Tirsdagstip: Husk de udsatte steder

06.09.16
[Comfort Zone] Skin Regimen Juvinate Lip Balm

[Comfort Zone] Skin Regimen Juvinate Lip Balm

Måske tænker du ikke engang over, hvor udsat for eksempel området fra halsen og ned til brystet egentlig er? Sandsynligheden for, at du mere end en gang har oplevet, at det netop er der, du har fået lige rigeligt sol, fordi du helt glemte udskæringen, da du smurte dig ind i solbeskyttelse, er temmelig stor. Netop dekolletagen og håndryggene er nogle af de steder, der virkelig kan afsløre usunde solvaner eller manglende pleje.

En beslutning
Det er ikke sådan, at jeg er hellig og altid har været opmærksom på min hud og dens behov… selvfølgelig ikke. Selv dåser kan have hovedet under armen, og vi har jo alle sammen været teenagere…
Mens jeg stadig var nattevagt, cyklede jeg for eksempel nogle gange hjem fra vagt, og inden jeg tog et aktivt valg om at fokusere på dekolletagen og huske at beskytte huden netop der, kom jeg i sommermånederne lidt for ofte hjem med en hud, der var blevet forbrændt. Det handler ikke bare om solbeskyttelse, alle mulige andre vejrforhold kan også være et anstrengt bekendtskab for huden, tænk bare hvad kulde gør ved håndryggene….

Den rette beskyttelse
Selvom det hele ikke skal handle om solbeskyttelse, så skal det selvfølgelig nævnes… For din SPF er det vigtigste våben mod rynker og pigmentforandringer, uanset om det er på hænderne, i dekolletagen eller andre steder, sørg derfor for at beskytte huden, når du inde, og naturligvis endnu mere når du er ude. I de kolde måneder er det ekstra vigtigt, at du enten bruger en meget fed creme, eller at du smører cremen på i god tid, så vandet i cremen er nået at fordampe, inden du går udenfor. I min taske med badedragt og så videre har jeg altid en fedtcreme, som jeg kan smøre på læberne og hænderne inden jeg cykler hjem, efter min daglige svømmetur i havet. Begge steder bliver rigtig tørre, de gange jeg glemmer det…

Hvilke cremer sværger du til, når huden skal beskyttes?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *