Tirsdagstip: Tid til julekalender

25.10.16
Julekalender
Julekalender
Foto: Yves Rocher krydret med matchende grønne snefnug 😀

Uanset om du selv skal ud og finde gaverne, om du vælger en lettere løsning og lader nogen finde dem for dig, eller om du vælger den helt lette løsning og køber en færdigpakket gavekalender. Så er det på tide at komme i gang med at overveje, hvad sådan en gavekalender skal indeholde, eller hvor den skal være fra, og ikke mindst hvem der skal have den.
Sidste år skrev jeg om julekalenderen fra Yves Rocher, og da jeg ikke ville ødelægge overraskelsen for mig selv, valgte jeg ikke at pakke op og se indholdet på forhånd. Igennem hele december glædede jeg mig derfor til at pakke dagens pakke op. Og helt ærligt var jeg dybt imponeret over mængden af produkter i fuld størrelse og de store og meget anvendelige prøvestørrelser. Derfor vil jeg med glæde anbefale pakkekalenderen igen i år. Køb den for eksempel til dig selv, til din veninde, til din svigermor eller til din kære gamle tante.

Fuld valuta
Modsat mange andre af de pakkekalendere, der er på markedet holder Yves Rocher fast i, at indholdet bliver afsløret efterhånden, så du altså ikke ved, hvad der er i de enkelte poser, før du åbner dem. Det matcher godt med mit eget temperament, fordi det ellers er svært for mig at modstå fristelsen for at læse om kalenderen inden den førte december. Nu er jeg så også overbevist om, at du får langt mere end du betaler for, selvom kalenderen ligger i den dyre ende. Som du kan se på billederne er der en stor stof pose med, som du kan opbevare pakkerne i, eller du kan hænge alle 24 stofposer op på den medfølgende snor med klemmer og selvfølgelig pynt efter smag.

Hvis nu…
Skal du selv i gang med at købe gaver, så er det en rigtig god idé, at gå i gang i god tid. Forleden blev jeg inspireret af vores skønne kollega Skabsdiva, der bare styrer eBay. Der har jeg aldrig slået mine folder, så jeg er komplet novice, og derfor spurgte jeg Malene om hjælp. Det betyder, at der nu er masser af pakker på vej, det bliver en kæmpe fornøjelse at modtage dem lidt efter lidt og pakke ind. I hvert fald vil der formentlig være styr på knægtenes pakkekalendere lidt før i år. Ovre på Malenes blog, kan du også læse om et hav af færdigpakkede kalendere.

Vil du have fingre i Yves Rochers julekalender, kan du finde den blandt de andre lækre julegodter i Yves Rochers webshop.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
Rikke

Overvejer meget at købe julekalenderen fra Yves Rocher til min datter på 16 år, men kan du oplyse lidt om indholdet. Er det en blanding af makeup, hudpleje og duft?
På forhånd tak :).

Helene Randløv

Kære Rikke
Jeg beklager meget det manglende svar, din kommentar havde gemt sig. Det er en rigtig fin blanding af hele sortimentet.
Kh. Helene

Christine

Jeg har bestilt den fra Lookfantastic i år, første beauty kalender nogensinde, er såååå spændt! 😀
Jeg er vildt spændt, hvad fandt du til dine børn på eBay? Jeg er selv i gang med at planlægge pakkekalendre til ungerne og med 48 gaver tager det altså lidt tid og opfindsomhed 🙂
Kh Christine

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *