Derfor skal du aldrig vælge en for lys concealer

Tirsdagstip: Smid filtret

Helene facetunet

Vi retoucherer aldrig og bruger ikke retoucherende eller forskønnende filtre. I anledning har vi mishandlet et tidligere lørdagslook med både Facetune og et “glamourfilter” fra Snapseed – vi lover vi ikke gør det igen! Se originalen her.

Du må ikke misforstå mig, jeg elsker Instagram, jeg elsker, at der er nogen, der gør sig superumage for følgernes skyld… Men jeg synes også, at det er farligt. Tidligere har jeg berørt emnet om at tage skjoldet af, smile til verden og møde andre som den man nu en gang er. Det, synes jeg, er vigtigt. Så vigtigt, at jeg altid bliver rigtig glad, både når You Tube’ere og Instagram’ere viser den mere upolerede side og et nøgent ansigt uden makeup.

Filterfri
Det bekymrer mig, at det er så almindeligt at anvende diverse filtre, redigere figuren eller udjævne huden, at man nærmest bliver anset som særling, når man lader være. Det er også nogle rigtig hårde kommentarer, man skal lægge øre til… eller også mister man følgere, fordi man ikke bare retter ind og lægger en masse lækre billeder i de rigtige farver op på profilen.
Jo, jeg synes da også det er pænt med et farvekoordineret feed, men det er ikke det eneste der betyder noget.

En, to… mange
Det er nærliggende at fortælle om en af mine egne oplevelser på Instagram, det kan selvfølgelig være et tilfælde, men det tvivler jeg alligevel på. Det havde været et skrækkeligt vejr, mit hår var blevet vådt af to omgange, og jeg havde sat det op i en knold. Da jeg kom hjem og tog håret ud, var jeg ved at dø af grin, for jeg lignede en heks. Det forevigede jeg med et billede på Instagram og i løbet af de næste par minutter mistede jeg ti følgere.

Er jeg god nok?
Ovennævnte hændelse udspillede sig på min private profil, og et kort sekund sneg usikkerheden sig ind på mig. For måske er jeg bare for grim? Heldigvis har jeg det glimrende med mig selv, så reaktionen blev et træk på skuldrene. Når det er sagt, ved jeg også, hvor meget det påvirker især unge mennesker, når de mister følgere eller når de læser de der modbydelige kommentarer. Og det gør mig både ærgerlig og rigtig gal, at nogen skal føle sig mislykket eller grim på grund af et tosset billede på et medie, der netop er til for at vise øjeblikket. Men især gør det mig vred, at dem, der sidder i den anden ende, dømmer eller hæver sig over dem, der netop viser virkeligheden, selvom den nogle gange både er grim og temmelig upoleret.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

9 kommentarer

  • Sejt skrevet. Og er enig, selvom der er kommet en form for kollektiv stemning omkring filtre, og det er pludselig lidt svært at passe ind uden. Hvilket faktisk er ærgerligt – især hvis det handler om beauty-instagrammers/bloggers.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elise

    Kan slet slet ikke få din historie om pjusket hår til at passe ind i min virkelighed! Jeg synes netop jeres konti er så dejligt ærlige og ligetil! Bliv endelig ved! Kæmpe skulderklap og krammer herfra :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene H

    Vi er ude på et skråplan, når man mister 10 følgere fordi man har lagt et “heksebillede” op på Instagram.
    Det siger mere om følgerne end det gør om dig Helene.

    En af grundene til, at jeg ikke selv er på de sociale medier er, at jeg synes det er så ufatteligt uinteressant med al den selv-iscenesættelse. Det er uanset om det gælder makeup, bagværk eller boligindretning.

    Til gengæld har jeg en svaghed for mennesker der har humor – især hvis de er uhøjtidelige samtidig.

    I en frokostpause hvor man snakker med kolleger, er det da alt andet lige sjovere at høre om den kollega der har taget billeder af “heksehår” end det er at høre om Det Perfekte Liv.
    Tilværelsen handler om små og store oplevelser, hverdag og fest, det er jo ikke ren flødeskum altid.
    Vi lærer noget af hinanden, når vi deler de historier, hvor vi dummede os eller var pinlige.
    En god griner er da meget bedre og sundere end at dunke sig selv og andre i hovedet med at man skal være perfekt og se perfekt ud.
    Og det bliver altså forfærdeligt kedeligt når vi alle skal se ens ud, gå ens klædt og have de samme vaser i vores bolig. Personligheder er interessante.

    God dag til Pudderdåserne :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg oplever af og til at diverse bekendtskaber lægger et filter på billeder af min (6 måneder gamle!!!!) Datter inden de poster det på sociale medier. Det bliver jeg bare så gal over. Jeg håber jeg kan give min datter så meget selvtillid at hun tør lægge billeder ud af sig selv uden filter når hun bliver teenager. Men jeg kan være i tvivl om hvorvidt det er realistisk. Jeg brækker mig over al den iscenesættelse. Det er så vigtigt at vi lærer vores børn at gennemskue det!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Pudderdåser :-)
    Jeg har et par spørgsmål til jeres AHA og BHA syre. Vil huden på sigt blive mere sart eller modstandsdygtig ved brug af dem? Og må de godt kombineres med Kimovi gèl med salt? :-)

    Mvh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Rikke. Generelt er svaret at de styrker huden på sigt. Dog vil nogle meget sarte hudtyper fx. dem med rosacea ikke kunne tåle AHA. De vil derimod have gavn af salicylsyren i T-zone peelingen, der virker antiinflammatorisk. AHA kan godt være for meget for meget sart hud.
      Og ja, du må gerne kombinere med Kimovi, bare du bruger syren nederst.
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Dejligt at høre :-) på Kimovi’s hjemmeside står der, at geléen kan bruges på angrebne områder i ansigtet, men det skader vel ikke at bruge den i hele ansigtet? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Rikke
      Nej du kan bare give den gas med Kimovi :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Super.
      Hvad vil I forresten anbefale til hud med røde pletter efter bumser? Og hvilken creme/olie til at forebygge alderstegn på kroppen? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor skal du aldrig vælge en for lys concealer