg allerede efter få dage synes jeg kan se at mine porrer på næsen er renere og mindre og at min hud generelt ser sundere og friskere ud – så tak for endnu et godt produkt :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Der er ingen grund til at bruge vatrondel. Fordel den med fingrene i ansigtet. Den skal blive siddende på huden :)

      Dejligt at høre, at den allerede virker

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linette

    Er det nødvendigt at vaske den af om aftenen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Ja, du skal fjerne den om aftenen – enten vaske den af eller bruge makeupfjerner eller lign. Vand er ikke nødvendigt, hvis du ikke kan lide vand i ansigtet om aftenen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Et spørgsmål om SPF og holdbarhed: Når jeg smører denne faktor 40 med 6 pump ud i ansigtet om morgenen klokken 6:30, og jeg så bruger størstedelen af dagen indendøre på kontoret – hvad er jeg så beskyttet med klokken 16 når jeg går fra arbejdet? Man siger jo at man skal forny sin solcreme hver anden time, men hvis man hverken sveder eller noget, hvor meget svinder så af faktoren?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Hej kære Pudderdåser! Tak for en skøn og informativ blog. I gør virkelig et godt arbejde!! :)
    Jeg er meget glad for jeres produkter, specielt AHA-serum, og Advanced Night Repair, som I også er fan af. Jeg tænker derfor om I kan svare mig på, om jeg trygt kan anvende disse produkter, mens jeg er gravid? Jeg er klar over, at holdningerne angående just dette er meget individuelle, og jeg er ikke hysterisk på nogen måde. Jeg har forsøgt at google mig til et fornuftigt svar, men jeg finder kun frem til amerikanske skræksider, hvor ALT er farligt og skadeligt, så det bliver jeg ikke ligefrem klogere af.
    Siges skal, at jeg bruger ikke produkterne hver dag, og heller ikke samtidig, men i stedet når jeg vurderer, at min hud trænger til det. Den har været lidt følsom på det sidste, så der har den fået fred. Dog er jeg så glad for begge produkter og deres effekt på min hud, at jeg har svært ved at bære tanken om ikke at bruge dem de kommende knap 6 måneder ;) Håber på jeres input.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Selvom jeg har fulgt jer i flere år, er jeg stadig newbie :P

    Men spørgsmål: man skal fornye hver 2. time – hvordan gør I lige, når man også har blush, pudder osv i hovedet ? :) Det er jo lidt en større omgang, hvis man skal til at fjerne det hver 2. time og påføre nyt igen? Og tænker, at det må blive en lidt smattet omgang at se på, hvis man bare fylder på ellers ? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Madsen

    I starten af sæsonen passede farven perfekt til mig, men nu hvor jeg er blevet mere brun, er det jeg er nødt til at supplere med foundation, hvilket er ærgerligt, da det var let med denne alt i én dagcreme. Jeg har også et ønske om, at den kunne være mere mat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Ja undskyld nu kommer jeg ridende på min bebumsede kæphest igen men kan man bruge alt i en beskyttelse når man har akne. Med T-zone peeling har jeg endelig fået styr på mine bumser i ansigtet ,den er desværre for dyr at bruge på hele kroppen og så skal man jo bruge en solcreme helst en der ikke ødelægger det gode resultat

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Maria. Vi har ikke brugt noget i den, som vi ved giver problemer med akne eller bumser. Kan vi så garantere at ingen får udbrud af bumser af den? Nej. Det er umuligt, det vil jeg aldrig. Få en tester og prøv :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg har netop været i gang med at teste solcremen, og mit første indtryk var, at den alene er for skinnende men til gengæld fungerer rigtig fint som underlag for mineral foundation.
    MEN desværre var jeg nødt til at stoppe med at bruge den efter fire dage, af to årsager:
    Før det første fik den min hud til at føles meget tør/stram på trods af, at jeg brugte den oven på min normale ansigtscreme m.m.
    Dernæst kunne mine øjne slet ikke tåle den, selv om jeg holdt afstand til øjenomgivelserne. Selve øjet sved meget, ligesom øjenlågsrande øverst og nederst sved, kløede og blev fyldt med sår. Det er desværre ikke det første produkt, mine øjne reagerer sådan på, men det er ikke lykkedes mig at identificere synderen – har I et bud på, hvilken ingrediens i jeres creme, der kan forårsage en sådan reaktion? Jeg vil så gerne have mysteriet løst…
    Super ærgerligt, for jeg håbede, at jeg endelig havde fundet en god solcreme til ansigtet, som ikke gav mig uren hud :-(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Tine. Det er jeg ked af at høre. Og nej, ikke noget godt bud overhovedet. Sådan er det bare nogle gange. Håber du finder en anden, som du er glad for. Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hejsa.
    Jeg er i medicinsk behandling imod acne, og har fået strenge ordre på ikke at bruge cremer med olier i. Er der olie i jeres ‘alt i een beskyttelse’? – jeg har lige købt jeres t-zone peeling og skal da helt klart udvide udvalget af jeres produkter herhjemme. Er helt solgt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Malene
      Først og fremmest vil jeg takke dig for støtten og tilliden <3
      Hvem har givet de strenge ordrer? Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad du har fået, men din hud tørrer jo HELT ud (med de fleste af midlerne i hvert fald). Anyways, der er olie i Alt i en Beskyttelse se ingredienserne her.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg synes simpelthen alt i en beskyttelsen er et af de bedste produkter jeg nogensinde har prøvet! Så er det sagt! I må ALDRIG stoppe med at producere det!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia F

    Hej Dåserne :-)
    Tror mit opslag blev væk, så jeg sender det lige igen :-)
    Er det nok at bruge jeres solcreme i udlandet hvor der er rigtig meget sol? eller vil i anbefale et andet produkt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Ja det er det bestemt. Men husk resten af kroppen også :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Mia
      Nej, du har bare skrevet det under et andet indlæg ;-) Du får bare svaret her også :-)
      En almindelig dagcreme er det langt fra, Alt i en Beskyttelsen er SPF, primer og let makeup i et produkt. Du kan læse meget mere om anvendelsen i indlægget Tirsdagstip: Sådan bruger du Alt i en Beskyttelse
      Når man taler SPF, er det altid mængden af creme, der afgør om den beskytter godt nok.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Nu spørger jeg her, selvom det ikke har noget med det nye produkt at gøre… Jeg læste forleden nogle tips fra Rudolph Care om hvordan man får mest muligt ud af sine plejeprodukter. Der skriver de at man skal påføre fugt før serum fordi fugtet hud trækker de gode egenskaber fra serumet bedre ind.
    Jeg bruger jeres AHA-serum og Alt I én cremen eller Antiage bagefter, da det jo står på produkterne – men vil det være bedre at gøre det omvendt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Sisse. Du skal bare ignorere, at AHA serum hedder “serum”. Det er lidt dumt egentlig. Brug den først – lige gyldigt hvad den hedder. Det er ikke den type produkt, Rudolph taler om overhovedet.

      Når hun taler om “serum”, så er det nok nærmere et serum som vores antiage ansigtscreme. Der jo egentlig er hvad mange andre ville kalde et antiage serum. Så hvis du vil prøve det, så brug Antiageansigtscremen ovenpå Alt i en cremen.

      Men altid AHA serum først – det er et syreprodukt og en kategori helt for sig.

      Jeg håber, at jeg giver mening :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sisse

      Det giver god mening! Tak :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Kære pudderdåserne
    Jeg fik i sidste uge jeres alt i en beskyttelse i gave og Wow! Den fungerer helt fantastisk for mig. Jeg har meget lys hud og farven er helt perfekt. Derudover udvisker den fuldstændig alle små pigmentfejl og linjer, så min hud bliver helt porcelænsagtig at se på. Jeg er så begejstret for at have opdaget dette produkt, som jo tilmed har fantastiske nogle ingredienser med dejlige egenskaber. Jeg ville genkøbe produktet selv som en foundation, men det er endnu mere skønt at det er en solcreme samtidig! Foundations synes jeg ofte får min hud til at se tør ud og har en tendens til at fremhæve linjer, helt modsat hvad dette produkt gør. Skal lige siges det er første gang nogensinde jeg har lavet så god en anmeldelse til noget som helst produkt og jeg er i den grad en hudpleje entusiast ;)
    Stort tak herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Natascha. Tusind tak. Hvor er det bare en fantastisk ros at få <3 Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Garnier Ambre Solaire: Solid solcreme fra den franske lillesøster