Lørdagslook: Skinny Dipping

17.09.16
Lørdagslook: Skinny Dipping

Lørdagslook: Skinny Dipping

I halvfemserne lancerede Dior et sindssygt smukt look med en gul, en pink og lilla farver… Desværre kan jeg ikke genkalde mig billedet af selve looket, og de billeder jeg har fundet online yder det ingen retfærdighed… Det var det look, jeg havde i tankerne da jeg så disse øjenskygger side om side. Det er en temmelig fri fortolkning af looket og jeg var heller ikke helt tilfreds… På den anden side ser det jo kun så mærkeligt ud helt tæt på, så det fungerede fint selvom det langt fra var perfekt.

Skinny Dipping
Lyset var virkelig kraftigt, da jeg tog billeder, så farverne ser sære ud. Det ser ud som om, den gule farve er virkelig kraftig, og det var den faktisk ikke. Den gule eyeliner hjalp godt nok på sagen, for inden jeg brugte den, var farven næsten usynlig. Om farverne er blevet sære, fordi det er kontrastfarver er også en mulighed… for de lilla nuancer ser rigtige ud.

Lørdagslook: Skinny Dipping

  • Bryn: Den er ikke bare perfekt i farven, den er også virkelig let at bruge, fordi du let kan tegne med den helt tynde stift, derfor valgte jeg netop Rodial Glamobrow Precision Eyebrow Pencil Ash Brown (Magasin), da brynene til dette look skulle være temmelig markerede.
  • Øjne: Som base på hele øjenlåget lagde jeg Urban Decay Eyeshadow Primer Potion i farven Minor Sin (Magasin), derefter lagde først den varme beige nuance Sephora Colorful Long-lasting Matte i farven Sandcastle No. 209 (1) i globelinjen, og derefter intensiverede jeg skyggen med den lysebrune nuance Sephora Colorful Long-lasting Matte i farven Danger in Paradise No. 290 (2). I inderste øjenkrog lagde jeg Yves Rocher Botanical Color Eye Pencil i farven 13 Citron, som jeg tonede ud opad mod globelinjen og ind mod midten af øjenlåget. Derefter lagde jeg den klare gule nuance Sephora Colorful Long-lasting Matte i farven Sunglasses needed No. 215 (3) i inderste øjenkrog, fra IsaDora Eye Shadow Quartet i farven Pink Dream lagde jeg først den helt lyse beige nuance med babypink perlemor (4) helt inderst i øjenkrogen, derefter lagde jeg den helt lyse kobber nuance med hvidt perlemor (5) midt på øjenlåget efter den gule nuance, langs vippekanten lagde jeg den fine rødlilla nuance med perlemor (6) og i yderste øjenkrog op mod globelinjen lagde jeg den klare pink nuance med lilla perlemor (7). For at skabe lidt mere dimension lagde jeg den klare rødlilla nuance Sephora Colorful Long-lasting Matte i farven Fresh Paint No. 263 (8) helt yderst i øjenkrogen. Til sidst lagde jeg Gosh Copenhagen Xtreme Liquid Gel Eye Liner i farven 001 Black langs vippekanten.
  • Vipper: Nogle lag med USLU Airlines Mascara i farven DAM.
  • Hud: Hvis du synes, at din hud ser lidt mat eller trist ud, så skulle du tage at prøve Tom Ford Beauty Radient Moisture Soufflé (Magasin), det er en ekstravagant og anderledes creme fuld af glitter, og det plejer at afskrække mig, men den fugter og nærer huden, så den igen bliver frisk og glødende. Glitteret er naturligvis mindre synligt, når man bruger foundation oven på. Her brugte jeg Urban Decay Naked Skin One & Done Hybrid Complexion Perfector SPF 20 (Magasin), den har en lidt højere dækkeevne end jeg havde forventet, men den ligger virkelig pænt på huden.
  • Kinder: Som highlighter lagde jeg først den sarte kølige koral nuance med hvidt perlemor starburst fra Anastasia Beverly Hills Glow Kit i farven Gleam og derefter den støvede beige nuance med guld perlemor Crushed Pearl fra samme palette for at varme farven lidt op. På kinderne duppede jeg GOSH Copenhagen Giant Blush i farven 02 Shy, der matcher den sarte farve på læberne.
  • Læber: Til det meget farverige look valgte jeg en af mine favoritter blandt de nude læbestifter, jeg har, nemlig Rimmel London Provocalips 16 Hr Kiss Proof Lip Colour i farven Skinny Dipping.

Lørdagslook: Skinny Dipping

Det har taget mig noget tid at tage hul på det ualmindelig smukke Glow Kit fra Anastasia Beverly Hills, det er fire lækre kølige highlightere samlet i en palette. Og selvom jeg virkelig godt ville have fingrene i de andre Glow Kits også, så faldt valget på dette, fordi det klæder mine øvrige blushes bedst.

Hvordan vælger du farven på din highlighter?

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
1 kommentarer
Henriette

Jeg er vild med at du bruger så mange farver i dine øjenskygge-looks!
Nu vi taler gul og lilla, så havde Nars på et tidspunkt en gul/lilla duo, som jeg har googlet mig frem til hed Fashion Rebel. Den er ligeså vild som deres famøse klassiker ‘Rated’.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *