Sådan køber du Tarte i Danmark

Vidste du, at Tarte’s egen webshop sender til Danmark? Og der er gratis fragt UDEN ekstra dansk moms og told ved køb over 556 kroner.
Det var også en nyhed for os, og vi har testet det med en ordre. Det gik problemfrit. Tarte har altid været stort set utilgengældeligt i Danmark, så denne mulighed, som vi fik et læsertip om, er meget kærkommen.
Vi bestilte for 1.333 kroner onsdag den 18. januar og pakken kom med posten fredag 27. januar – 9 dage senere. Der kom ingen ekstra moms eller told på.
En del udsolgte farver
Der er mange udsolgte farver og varer på Tarte desværre, så man skal være hurtig, når de mest hypede produkter er på lager. Vi har købt tre klassiske Tarte-favoritter til test, som er blandt de produkter, der bliver lovprist mest på de amerikanske blogs. Farverne blev udvalgt blandt dem, der var på lager – der var desværre mange udsolgte farver. Og så impulskøbte jeg en mascara uden nogen dybere årsag.
- Amazonian Clay 12-hour Blush – farverne blev Flush og Natural Beauty som var dem, der var på lager
- Tarteist Quick Dry Lip Paint – vi købte Salty og Cheerleader.
- Aquacealer Concealer
- Lights, Camera, Lashes 4-in-1 Mascara
Og i må ikke spørge mig, hvordan nogle af produkterne er – jeg har ikke så meget som åbnet en æske endnu.
Sådan gør du
Først og fremmest skal du huske på, at amerikanerne som altid viser priser UDEN tax/ amerikansk moms. Det vil sige, at når du ser på priserne på Tartecosmetics.com, så skal du i dit hoved lægge 20 procent oveni.
Hvis du har rejst i USA, så ved du at det er almindelig praksis i butikker også at vise priser uden moms på skiltene. Når der her står at Amazonian Clay Blush koster 220 kroner, så koster den altså i virkeligheden 264 kroner.
Når du er på Tartecosmetics.com så skal du vælge Danmark som land oppe på det lille flag i øverste højre hjørne. Og når du har lagt din ordre og tjekker ud, så skal du vælge den fragtmulighed, der hedder DHL GlobalMail Parcel Direct. Så er told og moms betalt på forhånd.
Her kan du købe det
Makeup fra Tarte koster mellem cirka 140 kroner og op til cirka 330 kroner for paletterne. Og husk at der kommer 20% tax oven i alle priser! Du kan købe det på Tarte.com og der er gratis fragt ved køb over 556 kroner (+20%). Vælg DHL GlobalMail Parcel Direct – så kommer der IKKE ekstra told og moms på i Danmark.
Du kan også købe Tarte på QVC’s engelske site. QVC er et TV-shop netværk. Men udvalget er ikke stort og international fragt koster knap 5 britiske pund pr styk (!), så det bliver dyrt.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk
Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links
Elsker Tarte! Deres make-up er så godt.
Det kan godt betale sig at handle hos QVC, når de sælger Tarte sæt. Der kan godt være penge at spare, selv med den dyre forsendelse :)