Feelunique fejrer fødselsdag med kæmpe udsalg

Hudorme – sådan fjerner og forebygger du dem

Produkter mod hudorme

Hudorme er slet ikke så svære at slippe af med eller i hvert fald gøre en del mindre, når blot man har de rigtige redskaber og ved, hvad man skal gøre. I denne guide fortæller vi dig, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Hudorme opstår, når fedt fra hudens porer producerer for meget fedt, og det overskydende fedt blander sig med døde hudceller og andet skid i åbningen af poren. Når hudens eget fedt kommer i kontakt med luften på overfladen, bliver blandingen til en sort prop.

Det her virker IKKE på hudorme:

  1. Ansigtsvask – du kan vaske til du er en rosin med indtørret hud. Hudorme kan ikke vaskes af.
  2. Skrubbecremer – kan ikke trænge igennem proppen.
  3. Ansigtsmasker – kan opsuge overskydende fedt fra huden, hvilket er en hjælp, men løsner ikke hudorme.
  4. Basiron og andre antibakterielle midler mod bumser – de virker mod betændelsen i bumserne. Der er ingen betændelse eller bakterier til stede så længe en hudorm bare er en hudorm.
  5. Peel-off masker og strips. Føles tilfredsstillende et øjeblik, men problemet vender bare tilbage.

Det her virker til gengæld, hvis du har problemer med hudorme.

1. Kemisk eksfoliering med salicylsyre
For at få løsnet proppen op, skal der en mild kemisk eksfoliering til. Kemisk eksfoliering er produkter med en mild syre, der løsner de døde hudceller og fjerner proppen – blidt og effektivt. Der findes flere forskellige gode syrer, som vi har skrevet meget mere om blandt andet her, men salicylsyre er førstevalget til hudorme, da salicylsyre har en unik evne til at trænge gennem fedt og eksfoliere indeni hudens porer.

Jeg kender kun til to brugbare produkter med salicylsyre. Vores egen T-zone Peeling med 2% salicylsyre og Paula’s Choice BHA produkter.

Anden syre såsom LHA, AHA eller PHA virker også, så hvis du af den ene eller anden grund ikke vil bruge salicylsyre, så kan du også have gavn af nogle af de andre muligheder. Det vigtigste er, at der er tale om et velformuleret produkt med en optimal koncentration og PH-værdi, som SKAL BLIVE SIDDENDE PÅ HUDEN. For at en mild daglig syrepeeling skal fungere, skal den sidde på huden. I en ansigtsvask, som man vasker af huden igen, skyller man det jo af med det samme, før den kan nå at virke.

2. Blid mekanisk eksfoliering
Når jeg siger mekanisk eller fysisk eksfoliering mener jeg enhver form for eksfoliering, der virker ved at skrubbe døde hudceller væk. Det er ikke nok i sig selv til at fjerne hudorme, men kan være et godt supplement til en kemisk eksfoliering.

Skrubbecremer hører til i denne kategori, men de mere moderne muligheder er at foretrække. Det vigtigste er, at det er blidt ved huden. Mærk selv efter – vær opmærksom på om din hud reagerer negativt.

Gode muligheder er:

  • Elektriske rensebørster
  • Konjac-svampe
  • Tørbørster til ansigtet (Karmameju og Aveda)
  • Eller bare en blød vaskeklud

3. Niacinamid

Niacinamid er B3 vitamin, og det er en meget interessant ingrediens i hudpleje, der kan utroligt mange ting. Den kan blandt andet få hudens porer til at opfører sig ordentligt og få forstørrede porer til at skrumpe igen. Læs mere om niacinamid i dette indlæg her.

Der er en smule niacinamid i ovennævnte T-zone Peeling, men hvis du for alvor vil se, hvad niacinamid kan, så kan du prøve:

Pudderdåserne 10% Niacinamid

Paula’s Choice Resist 10% Niacinamide BoosterFind den her på hendes europæiske webshop.

Oil of Olay Total Effects serien, som man desværre ikke længere kan købe i Danmark, men Feelunique har den.

Pudderdåsernes Antiage Ansigtscreme med 1% niacinamid

Matas Special Ansigtsgelé – jeg kender ikke koncentrationen, men det er en budgetvenlig mulighed

Tag punkterne i rækkefølge – start med nummer 1
Jeg har skrevet de tre punkter i prioriteret rækkefølge. Start med nummer 1 – et syreprodukt. Hvis det virker men ikke helt nok, så tilføj et produkt fra nummer to. Og hvis du så lige vil have det sidste med, så prøv at se, hvad niacinamid kan gøre for din hud – det har også mange andre fordele.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

42 kommentarer

  • Anne

    Jeg oplever at både jeres T-zone peeling og AHA-creme er for kraftig for min hud – også selvom jeg kun bruger dem Ca. Hver 5. Dag. Min hud bliver så tør. Jeg ved at det er vigtigt at produkter med kemisk peeling, skal forblive på huden, men hvad nu hvis jeg vasker det af efter 5, 10, 20 eller 30 min, så vil produktet vel have virket lidt alligevel – dog knap så meget – eller er jeg helt forkert på den?! Altså vil det overhovedet fungere i virkeligheden? Eller har I andre foreslag?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Du har produkterne liggende? Så prøv det! Men jeg tror du skal prøve et mildere produkt måske med en lavere koncentration i stedet. Paula’s Choice har, cliniques mildeste clarifying toner eller måske et PHA produkt. Har du prøvet andre produkter med syre?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Jeg prøvede exuviance på et tidspunkt for flere år siden. Det gik rigtig fint husker jeg. Exuviance bruger PHA ikke? Så måske, jeg skal prøve det igen, eller prøve et mildere produkt, som du foreslår. Tak for svar

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jo de gør. Så synes jeg bestemt du skal prøve en exuviance igen. De bruger glucolactone, der er en PHA. Det ville jeg klar forsøge.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • BB

    Jeg prøvede jeres T-zone peeling og den havde lidt effekt, men sa jeg gik over til jeres AHA-serum i stedet forsvandt de helt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni S.

    Jeg døjer som sådan ikke med hudorme, men har mange talgknopper. De er pokkers irriterende, når man ellers har forholdsvis pæn hud. Nogle gode råd mod talgknopper?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvad med retinol? Jeg har læst hos beautyspace at det skulle have god effekt sammen med bha. Hvad tænker i om det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majbritt

    Jeg vil høre om I har nogen gode råd til bumser der opstår i forbindelse med forurening. Jeg har aldrig rigtig haft bumser før, men flyttet til en by i udlandet som er meget forurenet, hvilket har fået min hud til at gå amok i bumser, især i panden. Nogen gode råd?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Smør godt med en smule ganske almindelig honning, gerne flydende, da det er det letteste. Det behøver ikke sidde på huden, skal bare smøres på og vaskes af, så er bumsen stort set væk dagen efter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har de “lukkede komedoner” eller lukkede hudorme, fungerer det også på dem? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis man nu når til punkt tre, skal man så fortsæt bruge cremen fra punkt et? (Ikke at jeg er nået dertil, er fortsat igang med jeres T-peeling)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Ja :) Peeling er grundstenen – der er meget få mennesker, der ikke har gavn af at bruge sådan en dagligt,

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hvornår skal man bruge den? Bruger jeres peeling morgen og aften – kan man bruge Pc nincinimid før eller efter peelingen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Efter. Altid peeling først og så andre ting efter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HeLene

    Fantastisk godt indlæg! Jeg deler det videre fordi det er så brugbart og velskrevet! Mange tak!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super gode tips! Ved i om de billige elektriske rensebørster virker ligeså godt som de dyre? :-) / ByNanna&Freja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Nanna og Freja
      Det gør de sjældent… jeg vil ikke udelukke, at der er billige børster, der oscillerer med den rette frekvens. Det er primært denne oscillation, der er gavnlig i forhold til akne og hudorme, hvorfor den er ret vigtig i forhold til virkningen.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Hej pudderdåser.
    Tak for jeres skønne blog!
    Jeg har en clarisonic børste med sensitivt børste som jeg bruger hver dag. Jeg har dog kigget på ansigtstørbørsten fra Karameju, men tænkte på om det er for meget at bruge begge børster hver dag? Eller om min clarisonic gør det samme arbejde som en ansigtstørbørste?
    Mvh M

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Du skal ikke gøre begge dele. Det bliver for meget. De kan noget forskelligt, men huden har ikke godt af at få begge behandlinger på samme tid. Jeg har også begge børster og skifter mellem dem efter lyst – men aldrig på samme dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • GItte

    Jeg er lidt forvirret over det I skriver mht Basiron. Ifl. indlægssedlen og medicin.dk, så indeholder Basiron Benzoylperoxid, som både virker antibakterielt og komedolytisk, altså opløsende på hudorme. Hvad er så rigtigt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det kan jeg godt forstå. Nu har jeg læst op på det :) BP virker hovedsageligt antibakterielt og så har det vist også en mindre opløsende effekt på porene i forbindelse med akne behandling, men det er ikke noget der er brugbart som behandling på hudorme alene under alle omstændigheder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cendie

    Jeg er dybt forelsket i min Foreo Luna – mini versionen er på tilbud i Matas til 280 kr pt. Det er en anderledes rensebørste lavet af kirurgisk silicone som renser med sonar. Den er superskånsom mod min sarte hud og i kombi med jeres T-zone peeling har jeg virkelig fået styr på de sorte sa….. :-) Endelig! Bagefter blander jeg jeres olie og anti age creme som pleje. Bum!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      det lyder da helt fantastisk. bruger du are vand til at rense med?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg bruger Paula’s Choice BHA 2% og jeg er i tvivl om jeg skal lade det ‘tørre ind’ før jeg kommer creme på efterfølgende, så de ikke bliver blandet sammen? Eller kan jeg smøre creme på lige efter jeg har påført den kemiske eksfoliering?
    Det jeg er i tvivl om er, om cremen har nogen påvirkning på den kemiske eksfoliering, hvis jeg smører den på lige efter. Jeg har prøvet at søge på bloggen for at finde svar, men jeg synes ikke at jeg kunne finde noget :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Louise. Det behøver du ikke vente med. Så længe du smører BHA’en på bar hud, så kan du gøre hvad som helst bagefter. Det er kun det du gør før, der har betydning for effekten (bare du ikke vasker den af igen selvfølgelig). Så bare smør din creme på med det samme. Du skal ikke vente på den trænger ind.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Timothy Benjamin

    Tillader mig lige at dele to alternativer til den alt dyre Niacinamide 10% fra Paula’s Choice (20 ml, 348 kr.)

    HolySnails Shark Sauce (lad jer ikke skramme af navnet. Dog kun 5 % B3, men med andre interessante ingredienser – 30 ml, 195 kr. (https://www.holysnailsshop.com/collections/niacinamide/products/shark-sauce)

    The Ordinary Niacinamide 10% + 1% Zinc PCA – 30 ml, omkring små 42 kr. (https://www.victoriahealth.com/product/Niacinamide-10-Zinc-PCA-1/12186/brand/The-Ordinary/1053)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Tak Timothy :) Har du prøvet dem? Jeg kender dem ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Timothy Benjamin

      Ja, kære! Jeg patch tester stadig den fra The Ordinary, før jeg kan introducere den til hele ansigtet.

      God weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isa

    Hej dåser
    Efter at en bums er forsvundet igen efterlader de stort set altid et rødt mærke efter sig, tror det er det der hedder “post-inflammatorisk hyperpigmentering”, ville bare høre hvilke produkter eller ingredienser som er bedst til at få dem til at forsvinde hurtigst muligt?
    kh isa

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Faktisk hjælper både salicylsyre og niacinamid også på det. Den antiinflamatoriske effekt beroliger huden. Men det vigtigste er at forebygge at bumserne opstår. Når først de er opstået, så er der ikke meget at gøre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Nielsen

    Ang. jeres alt i en salve. Har haft den i en par uger og nu er den begyndt at skille. Det der kommer ud er en tyk masse og så noget flydende der smager grimt. Kan det mon hjælpe at sætte den i køleskabet for at “stivne” igen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Har du prøvet at ryste den? Sådan virkelig ryste den?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Hej pudderdåserne.
    Efter årevis kamp mod hudorme på næsen hvor jeg har købt mig fattig i diverse produkter, har jeg ud fra alle de gode anmeldelser investeret i jeres t-zone peeling. Om natten bruger jeg beaute pasific Super 3 Booster som jeg er super glad for. Vil jeg kunne bruge den efter peelingen? Er bange for om det vil reagere med hinanden eller lign.
    Mvh Sidsel :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Sidsel. Det kan du sagtens. Bare brug T-zone Peelingen først og Super 3 Booster ovenpå, så går det helt fint :) Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ND

    Hejsa :-)

    Vil man kunne bruge jeres T-zone peeling og derefter 10% Niacinamide creme også f.eks. Avene Triacneal, som jeg bruger hver aften. Og jeg har også lige købt pixi glow pads med 20% glycolic syre, den tænker jeg, at bruge et par gange om ugen om aften. Den skal vaskes af igen efter 2-3 minutter, så den skal vel på før t-zone peeling og alt det andet? :-)

    tak på forhånd for hjælpen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      T-zone Peeling, 10% niacinamid og Triacneal er en fin kombi vil jeg mene

      Jeg vil ikke råde dig til at tilføre daglige glykolsyre også. Prøv en gang i mellem i stedet, hvis du vil eksperimentere, men start nu langsomt op og ikke med alle fire nye produkter på en gang. Det er en heftig blanding, og du skal starte forsigtigt, ikke? En ny ting ad gangen, så du ved hvad der virker, og hvad du reagerer hvordan på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kitt

    Hej Pudderdåser
    Jeg lider af meget efter hud i T-zonen OG en næse fyldt med hudorme
    Jeg sætter nu ind, med alt I anbefaler
    Jeg har i en længere periode brugt jeres T-zone peeling, men ønsker stadig et bedre resultat.
    Efter jeres vejledning har jeg nu købt Konjac Sponge, Paula’s Choice Skin Balancing Toner og Paula’s Choice 10% Niacinamide og glæder mig meget til at komme igang med ny hudpleje rutine, jeg har dog et par spørgsmål;
    1 ansigtet vask med cleansing milk og Konjac Sponge
    2 toner
    3 T-zone peeling
    4 Niacinamide

    Er dette korrekt so fare?

    Hvilken creme anbefaler I så at slutte med?
    Hvis solcreme, hvilken?

    Mvh. Kitt

    PS. Tak for jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Pudderdåser,
    Det er godt nok en ældre artikkel jeg er faldet over, men håber alligevel at i vil svare på et spørgsmål :-)

    Er det korrekt forstået at hvis man ikke synes at T-zone peeling har nok effekt på hudorme, så kan man prøve med konjac svam EFTER at have påført syren? Hvor lang tid efter skulle dette så være og skal man så komme syre på igen efter? for i skirver jo også at syren helst ikke skal skylles væk, men det er næsten svært at undgå hvis man renser med børste eller konjac efter?!
    Vh Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Nej! FØR syren. Konjacsvamp først og så syre bagefter! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hvis man ikke skal vaske sit ansigt om morgenen, hvad skal man så rense med? Eller skal man påføre sine produkter direkte på huden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Amalie
      Hvis din hud ikke er meget fedtet, er det ikke altid nødvendigt at rense om morgenen. Personligt kan jeg ikke undvære en eller anden form for rens om morgenen, og derfor bruger jeg altid rensevand (Simple, Nivea eller vores egen).

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Feelunique fejrer fødselsdag med kæmpe udsalg