Tirsdagstip: Drop mascara

Hampefrøolie: Cannabis i din creme

TBS Hemp Soap On A Rope

Foto: The Body Shop

Debatten om de mulige sundhedsmæssige fordele ved cannabis raser igen, og det har også skabt et øget fokus på planten indenfor hudpleje. Produkter med hampefrøolie har altid været at finde på hylderne, men olien er blevet moderne igen. Og med god grund for hampefrøolie ehar gode egenskaber for tør og irriteret hud.

Cannabis er navnet på den plante, man bruger til at lave alt lige fra hash til proteinpulver. Cannabis-planten findes i flere forskellige arter og variationer.

Hampeolie findes i mange etablerede hudplejeprodukter. Det er en industrielt fremstillet olie af frøene fra cannabis-planten. Den indeholder ingen euforiserende stoffer og heller ikke de cannabidioler, der giver medicinsk cannabis og CBD-olie deres egenskaber. Til gengæld er hampeolien rig på essentielle fedtsyrer og Omega 3, 6 og 9 – kort sagt alt hvad tør hud har brug for. Hampeolie er derfor også blevet undersøgt for især dets effekt på atopisk eksem, der blandt andet skyldes tør hud. Dette studie har fundet en positiv effekt ved at indtage hampeolie mod atopisk eksem. Men der er desværre ikke publiceret meget forskning i hampeolie på huden. Der er dog næppe tvivl om at oliens indhold af førnævnte fedtsyrer gør det til en fantastisk olie at smøre på tør hud. Jeg har selv været helt solgt, siden jeg første gang for alvor oplevede effekten i denne helt simple blanding af sheasmør og hampeolie. Der bliver også forsket i de positive effekter af cannabinoider på for eksempel fedtet hud og akne, men du finder ikke cannabinoider i store mængder i almindelig hampeolie.

Props & Pearls Vulva Lip Balm
Props & Pearls lækre fede balm er skøn til tør hud overalt på kroppen og ikke kun i intimområdet (hvilket den nu ellers også er god til). Den er en helt simpel blanding af sheasmør og hampeolie, og anvendelsesmulighederne er uendelige. Den er helt uden parfume og var første gang, jeg selv stiftede bekendtskab med hampeoliens egenskaber. Læs også denne tidligere anmeldelse. Kan købes hos Props & Pearls for 129 kroner.

The Body Shop
The Body Shop har lavet produkter med hampeolie i mange år, også før det igen blev moderne. Hemp-serien fra The Body Shop indeholder gode produkter – især håndcremen, men duften er ganske overvældende. Enten kan man lide duften, eller også… ja for os er det desværre det sidste. Prøv at dufte til dem, før du køber. Find Hemp serien hos i The Body Shops butikker eller på online på The Body Shop.

Dr. Organic
Dr. Organic er en engelsk serie af plantebaserede produkter, der kan findes i danske helsekostbutikker. Seneste skud på stammen er en serie med hampeolie bestående af alt lige fra håndcreme til hårshampoo tilsat hampeolie. Generelt er produkterne fra Dr. Organic dog meget parfumerede, cremerne er lettere, og indholdet af hampeolie er langt fra så højt som hos de andre på listen her. Dr. Organics sortiment er kæmpestort og titel-ingredienserne spiller desværre ofte en birolle i det enkelte produkt. Du kan købe Dr. Organic i helsekostbutikker og online.

Hampefrøolie
Hvis du vil prøve, hvad hampefrøolie kan gøre for din hud, hvorfor så ikke bare prøve den rene vare? Hjemme hos Helene står der altid en flaske økologisk Hampefrøolie fra Urtekram. Den gennemfugter huden og beroliger rød og irriteret hud. Hampefrøolie kan kan købes i Irma, Matas og helsekostbutikker mm. Urtekrams Hampefrøolie koster 130 kroner for 500 ml. i på Matas.dk.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Produkter med hampefrøolie

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Drop mascara