Et monster i maven

T-Zone Peeling til manden – nu uden lyserød

T-Zone Peeling til mænd

Vi har fået rigtig mange ønsker fra mænd og især fra deres koner og kærester: Vil I ikke nok lave en serie til mænd? Og nej, det vil vi selvfølgelig ikke!

Selvom indholdet i vores produkter er lige så velegnet til mænd som til kvinder, lader vores lyserøde emballage åbenbart til at afskrække mange. Hvilket er en skam, for hvis der er nogen derude, der har brug for T-Zone Peeling, så er det alle dem, der barberer sig i ansigtet hver dag. Man finder næppe en mere oplagt aftershave end T-Zone Peeling med dens effektive indhold af salicylsyre.

Så værsågod her er den: T-Zone Peeling til manden. Helt samme ingredienser men i en begrænset periode med en forsigtig, grå og minimalistisk etiket. Bortset fra undertitlen og farven er det altså helt det samme produkt, som den T-Zone Peeling du kender.

Forskellen på herre- og dameprodukter
Der er normalt ingen meningsfuld forskel i indholdet på produkter til mænd og kvinder. Produkter, der bliver solgt til mænd, adskiller sig normalt på to måder: Duft og emballage. Der findes ikke særlige ingredienser, der er mere velegnede til mænd end til kvinder. Og da vi ikke har parfume i vores produkter, så er der kun emballagen tilbage. For både mænd og kvinders hud har brug for præcis den samme hudpleje.

Den ultimative aftershave
Den lille forskel og fordel, der alligevel er værd at fremhæve er barbering. Og det er netop den, der gør T-Zone Peeling så oplagt til manden, at vi nu har valgt at lave netop den i en særlig version til de lyserød-forskrækkede.

Indholdet af 2% salicylsyre samt 1% niacinamid gør T-Zone Peeling til den perfekte aftershave. Ligesom salicylsyre kan forebygge hudorme og bumser, kan den også forebygge røde knopper, irritation og indgroede hår efter barbering. Brug den i hele ansigtet efter barbering – og igen om aftenen. (Og ja, T-Zone Peeling er selvfølgelig også den perfekte aftershave til resten af kroppen, uanset om du er mand eller kvinde).

Spørgsmål og svar

Virker T-Zone Peeling til manden anderledes eller bedre end T-Zone Peeling? Nej – der er kun farven på etiketten til forskel.

Skal jeg kun bruge den i T-zonen? Nej, du skal bruge den i hele ansigtet, på halsen, på ryggen eller hvor du nu bruger den.

Hvor ofte skal jeg bruge den? Start med at bruge den en gang om dagen i hele ansigtet efter barbering. Når du har gjort det i 2-4 uger, så kan du øge til 2 gange om dagen. Den anden gang bruger du den bare direkte på tør hud.

Skal den ikke vaskes af? Nej, du skal smøre den på og lade den blive på huden.

Er der bivirkninger? I starten kan du opleve en let prikken, lidt irritation eller måske endda flere bumser end du plejer at have. Det er helt almindelig og går over igen. For at mindske risikoen for bivirkninger i starten skal du nøjes med at bruge T-Zone Peeling til manden gang om dagen i de første 2-4 uger, indtil din hud har vænnet sig til den.

Hvorfor lugter den sådan? Salicylsyre har en skarp lugt. Vores produkter er uparfumerede, og derfor kan vi ikke bare maskere lugten med parfume. Den skal have den lugt, der er ikke noget galt med dit produkt.

Kan jeg ikke lige så godt bruge den lyserøde, selvom jeg er mand? Jo!

Læs mere om T-Zone Peeling her – indholdet er som sagt helt det samme.

Her kan du købe den
T-Zone Peeling til manden koster 195 kroner for 50 ml. – samme pris som T-Zone Peeling. Vi har kun lavet et begrænset parti, og du kan indtil videre kun købe den direkte hos os på GoshCopenhagen.dk.

OBS: Du kan forudbestille den nye T-Zone Peeling allerede fra i dag, men den er først klar til levering omkring start uge 15.

17 kommentarer

  • Christine

    Åh er det, er det ikke?… Det må da næsten være en aprilsnar ? :-D men håber snart at se mere fra jeres hånd! Mangler en altid en god let og økonomisk rimelig solcreme – gerne med mineralske filtre. Og måske en foam Wash eller cream cleanser… 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Ha ha okay, så er det bare datoen der driller mig :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Jeg elsker jeres t zone peeling! Damen i Matas havde dog nær fået et hjertestop, da jeg sagde, at jeg efterfølgende brugte jeres alt i en creme i ansigtet. Det mente hun bestemt ikke man kunne, da det er en bodylotion, og det måtte man ikke bruge i ansigtet? Synes dog jeg har læst det modsatte her på jeres blog, eller er jeg helt galt på den?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • isa

      Pointen med alt i en er vel at man kan bruge den alle steder, så det er nok bare matasdamen der er lidt forvirret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Østergaard Madsen

    Har nu brugt t-zone peelingen 2 gange om dagen i 2 uger og har ikke haft en eneste bums siden. Er happy!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tat

    Tror min kæreste vil være interesseret i den! Er den også god til ar fra bumser? Og lige en anden ting, anbefaler i at man bruger solcreme hver dag, nu når der er syrer i, eller er det ikke så vigtigt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Tat. Ar fra bumser er lidt kompliceret. Det kommer an på om det er gamle eller nyere ar? T-Zone Peelingen er god til rødme efter bumser og bumser men ikke til gamle ar. Og ja, solcreme er meget vigtigt. Det er det altid. Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tat

      Tak for svar!
      Øv, det er både når der kommer ar fra nye bumser, men det er også gamle ar han gerne vil få til at synes mindre :/ kunne Aha serumen måske være bedre til dét?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeg synes bestemt han skal starte med T-zone Peelingen og først få styr på at forebygge nye bumser. Gamle ar er vanskelligere at behandle og AHA er heller ikke nogen mirakelkur til det. Tag det en ting ad gangen og start med T-zone Peelingen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er den her peeling neutral i duften da jeg er allergisk?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Morten. Den er helt uden parfume. Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • BHA-fan

    Hej dåserne :)
    jeg går med en drøm om at i laver et flydende eller på anden måde lettere udgave af eres t-zone peling. Den er nemlig desvære ikke hel god til fedtet hud… (hvis man allerede ligner en der har smurt en spiseskefuld olivenolie i kryderen ser man sig helst fri fra at smøre sig ind i creme eller andre ‘fugt givende’ produkter.)
    MVH BHAfanen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Line
      Det er ikke et fugtgivende produkt trods konsistensen. Salicylsyre vil på sigt normalisere olieproduktionen, så vi har mange glade brugere af T-Zone Peeling… også dem med fedtet hud. Har du prøvet den i en periode? Ellers vil jeg anbefale dig at du bruge denne fra The Ordinary (NR. 9)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Øv altså. Det ser ikke ud til, at produktet bliver solgt længere. Jeg var ellers helt klar til at købe det. Er der mere mandeemballage på tegnebrættet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Kære Signe
      Nej, det var en joke, det er jo præcis det samme produkt. Du kan købe den lyserøde og så let som ingenting pille etiketten af. Så kan du skrive nummer eller hvad som helst andet på.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et monster i maven