Tirsdagstip: Blæs på reglerne

Bumse-bekæmpere: Tea tree oil

The Body Shop Tea Tree Oil

Tea tree oil er en æterisk olie udvundet af “the tea tree” – melaleuca alternifolia. Olien har et folkeligt ry for at have antibakterielle egenskaber og er derfor også et populært alternativt middel mod bumser. Men virker den?

Der findes mange studier af tea tree oliens egenskaber, og den har antibakterielle egenskaber. Den kan også bekæmpe svampesporer. Men derfra og så til at have en effekt på bumser er der et godt stykke vej.

Studie med særlig høj troværdighed
Cochrane er en uafhængig non-profit ngo, der består af over 37.000 frivillige forskere mm. i over 130 lande. Deres formål er blandt andet at indsamle og organisere medicinsk forskning og skabe et bedre overblik og mere viden. Resultaterne bliver publiceret i Cochrane Library.

Når et Cochrane studie når frem til en konklusion har det altså en helt særlig troværdighed. Og der findes netop et studie, hvor de har sammenlignet og opsamlet eksisterede data om alternative metoder til at behandle akne. Herunder tea tree oil. Studiet samler altså op på og konkluderer på baggrund af alt den eksisterende viden.

Og konklusionen er kort fortalt, at der er en smule dokumentation for, at tea tree oil har en positiv effekt på akne. Men undersøgelserne er af dårlig kvalitet, og der er også en risiko for bivirkninger, og vi har brug for flere undersøgelser, der lever op til moderne standarder.

Mulig effekt – risiko for irritation
Men en smule dokumentation vurderet af et Cochrane studie er langt over standarderne for, hvad vi har af dokumentation for de fleste andre kosmetiske produkter, du kan købe mod akne. Så tea tree oil er faktisk slet ikke noget dårligt bud. Problemet er risikoen for bivirkninger.

Tea tree oil er en æterisk olie, og du kan derfor også risikere bivirkninger ved brug i høj koncentration. Lokalirritation, allergiske reaktion, eksem mm. Den kan også udtørre huden på sigt.

Du må aldrig bruge en ufortyndet tea tree oil direkte på huden. Tea tree oil fra The Body Shop her er i virkeligheden en opløsning med 15% olie i og derfor sikker at bruge på huden. Den er dog opløst i alkohol, og jeg vil derfor ikke anbefale den til daglig pleje på grund af den udtørrende effekt fra alkohol. Jeg bruger den dog selv til spot-behandling.

Du kan købe den helt koncentrerede tea tree olien i helsekostbutikker, men så må du selv fortynde den.

Problemet ved at bruge tea tree oil til den daglige forebyggende behandling er altså, at det er svært at få fat i de gode egenskaber uden bivirkningerne. Der findes mange plejeprodukter derude med tea tree oil i forskellige former og koncentrationer. Jeg har intet grundlag for at fremhæve den ene frem for den anden. For at opnå en effekt og mindske bivirkninger, handler det om at finde et produkt, der bliver siddende på huden (ikke en ansigtsvask), ikke er alkoholbaseret og hvor koncentrationen er tilstrækkelig høj – se efter at den står i starten af ingredienslisten i stedet for slutningen (melaleuca alternifolia oil).

Ja, jeg pletbehandler også…
Min egen helt personlige uvidenskabelige erfaring er, at den har en positiv effekt på enkelte bumser. Den irriterende effekt er for stor til at jeg vil bruge det dagligt og forebyggende, og jeg har slet ikke behovet selv heller. Men det er noget nær det eneste, jeg har prøvet, der kan dæmpe et enkelt udbrud, når det først er i gang. Og jeg har altid en lille flaske stående på (et børnesikret) lager. Selvom jeg godt er klar over, at jeg altid siger, at spot-behandling ikke virker.

Hvad er jeres erfaringer med tea tree oil?

Her kan du købe det
The Body Shop Tea Tree Oil indeholder en opløsning på 15 % Tea Tree Oil i alkohol. Den koster 65 kroner for 10 ml. hos The Body Shop. Du kan også købe Tea Tree Oil i forskellige koncentrationer hos helsekostbutikker.

OBS: Tea tree oil er giftig og må aldrig spises eller drikkes. Du må heller ikke bruge den tæt på munden af samme årsag og den skal opbevares langt væk fra børn og pilfingre.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

13 kommentarer

  • Teatree oil. Mit uundværlige bumse medikament. Jeg har anvendt teatree oil i en menneskealder ufortyndet men kun på en enkelt bums påført med en vatpind og det er virkelig sjældent at jeg får en sådan bums men jeg har altid en lille gladke stående og det virker i hvertfald på mig dagen efter er den allerrede på tetur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har gerne en Tea Tree Oil stående til, hvis jeg får en bums. Når jeg gør, er det som regel de dybtliggende bumser, og der er Tee Trea Oil det eneste, der virker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Skauenborg

    Det må testes 👍🏼 Jeg har oplevet en stor forbedring af mine urenheder efter at jeg er begyndt at bruge Sunpati Face Oil, den giver så meget ro til min hud 👍🏼 jeg oplever også at urenheder hurtigere heler op (og så den lækre sideeffekt at mine vipper er blevet sundere, mere fyldige og knækker ikke, så de virker væsentlig længere 👌🏻☺)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Barbara

    Har I nogen erfaringer med, om det har en virkning på uren hud, hvis man bruger det i ansigtsdampbad?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Britt

    Har ikke prøvet teatree oil på bumser, men det virker godt ved forkølelsessår/herpes ved munden. Jeg har tidligere været hårdt og ofte ramt, og var træt af både piller og zovir der ikke virkede optimalt. Ved udbrud nu dupper jeg mange gange om dagen med teatree oil og tager 2 olivir kapsler 3 gange om dagen. Det dæmper kløe, hjælper på hurtig heling og kapslerne styrker immunforsvaret. Med denne behandling er jeg ned på måske to udbrud om året hvor det tidligere var ved hver menstruation.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Adelina

    Jeg bruger også den fra bodyshop og synes den fungere rigtig godt. Bruger den kun når der er udbrud, som regel kun to dage om aften, også er det faldet til ro og uden nogen form for irrition eller lignende :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Jeg har aldrig selv haft bumser, men min datter har haft lidt gennem hele sin pubertet. Jeg har købt forskellige præparater og også en gang imellem hele serier for at hjælpe hende. Det eneste, der har hjulpet har været Tee Tree Oil ufortyndet på en vatpind. Men man skal selvfølgelig nå at gøre det inden bumsen er i fuld flor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabine

    I vores familie har vi altid vasket vores kroppe med sæben fra australian bodycare fra matas. Min far er mekaniker og lugter tit af motorolie. Det er faktisk den eneste sæbe der kan få lugten 100% væk.
    Den er også rigtigt god til at fjerne svedlugt og den renser huden dejligt.
    Jeg bruger selv den rene olie på bumser eller hvis man har fået neglerodsbetændelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Høgsvig

    Jeg bruger det på bumser og på forkølelsessår/herpes. Da det, som sagt, udtører imodsætning til zovir, som ligesom blødgør det. Det resulterer i, at såret meget sjældent når at komme helt i udbrud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sk

    Hvis man køber den rene olie, hvor meget skal man fortynde den med og fortynferman så bare med vand?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeg ved simpelthen ikke nok om behandling med æteriske olier til at ville rådgive om netop blandingsforhold. Beklager! Jeg vil anbefale Body Shops version som er for-blandet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina

      Der skal stå blandingsforhold på flasken, hvis der ikke gør det, så lad være at købe det.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Blæs på reglerne