Fredagsfavorit: Smashbox Halo Highlighting Wand

03.03.17
Smashbox Halo Highlighting Wand

Smashbox Halo Highlighting Wand

Det er svært at lade være med at holde af Smashbox Halo Highlighting Wand, der først og fremmest er en skøn highlighter. I øjeblikket kan jeg nærmest ikke lægge den fra mig, med den kan jeg nemlig gå fra træt til frisk på et splitsekund. Eller i hvert fald på overfladen. Den sparer mig for brug af adskillige produkter og temmelig meget tid, og det er altså rart, at man kan springe over og vælge den lette løsning, når man helst ville være blevet i sengen mindst to timer længere…

Hverdagsmakeup
I dagligdagen bruger jeg efterhånden sjældent makeup, det afhænger lidt af, hvad jeg lige gider, og især hvad mine øjne gider. Derfor er Smashbox Halo Highlighting Wand en trofast ven på de dage, hvor jeg dropper både mascara og øjneskygge. De dage er det ikke meningen, at man kan se highlighteren, hvorfor både placering og mængde er helt diskret og naturligvis HELT tonet ud. Når jeg ikke har andet end CC Cream, bryn, highlighter, blush og læbestift på, lægger jeg en lille bitte smule i inderste øjenkrog, lige under brynet, og på amorbuen.

Til fest
Bare fordi man kan bruge den helt diskret til at friske ansigtet op i hverdagen, betyder det heldigvis ikke, at den er for diskret til fest… Der giver jeg den bare meget mere gas, og supplerer eventuelt med en highlighter mere på kindbenene. På de mere festlige dage bliver de ovenfor nævnte punkter markeret, men det foregår stadig helt diskret, derudover bliver kindbenene og området over brynene markeret.

Forskel
Der er to varianter af Smashbox Halo Highlighting Wand: Pearl, som jeg altid bruger, er kølig, men ikke på den der isnende måde, den er stadig så varm, at det ser naturligt ud. Den anden hedder Gold, og den har jeg kun prøvet på hånden. Gold er alt for varm til mig, da den virkelig lever op til sit navn. Hvis du er til de der varme og gyldne nuancer, så vil du med garanti elske denne nuance.

Her kan du købe det
Du kan købe Smashbox Halo Highlighting Wand på Smashbox’ danske webshop, hvor den koster 240 kroner. Du kan også købe Smashbox i StyleBox by Matas.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *