Fredagsfavorit: Depend O2 With Love From Cuba

Bly og paracetamol: Hormonforstyrrende højdespringere

Hormonforstyrrende stoffer er her, der og allevegne. I hvert fald i medierne. Men hvilke er vigtigst, og hvor bliver vi udsat for den største eksponering? Det har været så godt som umuligt at få et svar – eller bare et kvalificeret gæt – på før nu.

Miljøstyrelsen har nemlig udgivet en stor rapport over, hvor småbørn og ufødte børn bliver udsat for den største eksponering af hormonforstyrrende stoffer. En arbejdsgruppe med eksperter indenfor flere områder har set på børnenes samlede udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. Og de store syndere er bly og paracetamol.

Den hormonforstyrrende effekt måles i RCR, der er en særlig enhed for at måle den slags. I dette skema kan I se en oversigt over de største syndere, når det kommer til at bidrage til den samlede RCR (Paracetamol er ikke medtaget her).

Kilde: Miljøstyrelsen

Kilde: Miljøstyrelsen

Før I nu smider alle panodiler i skraldespanden, så er det vigtigt at påpege – som rapporten også gør, at: “det Europæiske Lægemiddelagentur flere gange har vurderet tilgængelige data og studier med mennesker og dyr, og ikke har kunnet finde tilstrækkelig evidens for en sammenhæng imellem paracetamol og antiandrogene effekter. Derfor anbefaler Lægemiddelstyrelsen stadig paracetamol som førstevalg til smertebehandling for gravide og børn.”

En høj RCR siger altså ikke i sig selv noget om dokumenterede skadelige effekter – dem kan man nemlig ikke finde her. Panodil er stadig førstevalg til smerter hos gravide og børn.

Bly er derimod en anden historie. Det ved man en masse om de skadelige effekter af. Derfor har bly også været forbud i benzin i mange år. Men når først bly har spredt sig i miljøet, så forsvinder det ikke igen. Læs mere i historien i Ingeniøren.

Men det her handler jo om kosmetik og her finder vi heldigvis hverken bly eller kviksølv. I den næste tabel kan I se samtlige i undersøgelsen medtagne stoffer:

Kilde: Miljøstyrelsen

Kilde: Miljøstyrelsen

Butyl- og Propylparaben, BP-3, Siloxan D4, OMC og BHT er de stoffer, vi kan finde i kosmetik. (Triclosan er i denne sammenhæng medtaget fordi det findes i indeklimaet).

BHT bruges som konserveringsmiddel i både fødevarer og kosmetik. Miljøstyrelsen vurderer i rapporten, at det bidrager væsentligt til den samlede RCR. Dette er dog baseret primært på optag fra fødevarer, og der er væsentlig usikkerhed om, i hvor høj grad BHT optages fra kosmetik.

For butyl- og propylparaben og OMC ses høje RCR-værdier ved et teoretisk eksponeringsscenarie, men da butyl- og propylparaben er forbudt at anvende i kosmetiske produkter til børn under 3 år ses en meget lavere faktisk eksponering.

Dette stemmer også i høj grad overens med vores egen oplevelse. Butyl- og propylparaben ses ekstremt sjældent i dag. Når vi ser parabener, er det methyl- og ethylparaben, der ikke har de østrogenlignende effekter som butyl- og propylparaben i teorien kan have.

Octyl methoxycinnamate er et gammelt UVB-filter, som vi sjældent ser i brug. Det ses hyppigst i “økologiske” solcremer, hvor det anprises som et solfilter, der stammer fra kanel. Det findes også ofte i amerikanske produkter. Læs mere om solfiltre her.

D4 og BP-3 fandtes ikke data for eller i meget lave mængder. BP-3 er det ellers meget udskældte filter benzophenone-3, og det er lidt overraskende, at det ikke er fundet her. D4 er cyclotetrasiloxane, der ifølge visse undersøgelse kan være problematisk at indånde gennem for eksempel en sprayflaske med hårspray. D4 kan findes som et restprodukt i D5 (cyclopentasiloxane), hvilket måske ringer en klokke, hvis man læser med hos TÆNK.

Læs hele historien i Ingeniøren om rapporten fra Miljøstyrelsen 

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

2 kommentarer

  • Ea

    Hvis man gerne vil vide mere om, hvad man bør tænke om som gravid/kommende gravid, kan jeg varmt anbefale at læse om professor i miljømedicin, Philippe Grandjeans forskning. Han har også skrevet bogen “Kemi på hjernen – går udover enhver forstand”. Han er en kæmpe kapacitet på området.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • isa

    Ja og i morgen publicerer TÆNK vel en artikel om dette og kører det helt op i usete højder, hvor de forvirrede forbrugere smider deres helt okay kosmetiske produkter ud af frygt for at der skulle være noget farligt i.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagsfavorit: Depend O2 With Love From Cuba